juleaften og familie (lang)

hej piger... jeg har lidt af et dilemma jeg lige ville høre jer om..

vi skal holde jul hjemme, og har inviteret min søster og svoger over til jul. de har sagt ja tak, men har gentagne gange vist udtryk for at de hellere ville holde hos noget andet familie . (uden at de siger de direkte, og tror slet ik de selv ligger mærke til det heller)

men nu er kæresten og jeg ved at være godt gale i skallen over det.. for der kommer hele tiden en eller anden lille kommentar til det.. forstår bare ik hvorfor de sagde ja, hvis de ik rigtig gider..

nu ved jeg bare at jeg kommer til at bruge min juleaften på at tænke på om de nu synes det er hyggeligt nok, og om de overhovedet vil være der.. synes satme det er træls!

har i andre prøvet noget lign ?

for gider heller ikke konfrontere min søster med det, da hun tager alting for ´personligt.. hele verden drejer sig om hende. . hvis jeg har et problem, for hun det altid vendt over til at hun nok lige har det værre.. kan ikke engang fortælle min mor eller min far noget godt eller skidt, uden hun skal komme med et eller andet.. var kommet til skade med min arm, og så imens jeg var ved at fortælle hvordan det var sket bryder hun ind og siger at hun havde slået sin hånd, selvom man intet kunne se..
er bare begyndt at holde min mund når vi er ved familie når hun er med, for kan ikke få lov til at dele glæde eller ulykke uden hun skal blande sig.. hun er ældre end mig, men er lige så opmærksomhedskrævende som en 6 årig..

hun bliver snart mor, hvilket jeg selvfølgelig er glad på hendes vegne over.. men frygter når jeg bliver gravid, om jeg heller ikke kan få lov at dele glæden med min familie der, fordi hun så bliver sur og irreteret over at hende og hendes barn ikke får AL opmærksomheden.. et familiemedlem har godt lagt mærke til at jeg bare lukker af når vi er afsted, fordi hende (og min storebror når han er der) har det med at nedgøre mig hvis jeg siger noget eller bare afbryder mig når jeg taler..

hun forventer at jeg gør ALT for hende og bliver skide sur hvis jeg siger nej.. og så får jeg skylden fordi HUN JO HAR DET HÅRDT!
er vi squ andre der også har..

undskyld.. skulle bare ud med det.. det gør mig bare så ked af det..
tak for at i læste med..

Anonym skriver:

hej piger... jeg har lidt af et dilemma jeg lige ville høre jer om..

vi skal holde jul hjemme, og har inviteret min søster og svoger over til jul. de har sagt ja tak, men har gentagne gange vist udtryk for at de hellere ville holde hos noget andet familie . (uden at de siger de direkte, og tror slet ik de selv ligger mærke til det heller)

men nu er kæresten og jeg ved at være godt gale i skallen over det.. for der kommer hele tiden en eller anden lille kommentar til det.. forstår bare ik hvorfor de sagde ja, hvis de ik rigtig gider..

nu ved jeg bare at jeg kommer til at bruge min juleaften på at tænke på om de nu synes det er hyggeligt nok, og om de overhovedet vil være der.. synes satme det er træls!

har i andre prøvet noget lign ?

for gider heller ikke konfrontere min søster med det, da hun tager alting for ´personligt.. hele verden drejer sig om hende. . hvis jeg har et problem, for hun det altid vendt over til at hun nok lige har det værre.. kan ikke engang fortælle min mor eller min far noget godt eller skidt, uden hun skal komme med et eller andet.. var kommet til skade med min arm, og så imens jeg var ved at fortælle hvordan det var sket bryder hun ind og siger at hun havde slået sin hånd, selvom man intet kunne se..
er bare begyndt at holde min mund når vi er ved familie når hun er med, for kan ikke få lov til at dele glæde eller ulykke uden hun skal blande sig.. hun er ældre end mig, men er lige så opmærksomhedskrævende som en 6 årig..

hun bliver snart mor, hvilket jeg selvfølgelig er glad på hendes vegne over.. men frygter når jeg bliver gravid, om jeg heller ikke kan få lov at dele glæden med min familie der, fordi hun så bliver sur og irreteret over at hende og hendes barn ikke får AL opmærksomheden.. et familiemedlem har godt lagt mærke til at jeg bare lukker af når vi er afsted, fordi hende (og min storebror når han er der) har det med at nedgøre mig hvis jeg siger noget eller bare afbryder mig når jeg taler..

hun forventer at jeg gør ALT for hende og bliver skide sur hvis jeg siger nej.. og så får jeg skylden fordi HUN JO HAR DET HÅRDT!
er vi squ andre der også har..

undskyld.. skulle bare ud med det.. det gør mig bare så ked af det..
tak for at i læste med..

Stakkels dig.

Jamen ved du hvad.
jeg ville helt sikkert sige til hende, at dit indtryk er, at de slet ikke har lyst til at holde jul med jer, så hvis de hellere vil holde jul det andet sted, så synes du, at de skal gøre det.

Og hvad så om hun bliver sur...det er hun jo åbenbart i forvejen.

Du kunne jo også tage fat i fx din mor/far, hvem af dem du nu har det bedst med, og stille og roligt forklare hvor ked du er af det hele, og bede dem om at tage en snak med hende.

Kærligst
Sussie

Anonym skriver:

hej piger... jeg har lidt af et dilemma jeg lige ville høre jer om..

vi skal holde jul hjemme, og har inviteret min søster og svoger over til jul. de har sagt ja tak, men har gentagne gange vist udtryk for at de hellere ville holde hos noget andet familie . (uden at de siger de direkte, og tror slet ik de selv ligger mærke til det heller)

men nu er kæresten og jeg ved at være godt gale i skallen over det.. for der kommer hele tiden en eller anden lille kommentar til det.. forstår bare ik hvorfor de sagde ja, hvis de ik rigtig gider..

nu ved jeg bare at jeg kommer til at bruge min juleaften på at tænke på om de nu synes det er hyggeligt nok, og om de overhovedet vil være der.. synes satme det er træls!

har i andre prøvet noget lign ?

for gider heller ikke konfrontere min søster med det, da hun tager alting for ´personligt.. hele verden drejer sig om hende. . hvis jeg har et problem, for hun det altid vendt over til at hun nok lige har det værre.. kan ikke engang fortælle min mor eller min far noget godt eller skidt, uden hun skal komme med et eller andet.. var kommet til skade med min arm, og så imens jeg var ved at fortælle hvordan det var sket bryder hun ind og siger at hun havde slået sin hånd, selvom man intet kunne se..
er bare begyndt at holde min mund når vi er ved familie når hun er med, for kan ikke få lov til at dele glæde eller ulykke uden hun skal blande sig.. hun er ældre end mig, men er lige så opmærksomhedskrævende som en 6 årig..

hun bliver snart mor, hvilket jeg selvfølgelig er glad på hendes vegne over.. men frygter når jeg bliver gravid, om jeg heller ikke kan få lov at dele glæden med min familie der, fordi hun så bliver sur og irreteret over at hende og hendes barn ikke får AL opmærksomheden.. et familiemedlem har godt lagt mærke til at jeg bare lukker af når vi er afsted, fordi hende (og min storebror når han er der) har det med at nedgøre mig hvis jeg siger noget eller bare afbryder mig når jeg taler..

hun forventer at jeg gør ALT for hende og bliver skide sur hvis jeg siger nej.. og så får jeg skylden fordi HUN JO HAR DET HÅRDT!
er vi squ andre der også har..

undskyld.. skulle bare ud med det.. det gør mig bare så ked af det..
tak for at i læste med..

Stakkels dig.

Jamen ved du hvad.
jeg ville helt sikkert sige til hende, at dit indtryk er, at de slet ikke har lyst til at holde jul med jer, så hvis de hellere vil holde jul det andet sted, så synes du, at de skal gøre det.

Og hvad så om hun bliver sur...det er hun jo åbenbart i forvejen.

Du kunne jo også tage fat i fx din mor/far, hvem af dem du nu har det bedst med, og stille og roligt forklare hvor ked du er af det hele, og bede dem om at tage en snak med hende.

Kærligst
Sussie

SussieThyssen skriver:

Stakkels dig.

Jamen ved du hvad.
jeg ville helt sikkert sige til hende, at dit indtryk er, at de slet ikke har lyst til at holde jul med jer, så hvis de hellere vil holde jul det andet sted, så synes du, at de skal gøre det.

Og hvad så om hun bliver sur...det er hun jo åbenbart i forvejen.

Du kunne jo også tage fat i fx din mor/far, hvem af dem du nu har det bedst med, og stille og roligt forklare hvor ked du er af det hele, og bede dem om at tage en snak med hende.

Kærligst
Sussie

mange tak skal du have

har det bare svært ved sådan noget.. men burde gøre det

Anonym skriver:

hej piger... jeg har lidt af et dilemma jeg lige ville høre jer om..

vi skal holde jul hjemme, og har inviteret min søster og svoger over til jul. de har sagt ja tak, men har gentagne gange vist udtryk for at de hellere ville holde hos noget andet familie . (uden at de siger de direkte, og tror slet ik de selv ligger mærke til det heller)

men nu er kæresten og jeg ved at være godt gale i skallen over det.. for der kommer hele tiden en eller anden lille kommentar til det.. forstår bare ik hvorfor de sagde ja, hvis de ik rigtig gider..

nu ved jeg bare at jeg kommer til at bruge min juleaften på at tænke på om de nu synes det er hyggeligt nok, og om de overhovedet vil være der.. synes satme det er træls!

har i andre prøvet noget lign ?

for gider heller ikke konfrontere min søster med det, da hun tager alting for ´personligt.. hele verden drejer sig om hende. . hvis jeg har et problem, for hun det altid vendt over til at hun nok lige har det værre.. kan ikke engang fortælle min mor eller min far noget godt eller skidt, uden hun skal komme med et eller andet.. var kommet til skade med min arm, og så imens jeg var ved at fortælle hvordan det var sket bryder hun ind og siger at hun havde slået sin hånd, selvom man intet kunne se..
er bare begyndt at holde min mund når vi er ved familie når hun er med, for kan ikke få lov til at dele glæde eller ulykke uden hun skal blande sig.. hun er ældre end mig, men er lige så opmærksomhedskrævende som en 6 årig..

hun bliver snart mor, hvilket jeg selvfølgelig er glad på hendes vegne over.. men frygter når jeg bliver gravid, om jeg heller ikke kan få lov at dele glæden med min familie der, fordi hun så bliver sur og irreteret over at hende og hendes barn ikke får AL opmærksomheden.. et familiemedlem har godt lagt mærke til at jeg bare lukker af når vi er afsted, fordi hende (og min storebror når han er der) har det med at nedgøre mig hvis jeg siger noget eller bare afbryder mig når jeg taler..

hun forventer at jeg gør ALT for hende og bliver skide sur hvis jeg siger nej.. og så får jeg skylden fordi HUN JO HAR DET HÅRDT!
er vi squ andre der også har..

undskyld.. skulle bare ud med det.. det gør mig bare så ked af det..
tak for at i læste med..

Det er da rigtig træls at man føler at de hellere vil noget andet. Så skulle de jo slet ikk ha sagt ja til jer. I vores familie er det først til mølle princippet og ingen går og mukker over at de hellere ville noget andet. Når det er sagt forstår jeg slet ikk du har valgt at invitere dem hvis du har så svært ved at hun gerne vil være i centrum hele tiden. Det jo dejligt du gerne vil se hende, men jeg havde nok ikk valgt en sådan aften. håber i får en dejlig jul alligevel 

mth1987 skriver:

Det er da rigtig træls at man føler at de hellere vil noget andet. Så skulle de jo slet ikk ha sagt ja til jer. I vores familie er det først til mølle princippet og ingen går og mukker over at de hellere ville noget andet. Når det er sagt forstår jeg slet ikk du har valgt at invitere dem hvis du har så svært ved at hun gerne vil være i centrum hele tiden. Det jo dejligt du gerne vil se hende, men jeg havde nok ikk valgt en sådan aften. håber i får en dejlig jul alligevel 

mere fordi vi kan rigtig godt med dem som par. altså hendes kæreste og min kæreste kan rigtig godt sammen, og så længe det kun er os, plejer der ikke at være så meget.. og de ville ikke holde med hans familie, og ikke med min mor, så vi havde spurgt om de så ville holde med os.. er meget afhængig af at få andre til at have det godt.. at jeg måske glemmer mig selv lidt engang imellem.. elsker hende jo over alt på jorden, det er det der gør at det gør så ondt.

Anonym skriver:

mange tak skal du have

har det bare svært ved sådan noget.. men burde gøre det

Det har man vel altid...jeg ved præcis hvordan du har det. Men livet har også lært mig, at man lige så godt kan tage tyren ved hornene og lære sig selv, at trække sine grænser...elelrs får man alt for mange sår på sjælen, og det er der ingen grund til, vel?

Og så vil jeg da sige, at du skisme har ret til en dejlig jul med fred i sindet.

SussieThyssen skriver:

Det har man vel altid...jeg ved præcis hvordan du har det. Men livet har også lært mig, at man lige så godt kan tage tyren ved hornene og lære sig selv, at trække sine grænser...elelrs får man alt for mange sår på sjælen, og det er der ingen grund til, vel?

Og så vil jeg da sige, at du skisme har ret til en dejlig jul med fred i sindet.

mange tak!

må prøve at tage mig sammen til at sige fra. tusind tak

Anonym skriver:

hej piger... jeg har lidt af et dilemma jeg lige ville høre jer om..

vi skal holde jul hjemme, og har inviteret min søster og svoger over til jul. de har sagt ja tak, men har gentagne gange vist udtryk for at de hellere ville holde hos noget andet familie . (uden at de siger de direkte, og tror slet ik de selv ligger mærke til det heller)

men nu er kæresten og jeg ved at være godt gale i skallen over det.. for der kommer hele tiden en eller anden lille kommentar til det.. forstår bare ik hvorfor de sagde ja, hvis de ik rigtig gider..

nu ved jeg bare at jeg kommer til at bruge min juleaften på at tænke på om de nu synes det er hyggeligt nok, og om de overhovedet vil være der.. synes satme det er træls!

har i andre prøvet noget lign ?

for gider heller ikke konfrontere min søster med det, da hun tager alting for ´personligt.. hele verden drejer sig om hende. . hvis jeg har et problem, for hun det altid vendt over til at hun nok lige har det værre.. kan ikke engang fortælle min mor eller min far noget godt eller skidt, uden hun skal komme med et eller andet.. var kommet til skade med min arm, og så imens jeg var ved at fortælle hvordan det var sket bryder hun ind og siger at hun havde slået sin hånd, selvom man intet kunne se..
er bare begyndt at holde min mund når vi er ved familie når hun er med, for kan ikke få lov til at dele glæde eller ulykke uden hun skal blande sig.. hun er ældre end mig, men er lige så opmærksomhedskrævende som en 6 årig..

hun bliver snart mor, hvilket jeg selvfølgelig er glad på hendes vegne over.. men frygter når jeg bliver gravid, om jeg heller ikke kan få lov at dele glæden med min familie der, fordi hun så bliver sur og irreteret over at hende og hendes barn ikke får AL opmærksomheden.. et familiemedlem har godt lagt mærke til at jeg bare lukker af når vi er afsted, fordi hende (og min storebror når han er der) har det med at nedgøre mig hvis jeg siger noget eller bare afbryder mig når jeg taler..

hun forventer at jeg gør ALT for hende og bliver skide sur hvis jeg siger nej.. og så får jeg skylden fordi HUN JO HAR DET HÅRDT!
er vi squ andre der også har..

undskyld.. skulle bare ud med det.. det gør mig bare så ked af det..
tak for at i læste med..

Det lyder som en rigtig træls situation!

Er det slet ikke en mulighed, at du stille og rolig kan sige til hende, at du har hørt dem snakke om, at de gerne vil noget andet, og hvis de gerne vil det, så er det ok med jer. Det kan hun vel ikke blive sur over? Eller jo hvis man er lidt vanskelig, så kan man måske godt, men så er det hendes eget problem... Hvad siger din kæreste?

Håber l får en god juleaften lige gyldigt hvad det ender med

tarkoflen skriver:

Det lyder som en rigtig træls situation!

Er det slet ikke en mulighed, at du stille og rolig kan sige til hende, at du har hørt dem snakke om, at de gerne vil noget andet, og hvis de gerne vil det, så er det ok med jer. Det kan hun vel ikke blive sur over? Eller jo hvis man er lidt vanskelig, så kan man måske godt, men så er det hendes eget problem... Hvad siger din kæreste?

Håber l får en god juleaften lige gyldigt hvad det ender med

vil prøve at snakke med hende..
men jo, hun vil blive sur.. der skal ingenting til..

han er ved at være godt træt af det, fordi han kan se hvad det gør ved mig..
men han ved jo også at mine søskende er det vigtigste for mig..