Er SÅ skuffet og såret

Sagen er den min far har fået konstateret kræft. Vi har ikke meget kontakt kun ved fødselsdage. Beskeden om han var syg fik jeg af min søster , som jeg ikke snakker med.

Har besøgt ham og har snakket med ham i telefon, om hvordan det går osv. Hvilket lægebesøg han skulle til, behandling osv. Det viste han ikke på daværende tidspunkt. Tilbyder min hjælp, men er lidt begrænset pga af smerter.

Efterfølgende fik jeg afvide af min mor ( de blev skilt for 15 år siden ) at han var startet i behandling. J

Nu til formiddag får jeg så en besked fra min søster ( som jeg stadigvæk ikke snakker med ) om at lægen har været der inat, han har fået lunge betændelse. Det har hans kæreste ringet og sagt.

HVORFOR helved er det jeg ALDRIG skal have noget afvide hvordan det går ( fra dem selv ) hvorfor skal jeg høre det andet sted fra.

Min søster og bror får tydeligvis alle opdateringerne men ikke mig.

Hjælper ikke på vores i forvejen IKKE ekstisterende forhold i familien

Jeg kan godt forstå dig,men tror ikke din far har overskuddet.

Måske din søster er der hele tiden,og derfor får det hele af vide?

Jeg ved det ikke,.men ja det gør ondt når man føler at ens familie ikke er familie alligevel.

Carina:-) skriver:

Jeg kan godt forstå dig,men tror ikke din far har overskuddet.

Måske din søster er der hele tiden,og derfor får det hele af vide?

Jeg ved det ikke,.men ja det gør ondt når man føler at ens familie ikke er familie alligevel.

Jeg snakkede med ham i lørdags til fødselsdag, trods behandling har han det fint. Han mærker intet til det.

Og det er hans kæreste der har ringet til min søster ikke ham selv.

Jeg har aldrig haft samme betydning for min far som min søster og bror. Og hold op det gør ondt. Og dette hjælper bestemt ikke på det.

Tror bestemt ikke hun er der hele tiden, da hun arbejder meget. Men sådan er det bare jeg betyder INGENTING

Jeg forstår godt, at du er skuffet.

Men ud fra det, du skriver, er det ikke en ny situation.

Ud fra hvad jeg har set i min egen familie, er det absolut eneste, som kan løse noget som helst at folk klarer at se frem over i stedet for bagover hele tiden og så ellers se at få snakket sammen og sagt ting som f eks: "Det er virkelig vigtig for mig, at jeg ikke bliver holdt på sidelinjen i denne sag. Kan du ikke være sød at ringe til mig, så snart der er noget nyt?" - og så at begge parter er villige til at snakke sammen....

Lykke til med det hele!

Anonym skriver:

Jeg snakkede med ham i lørdags til fødselsdag, trods behandling har han det fint. Han mærker intet til det.

Og det er hans kæreste der har ringet til min søster ikke ham selv.

Jeg har aldrig haft samme betydning for min far som min søster og bror. Og hold op det gør ondt. Og dette hjælper bestemt ikke på det.

Tror bestemt ikke hun er der hele tiden, da hun arbejder meget. Men sådan er det bare jeg betyder INGENTING

Jeg har prøvet det samme,da jeg stadig havde kontakt med mine forældre.

Min søster var deres "yngling"-Og ja det gør ondt helt ind i sjælen.

Men du må gøre op med dig selv,om du vil byde dig selv at få et lavt selvværd pga dårlige famileforhold.

Man bestemmer ikke selv sin familie,men man bestemmer selv om man vil have dem i sit liv.

Ciss skriver:

Jeg forstår godt, at du er skuffet.

Men ud fra det, du skriver, er det ikke en ny situation.

Ud fra hvad jeg har set i min egen familie, er det absolut eneste, som kan løse noget som helst at folk klarer at se frem over i stedet for bagover hele tiden og så ellers se at få snakket sammen og sagt ting som f eks: "Det er virkelig vigtig for mig, at jeg ikke bliver holdt på sidelinjen i denne sag. Kan du ikke være sød at ringe til mig, så snart der er noget nyt?" - og så at begge parter er villige til at snakke sammen....

Lykke til med det hele!

Vi kan ikke sankke sammen, det ender ALT tid galt. Og med kæmpe uvenskab, derfor vi har meget lidt kontakt ( med min søster )

Har sendt en besked til min far at jeg ønsker kontakt direkte en anden gang.

Vi har så mange skelletter i skabet at alt for for snak om tingene er UMULIGT

Carina:-) skriver:

Jeg har prøvet det samme,da jeg stadig havde kontakt med mine forældre.

Min søster var deres "yngling"-Og ja det gør ondt helt ind i sjælen.

Men du må gøre op med dig selv,om du vil byde dig selv at få et lavt selvværd pga dårlige famileforhold.

Man bestemmer ikke selv sin familie,men man bestemmer selv om man vil have dem i sit liv.

Ja det gør nemlig super ondt

Derfor jeg nok også har trukket mig langt hen ad vejen, og vi kun ses ved fødselsdag. Jeg ønsker ikke kontakt med min søster og har kun holdt det på mærkedage plan pga mine børn.

Men det er helt sikkert på min bekostning

Anonym skriver:

Sagen er den min far har fået konstateret kræft. Vi har ikke meget kontakt kun ved fødselsdage. Beskeden om han var syg fik jeg af min søster , som jeg ikke snakker med.

Har besøgt ham og har snakket med ham i telefon, om hvordan det går osv. Hvilket lægebesøg han skulle til, behandling osv. Det viste han ikke på daværende tidspunkt. Tilbyder min hjælp, men er lidt begrænset pga af smerter.

Efterfølgende fik jeg afvide af min mor ( de blev skilt for 15 år siden ) at han var startet i behandling. J

Nu til formiddag får jeg så en besked fra min søster ( som jeg stadigvæk ikke snakker med ) om at lægen har været der inat, han har fået lunge betændelse. Det har hans kæreste ringet og sagt.

HVORFOR helved er det jeg ALDRIG skal have noget afvide hvordan det går ( fra dem selv ) hvorfor skal jeg høre det andet sted fra.

Min søster og bror får tydeligvis alle opdateringerne men ikke mig.

Hjælper ikke på vores i forvejen IKKE ekstisterende forhold i familien

Må jeg lige starte med, at sige, at jeg synes, det er rigtig synd for jer ALLE i familien, at I har så dårlige forhold til hinanden....øv øv

Men så vil jeg også lige spørge dig.....når du har talt med din far...har du så givet udtryk for, hvor meget det vitterligt betyder for dig at du får besked om hvordan det går?
Det nytter jo ikke noget hvis han tror, hvis hans kæreste tror, at du egentligt er ret ligeglad. Hvis der har været mange bitre ord i fortiden, som man ikke har fået rede på, jamen så kan man heller ikke forvente at bolden kastes tilbage til en bare fordi man kaster den...kan du følge mig??
du bliver nødt til at melde ud, tale, kommunikere, at det betyder noget for dig.
Folk er nu engang oftest IKKE tankelæsere, og hvis der så oven i er knuder på familiebåndene, så går det som regel skævt.

Så på med vanten og kommuniker, tal og meld ud, så skulle det ikke undre mig, at der vil komme helt andre boller på suppen.

Kærligst
Sussie

SussieThyssen skriver:

Må jeg lige starte med, at sige, at jeg synes, det er rigtig synd for jer ALLE i familien, at I har så dårlige forhold til hinanden....øv øv

Men så vil jeg også lige spørge dig.....når du har talt med din far...har du så givet udtryk for, hvor meget det vitterligt betyder for dig at du får besked om hvordan det går?
Det nytter jo ikke noget hvis han tror, hvis hans kæreste tror, at du egentligt er ret ligeglad. Hvis der har været mange bitre ord i fortiden, som man ikke har fået rede på, jamen så kan man heller ikke forvente at bolden kastes tilbage til en bare fordi man kaster den...kan du følge mig??
du bliver nødt til at melde ud, tale, kommunikere, at det betyder noget for dig.
Folk er nu engang oftest IKKE tankelæsere, og hvis der så oven i er knuder på familiebåndene, så går det som regel skævt.

Så på med vanten og kommuniker, tal og meld ud, så skulle det ikke undre mig, at der vil komme helt andre boller på suppen.

Kærligst
Sussie

Nej jeg har ikke givet udtryk for hvor meget det betyder for mig. Når vi har snakket sammen har vi snakket om hvordan han har det osv. Han har selv sagt, at jeg ville høre når han viste mere med behandling osv.

Jeg har på intet tidspunkt givet udtryk for at jeg er ligeglad ( ved ikke hvor du læser dette ) Jeg spørg ofte ind til hvordan det går. Og prøver at følge med i det . Men jo svært når jeg ikke bliver indformeret.

Og nej kan ikke helt følge dig  Hvis der har været mange bitre ord i fortiden, som man ikke har fået rede på, jamen så kan man heller ikke forvente at bolden kastes tilbage til en bare fordi man kaster den...kan du følge mig ?

Men hvad skal jeg så forvente, at jeg ikke skal indformeres ? Selv om jeg viser interesse i hvordan han har det og hvad der skal ske ?

Jeg har ingen bitre ord men min far haft de sidste 10 år. Vi ses bare ikke særlig tit, da han ikke har den store interesse. Og aldrig har behandlet mig særlig godt.

Jeg bliver ikke priotere på samme måde som mine søskende, så egenlig kommer dette ikke bagpå mig. Men det ændre ikke at det gør ondt.

Anonym skriver:

Nej jeg har ikke givet udtryk for hvor meget det betyder for mig. Når vi har snakket sammen har vi snakket om hvordan han har det osv. Han har selv sagt, at jeg ville høre når han viste mere med behandling osv.

Jeg har på intet tidspunkt givet udtryk for at jeg er ligeglad ( ved ikke hvor du læser dette ) Jeg spørg ofte ind til hvordan det går. Og prøver at følge med i det . Men jo svært når jeg ikke bliver indformeret.

Og nej kan ikke helt følge dig  Hvis der har været mange bitre ord i fortiden, som man ikke har fået rede på, jamen så kan man heller ikke forvente at bolden kastes tilbage til en bare fordi man kaster den...kan du følge mig ?

Men hvad skal jeg så forvente, at jeg ikke skal indformeres ? Selv om jeg viser interesse i hvordan han har det og hvad der skal ske ?

 

Jeg har ingen bitre ord men min far haft de sidste 10 år. Vi ses bare ikke særlig tit, da han ikke har den store interesse. Og aldrig har behandlet mig særlig godt.

Jeg bliver ikke priotere på samme måde som mine søskende, så egenlig kommer dette ikke bagpå mig. Men det ændre ikke at det gør ondt.

Hmm..læste nok bare mellem linjerne..og jeg kender jo ikke til jeres forhold som sådan...jeg kan kun gisne ud fra det du fortæller, og komme med nogle skud i blinde...håber, det er ok.
Tag det du kan bruge og smid resten væk

Anyway
Selvfølgelig gør det ondt...det kan jeg så inderligt godt forstå.
Men hvis ikke han kan få lukket op for posen, så tag selv de første skridt.
Der kan ikke ske andet end at du bliver afvist, men det er du jo vant til. Ikke for at være hård, men hvis man ikke somme tider selv lægger kortene på bordet, så sker der ingen ting og situationen ændrer sig ikke.

Nu er din far syg af kræft, og for langt de fleste kræftpatienter ændrer hele verden sig drastisk. Pludseligt får alt, der før kun havde ringe betydning en kæmpe betydning, og her hører forholdet til ens børn som regel blandt de største. Men for mange mennesker, er det uendeligt svært at få talt om det der ligger bagude.
Så derfor ville jeg nok spørge om jeg ikke må besøge ham.
Og du så sætter dig stille og roligt ned ved ham og får sagt, at det påvirker dig helt utroligt at han er syg. At du savner din far og føler, at han måske ikke er klar over hvor meget det betyder for dig, at han er der. Du kan sige, at du så gerne vil have at han taler med dig, ringer til dig, fortæller dig om ting. At du får at vide hvordan det går. Ikke kun gennem dine søskende, men direkte...til dig.
At det godt kan være I ikke har haft meget sammen før, men at han skal vide at NU er du der, og han skal ikke være alene.
Formuler, hvad der er bedst for dig at sige.