jeg er i syv sind og en helvedes masse andet..:(

Vil starte med at redegøre hvorfor jeg er anonym..dette skyldes at det her ikke omhandler mig som sådan..men min mor og far..og jeg ønsker ikke at dette skal kunne googles..

sagen er den at jeg er 21 år og bor ikke hjemme..har en storbror der er noget ældre og en lillesøster som halvandet år yngre end mig.

da jeg var lille husker jeg en episode hvor vi har været passet ude, og bliver hentet og får afvide at mine forældre skal skilles..min far vil flytte..
det er meget hårdt for os alle og vi får en masse hjælp oppe hos min moster samme aften..jeg husker svagt at min faster og mor snakker om at min moster skal køre ud og finde min far så de kan få snakket om det hele..jeg husker derfor også svagt at der var en dame indblandet..og uden at vide hvorfor så huske jeg/ved jeg med 99&%sikkerhed også hvem hun er..

sagen er så den at for et år tilbage skulle jeg ringe fra min fars mobil og der popper en sms ind som jeg kan læse uden at trykke helt ind. " jeg er ude nu, alene, hvor er du?"..har derefter også set i hans opkaldsliste(når jeg har stået ved siden af) at hun har stået i opkalds listen..

vil lige stå fast at jeg aldrig har luret i hans telefon, men hjulpet ham da han er en hat til mobil..

for noget tid siden skal jeg hjælpe ham med at redigere numrene på hans mobil da efter mobilskift er efternavn og navn blevet vendt om..jeg siger at det jeg ikke når i dag klare jeg på lørdag ude hos dem.(min mor og far)..derefter siger han at der er et nummer jeg lige kan rette med det samme..(jeg var ik noget ned til det nummer)..lad os kalde hende anne lise..han siger så at jeg skal redigere til et andet navn..lad os sige karl emil..han vil altså have jeg laver damenumret om til mande numret..men jeg kan jo sagtens kende telefonnummeret..som tilhører den dame som jeg har krakket i forbindelse med alt dette..

der har også været 2 andre episoder som jeg ikke gider beskrive her..

nå men i starten af denne uge snakker jeg i mobil med ham hvor han er meget mystisk og tager den ik til at starte med..selv om det er non of my buisness så køre jeg op til damen og ser at han holder hos hende..i min mors bil.og han har an da min mors hund med..(ved jeg da jeg var hos dem tidliger og han sagde han skulle til en ven)..

mine forældre er gift, bor sammen og har os børn..
og ja..jeg ved godt man kan sige hvis og hvis min røv var spidst..men jeg ved han roder med hende damen her..og det den samme dame som dengang vi var små..

er i total vildrede, ked af det og aner ikke hvad jeg skal gøre..det jo ikke min sag, men syntes ikke han kan være det bekendt..de har jo også snart sølvbryllup..jeg er ret sikker på min mor ingenting ved..100%sikker....

jeg har tænkt mig næste gang han kommer hjem fra arbejde i udlandet at fortælle ham at jeg ved det og at det er synd for min mor og at jeg syntes han skal fortælle hende det da hun jo er total til grin og altid sidder og glor fordi han bare køre og jeg ved ikke hvad..

jeg vil ikke sige det til min mor..det skal han selv..og det skylder han hende selv..

kan jeg tillade mig at sige det som jeg har planer om?

Anonym skriver:

Vil starte med at redegøre hvorfor jeg er anonym..dette skyldes at det her ikke omhandler mig som sådan..men min mor og far..og jeg ønsker ikke at dette skal kunne googles..

sagen er den at jeg er 21 år og bor ikke hjemme..har en storbror der er noget ældre og en lillesøster som halvandet år yngre end mig.

da jeg var lille husker jeg en episode hvor vi har været passet ude, og bliver hentet og får afvide at mine forældre skal skilles..min far vil flytte..
det er meget hårdt for os alle og vi får en masse hjælp oppe hos min moster samme aften..jeg husker svagt at min faster og mor snakker om at min moster skal køre ud og finde min far så de kan få snakket om det hele..jeg husker derfor også svagt at der var en dame indblandet..og uden at vide hvorfor så huske jeg/ved jeg med 99&%sikkerhed også hvem hun er..

sagen er så den at for et år tilbage skulle jeg ringe fra min fars mobil og der popper en sms ind som jeg kan læse uden at trykke helt ind. " jeg er ude nu, alene, hvor er du?"..har derefter også set i hans opkaldsliste(når jeg har stået ved siden af) at hun har stået i opkalds listen..

vil lige stå fast at jeg aldrig har luret i hans telefon, men hjulpet ham da han er en hat til mobil..

for noget tid siden skal jeg hjælpe ham med at redigere numrene på hans mobil da efter mobilskift er efternavn og navn blevet vendt om..jeg siger at det jeg ikke når i dag klare jeg på lørdag ude hos dem.(min mor og far)..derefter siger han at der er et nummer jeg lige kan rette med det samme..(jeg var ik noget ned til det nummer)..lad os kalde hende anne lise..han siger så at jeg skal redigere til et andet navn..lad os sige karl emil..han vil altså have jeg laver damenumret om til mande numret..men jeg kan jo sagtens kende telefonnummeret..som tilhører den dame som jeg har krakket i forbindelse med alt dette..

der har også været 2 andre episoder som jeg ikke gider beskrive her..

nå men i starten af denne uge snakker jeg i mobil med ham hvor han er meget mystisk og tager den ik til at starte med..selv om det er non of my buisness så køre jeg op til damen og ser at han holder hos hende..i min mors bil.og han har an da min mors hund med..(ved jeg da jeg var hos dem tidliger og han sagde han skulle til en ven)..

mine forældre er gift, bor sammen og har os børn..
og ja..jeg ved godt man kan sige hvis og hvis min røv var spidst..men jeg ved han roder med hende damen her..og det den samme dame som dengang vi var små..

er i total vildrede, ked af det og aner ikke hvad jeg skal gøre..det jo ikke min sag, men syntes ikke han kan være det bekendt..de har jo også snart sølvbryllup..jeg er ret sikker på min mor ingenting ved..100%sikker....

jeg har tænkt mig næste gang han kommer hjem fra arbejde i udlandet at fortælle ham at jeg ved det og at det er synd for min mor og at jeg syntes han skal fortælle hende det da hun jo er total til grin og altid sidder og glor fordi han bare køre og jeg ved ikke hvad..

jeg vil ikke sige det til min mor..det skal han selv..og det skylder han hende selv..

kan jeg tillade mig at sige det som jeg har planer om?

ja, jeg synes helt klart du skal snakke med ham om det og jeg ville nok også gå så langt til at sige at hvis han ikke sagde det ville du selv sige det til din mor.

th skriver:

ja, jeg synes helt klart du skal snakke med ham om det og jeg ville nok også gå så langt til at sige at hvis han ikke sagde det ville du selv sige det til din mor.

taak..

ja den tanke har jeg også haft..men det bliver nok når jeg har vurderet hans svar/reaktion..men ja det kunne jeg godt finde på..og kun fordi vi alle er så tætte og at jeg blindt kan se at det min mor der til grin her..

lige meget hvad så kan det jo ikke undgås at nogle bliver såret i det her..og selv om vi børn er så gamle så det fandeme hårdt..

Anonym skriver:

taak..

ja den tanke har jeg også haft..men det bliver nok når jeg har vurderet hans svar/reaktion..men ja det kunne jeg godt finde på..og kun fordi vi alle er så tætte og at jeg blindt kan se at det min mor der til grin her..

lige meget hvad så kan det jo ikke undgås at nogle bliver såret i det her..og selv om vi børn er så gamle så det fandeme hårdt..

det er meget hårdt og det vil det være i meget lang tid, men hvis du ikke siger noget og ved det og din mor finde ud af det, er jeg bange for hun bliver meget skuffet på dig.

og inden du snakker med din far bliver du nødt til at besluttet hvordan du vil tage det hele hvis han ikke indrømmer, eller hvis han gør det, så du har helt styr på det.

th skriver:

det er meget hårdt og det vil det være i meget lang tid, men hvis du ikke siger noget og ved det og din mor finde ud af det, er jeg bange for hun bliver meget skuffet på dig.

og inden du snakker med din far bliver du nødt til at besluttet hvordan du vil tage det hele hvis han ikke indrømmer, eller hvis han gør det, så du har helt styr på det.

ja det har du ret i..

jaa jeg håber han er voksen og fornuftig nok til at sige det til hende selv og indrømme..

jeg frygter også at han nægter..skal jeg så være hård at sige..jamen så må jeg jo sige til mor hvad jeg ved, så kan hun vurdere?

gider bar heller ikke være uvenner

Anonym skriver:

ja det har du ret i..

jaa jeg håber han er voksen og fornuftig nok til at sige det til hende selv og indrømme..

jeg frygter også at han nægter..skal jeg så være hård at sige..jamen så må jeg jo sige til mor hvad jeg ved, så kan hun vurdere?

gider bar heller ikke være uvenner

nej og det er det der er svært.

enten skal man holde mund og være gode venner, ellers skal man åbne munden og håbe på det bedste, men også forvente at der kan blive ballade

JA!

Det ville jeg gøre.

Alene ville jeg konfrontere ham, og jeg ville som følger nok sige noget i retning af:

Far, jeg ved du er en voksen mand, og normalt ville jeg aldrig blande mig i dit liv, for valgene er dine, så længe det omhandler dig.
Men...når det er handlinger, der indblander andre som jeg OGSÅ holder af, så er handlingerne ikke længere dine alene. Når du foretager valg, som skader andre, som jeg OGSÅ elsker, så kan jeg ikke stiltiende se til.
Jeg VED at du ser en anden dame ved siden af mor, og det kan du ganske enkelt ikke være bekendt, hverken over for mor eller over for os, dine børn.
Jeg vil IKKE diskutere for eller imod, blot lade dig vide at jeg ved det og jeg kan ikke acceptere at du gør mor ondt.
Derfor SKAL du se at få orden på den ting.
Enten er det mor eller også er det den anden.
Mor har ikke fortjent, at du holder hende for nar, og vi dine børn har ikke fortjent at du misbruger vores mors kærlighed.
Så enten får du rene linjer, dvs får ryddet op i roddet eller også.....

Og her må du så vælge hvad du mener er den rette "enten-eller løsning".

Men du skal jo også lige være klar over..at MÅSKE ved din mor det godt, og har valgt at leve stiltiende med det, og så kan du få lavet noget farligt rod.
Men derfor vil jeg stadig mene, at din far bør vide, at du ved det.

Held og lykke min ven

Kærligst
Sussie

SussieThyssen skriver:

JA!

Det ville jeg gøre.

Alene ville jeg konfrontere ham, og jeg ville som følger nok sige noget i retning af:

Far, jeg ved du er en voksen mand, og normalt ville jeg aldrig blande mig i dit liv, for valgene er dine, så længe det omhandler dig.
Men...når det er handlinger, der indblander andre som jeg OGSÅ holder af, så er handlingerne ikke længere dine alene. Når du foretager valg, som skader andre, som jeg OGSÅ elsker, så kan jeg ikke stiltiende se til.
Jeg VED at du ser en anden dame ved siden af mor, og det kan du ganske enkelt ikke være bekendt, hverken over for mor eller over for os, dine børn.
Jeg vil IKKE diskutere for eller imod, blot lade dig vide at jeg ved det og jeg kan ikke acceptere at du gør mor ondt.
Derfor SKAL du se at få orden på den ting.
Enten er det mor eller også er det den anden.
Mor har ikke fortjent, at du holder hende for nar, og vi dine børn har ikke fortjent at du misbruger vores mors kærlighed.
Så enten får du rene linjer, dvs får ryddet op i roddet eller også.....

Og her må du så vælge hvad du mener er den rette "enten-eller løsning".

Men du skal jo også lige være klar over..at MÅSKE ved din mor det godt, og har valgt at leve stiltiende med det, og så kan du få lavet noget farligt rod.
Men derfor vil jeg stadig mene, at din far bør vide, at du ved det.

Held og lykke min ven

Kærligst
Sussie

det var meget som jeg havde forstillet mig at sige det..

ja jeg har tænkt tanken med at min mor ved det..men på den måde som alt bliver holdt hemmeligt så tror jeg ikke hun ved det..er faktisk meget sikker på at hun ikke ved det..jeg tror ikke hun vil finde sig i det, taget deres ægteskab i betragtning og deres hverdag...

men er det tilfældet at hun ved det og det den måde de lever på..ja så kan han jo bar sige det også den ged baberet..det ikke noget jeg skal grøre mig til dommer for hvis det sådan de lever..

tvivler dog meget..

Syntes du skal snakke med din far om det...

Sikke en at gå rundt med i maven.

Gode tanker til dig!!!

Jeg ville helt 100% sige det til ham ! ikke sige noget til din mor, men fortælle din far at hvis han ikke selv gør det, så gør du !

ØV ALTSÅ ! KRAM