Hvordan trøster jeg??

Min lille lækre Laura trives, tager godt på og vokser ivrigt... 8 uger, 5,6 kg og 62 cm

Både læge og SP siger det er et sundt barn..

Jeg ved godt små børn græder... men efterhånden synes jeg bare hendes tude anfald bliver hyppigere...

Lige pludselig sidst på eftermiddagen starter de bare pludseligt og kan vare 1-3 timer hvor hun bare er utrøstelig.. Jeg prøver at bøvse med hende, cykle med hendes ben eller give hende bryst... til sidst holder jeg hende fast ind til mig indtil hun falder til ro af udmattelse...

Hun får et anfald 1-2 gange i ugen nu... Har nok haft otte ture ialt... det er ikke til at bære når hun er stiv som et bræt, ildrød i hovedet og græder med tåre!

HopinWishin skriver:

Min lille lækre Laura trives, tager godt på og vokser ivrigt... 8 uger, 5,6 kg og 62 cm

Både læge og SP siger det er et sundt barn..

Jeg ved godt små børn græder... men efterhånden synes jeg bare hendes tude anfald bliver hyppigere...

Lige pludselig sidst på eftermiddagen starter de bare pludseligt og kan vare 1-3 timer hvor hun bare er utrøstelig.. Jeg prøver at bøvse med hende, cykle med hendes ben eller give hende bryst... til sidst holder jeg hende fast ind til mig indtil hun falder til ro af udmattelse...

Hun får et anfald 1-2 gange i ugen nu... Har nok haft otte ture ialt... det er ikke til at bære når hun er stiv som et bræt, ildrød i hovedet og græder med tåre!

Sådan har vi haft det herhjemme i 1½-2 mdr... Lægen sagde bare kolik, da der ikke var nogen forklaring...

Men hvis det hovedsageligt er om eftermiddagen/aftenen kan det være hun er blevet lidt overstimuleret i løbet af dagen og derfor bliver pylret dér.... Vores dreng får også de der ture om aftenen ind imellem, og det eneste der hjælper er at gå et stille sted hen, evt på hans værelse, hvor er er ro og lidt halv mørkt og så bare gå rundt med ham i armene og trøste indtil han falder til ro...

Der sker jo rigtig mange ting i løbet af dagen for sådan en lille størrelse, så de kan jo let blive lidt overstimuleret en gang imellem....

Masig skriver:

Sådan har vi haft det herhjemme i 1½-2 mdr... Lægen sagde bare kolik, da der ikke var nogen forklaring...

Men hvis det hovedsageligt er om eftermiddagen/aftenen kan det være hun er blevet lidt overstimuleret i løbet af dagen og derfor bliver pylret dér.... Vores dreng får også de der ture om aftenen ind imellem, og det eneste der hjælper er at gå et stille sted hen, evt på hans værelse, hvor er er ro og lidt halv mørkt og så bare gå rundt med ham i armene og trøste indtil han falder til ro...

Der sker jo rigtig mange ting i løbet af dagen for sådan en lille størrelse, så de kan jo let blive lidt overstimuleret en gang imellem....

jeg kan sommetider blive i tvivl om det med overstimulering... hvornår ved man når det er for meget?... snakker vi for højt, for meget, ser hun for mange ting?

HopinWishin skriver:

Min lille lækre Laura trives, tager godt på og vokser ivrigt... 8 uger, 5,6 kg og 62 cm

Både læge og SP siger det er et sundt barn..

Jeg ved godt små børn græder... men efterhånden synes jeg bare hendes tude anfald bliver hyppigere...

Lige pludselig sidst på eftermiddagen starter de bare pludseligt og kan vare 1-3 timer hvor hun bare er utrøstelig.. Jeg prøver at bøvse med hende, cykle med hendes ben eller give hende bryst... til sidst holder jeg hende fast ind til mig indtil hun falder til ro af udmattelse...

Hun får et anfald 1-2 gange i ugen nu... Har nok haft otte ture ialt... det er ikke til at bære når hun er stiv som et bræt, ildrød i hovedet og græder med tåre!

Tænker lidt ligesom masig - du er ret tæt på et tigerspring, hvor de nemt kan blive overstimuleret. Nogle gange når bebs får det sådan her, hjælper det at svøbe hende og gå ind i et stille mørkt rum....så falder hun til ro.

En gang imellem hjælper det også her at gå med hende i den stilling, hvor hun ligger på maven henover armen. Det er somom hun derved får lov til at opleve verden i hendes fart i.

Men vil sige, har altså også dage, hvor hun bare ikke kan trøstes....det er bestemt ikke sjovt, så du får lige et kæmpe knus

Når hun vågner, så svøb hende og gå rundt med hende. 

Det giver trykhed og nærhed og en omsluttethed de har brug for. 

HopinWishin skriver:

jeg kan sommetider blive i tvivl om det med overstimulering... hvornår ved man når det er for meget?... snakker vi for højt, for meget, ser hun for mange ting?

Man kan nok ikke rigtig gøre så meget for at undgå det... Vi har lært her at så snart han begynder at brokke sig så stopper vi med det vi er igang med.. Altså forstået på den måde at hvis han fx ligger og kigger på uroen, og så bliver lidt pylret/brokker sig lidt, så er det med at stoppe den og tage ham væk inden det bliver for meget for ham... Det samme med andre aktiviteter man laver med dem, når de begynder at brokke sig så småt, så er det tegn på det er ved at blive for meget for dem...

Og hvis ikke de selv siger fra, så må man prøve selv at tænke lidt på hvor lang tid man bruger på de forskellige aktiviteter, og så stoppe det efter ikke al for lang tid... Så lille en størrelse kan som regel ikke kapere mere end omkring 5-10 min ad gangen, så skal de have en pause... selvfølgelig forskelligt fra barn til barn

Og tænk på at om eftermiddagen/aftenen så kommer din kæreste/mand hjem og I snakker, ser tv, laver mad osv... Det giver også lidt uro, hvor baby har haft lidt mere ro hele dagen...

Men selvfølgelig skal man ikke sætte alt på stand by, men må så bare lige tage baby med hen et mere roligt sted når hun begynder at blive urolig og pylret....

nielsen80 skriver:

Tænker lidt ligesom masig - du er ret tæt på et tigerspring, hvor de nemt kan blive overstimuleret. Nogle gange når bebs får det sådan her, hjælper det at svøbe hende og gå ind i et stille mørkt rum....så falder hun til ro.

En gang imellem hjælper det også her at gå med hende i den stilling, hvor hun ligger på maven henover armen. Det er somom hun derved får lov til at opleve verden i hendes fart i.

Men vil sige, har altså også dage, hvor hun bare ikke kan trøstes....det er bestemt ikke sjovt, så du får lige et kæmpe knus

takker for knus =)

må nok væbne mig med tålmodighed og så være der for hende =)

Masig skriver:

Man kan nok ikke rigtig gøre så meget for at undgå det... Vi har lært her at så snart han begynder at brokke sig så stopper vi med det vi er igang med.. Altså forstået på den måde at hvis han fx ligger og kigger på uroen, og så bliver lidt pylret/brokker sig lidt, så er det med at stoppe den og tage ham væk inden det bliver for meget for ham... Det samme med andre aktiviteter man laver med dem, når de begynder at brokke sig så småt, så er det tegn på det er ved at blive for meget for dem...

Og hvis ikke de selv siger fra, så må man prøve selv at tænke lidt på hvor lang tid man bruger på de forskellige aktiviteter, og så stoppe det efter ikke al for lang tid... Så lille en størrelse kan som regel ikke kapere mere end omkring 5-10 min ad gangen, så skal de have en pause... selvfølgelig forskelligt fra barn til barn

Og tænk på at om eftermiddagen/aftenen så kommer din kæreste/mand hjem og I snakker, ser tv, laver mad osv... Det giver også lidt uro, hvor baby har haft lidt mere ro hele dagen...

Men selvfølgelig skal man ikke sætte alt på stand by, men må så bare lige tage baby med hen et mere roligt sted når hun begynder at blive urolig og pylret....

jeg må nok være lidt mere opmærksom på hendes brokke signaler... min mand arbejder fra 15-23 så han oplever ik hendes ture..

det er måske også en af grundene til jeg sys det er hårdt =)

HopinWishin skriver:

Min lille lækre Laura trives, tager godt på og vokser ivrigt... 8 uger, 5,6 kg og 62 cm

Både læge og SP siger det er et sundt barn..

Jeg ved godt små børn græder... men efterhånden synes jeg bare hendes tude anfald bliver hyppigere...

Lige pludselig sidst på eftermiddagen starter de bare pludseligt og kan vare 1-3 timer hvor hun bare er utrøstelig.. Jeg prøver at bøvse med hende, cykle med hendes ben eller give hende bryst... til sidst holder jeg hende fast ind til mig indtil hun falder til ro af udmattelse...

Hun får et anfald 1-2 gange i ugen nu... Har nok haft otte ture ialt... det er ikke til at bære når hun er stiv som et bræt, ildrød i hovedet og græder med tåre!

Vi havde "aften-kolik" pga. spændinger i nakke og skulder på Ida, som gjorde hun ik kunne slappe nok af og sove ordentligt i løbet af dagen og så simpelthen blev så møg-overtræt og umulig om aftenen.. Men det slog ik fejl.. Hver evig eneste aften omkring kl 17-18 og så til 21-22 havde vi utrøsteligt skrigeri

 

Men jeg tror ik det er det i har når det kun er engang imellem.. Ida er nu 15 uger og jeg er først for et par uger siden tydeligt begyndt at kunne se når tingene blev for meget for hende.. Ofte kigger hun væk eller små-piver og så fjerner jeg tingene og/eller tager hende op.. Nogle gange er 5 min. pause nok før hun er klar igen, andre gange skal hun bruge lidt længere tid.. Med tiden skal du nok lære hendes tegn på hvornår det er nok Og hæng i når der skriges.. Det er benhåndt og man bruger så mange kræfter på det!

HopinWishin skriver:

jeg må nok være lidt mere opmærksom på hendes brokke signaler... min mand arbejder fra 15-23 så han oplever ik hendes ture..

det er måske også en af grundene til jeg sys det er hårdt =)

Ja kan jeg godt forstå.. Jeg har jo også været alene hele dagen med vores drengs kolikture... Det er bestemt ikke særlig sjovt.... Men det går jo heldigvis over en dag, men kan godt forstå du bliver frustreret...