Hmm..læste nok bare mellem linjerne..og jeg kender jo ikke til jeres forhold som sådan...jeg kan kun gisne ud fra det du fortæller, og komme med nogle skud i blinde...håber, det er ok.
Tag det du kan bruge og smid resten væk 
Anyway
Selvfølgelig gør det ondt...det kan jeg så inderligt godt forstå.
Men hvis ikke han kan få lukket op for posen, så tag selv de første skridt.
Der kan ikke ske andet end at du bliver afvist, men det er du jo vant til. Ikke for at være hård, men hvis man ikke somme tider selv lægger kortene på bordet, så sker der ingen ting og situationen ændrer sig ikke.
Nu er din far syg af kræft, og for langt de fleste kræftpatienter ændrer hele verden sig drastisk. Pludseligt får alt, der før kun havde ringe betydning en kæmpe betydning, og her hører forholdet til ens børn som regel blandt de største. Men for mange mennesker, er det uendeligt svært at få talt om det der ligger bagude.
Så derfor ville jeg nok spørge om jeg ikke må besøge ham.
Og du så sætter dig stille og roligt ned ved ham og får sagt, at det påvirker dig helt utroligt at han er syg. At du savner din far og føler, at han måske ikke er klar over hvor meget det betyder for dig, at han er der. Du kan sige, at du så gerne vil have at han taler med dig, ringer til dig, fortæller dig om ting. At du får at vide hvordan det går. Ikke kun gennem dine søskende, men direkte...til dig.
At det godt kan være I ikke har haft meget sammen før, men at han skal vide at NU er du der, og han skal ikke være alene.
Formuler, hvad der er bedst for dig at sige.
Selvfølgelig er det ok.
Kan helt sikkert bruge det du skriver , men ved bare ikke om det er realistik. Vores familie forhold er så kompliceret. Og jeg tror faktisk ikke han kan se der er noget galt. Og vi har aldrig snakket om alt det der er sket. Og ville have det mærkelig med at bringe det op nu. Han ser ikke sig selv som syg. Og han er bestemt ikke en mand der snakker om sådan noget.
Jeg har mange følelser i spil, da han har svigtet mig så mange gange i min barndom ( er vokset op hos ham ) Og jeg nok i bund og grund har lukket af for følelser for ham / familien. Er blevet trådt på så mange gange efterhånden.
Så under at lyde som et ondt menneske
så har jeg nok ikke de store følelser omkring dette. Udover jeg får følelsen af at igen af blive fravalgt. ( ja ved det godt ) åh det er kompliceret og svært at forklare for vi har en langt trælst for historie. Som gør jeg føler dette.
Burde vel ikke sidde med en følelse af at være fravalgt
