FrkRaarup skriver:
Når min mor drikker bliver hun så fucking træls at være i nærheden af! Alt er galt og intet godt nok til hende! Hele verden er i mod hende, og uanset hvad man gør eller siger, kan intet rette den vrede/frustration man kan se i hendes øjne.
Mine forældre er skilt og har været det i mange år. Men de har et rigtig godt forhold til hinanden. Og hver anden fredag får de lidt af drikke sammen, sammen med en fælles ven
Vi kørte idag forbi for at høre hende hvad det var vi skulle køre for hende i morgen. Hun bliver sur og spørger om vi da ikke har en aftale og bla bla.. Hun spørger derefter MIG hvad fanden jeg er SÅ sur over!
Da vi så kommer hjem får jeg 1 sms hvor hun skriver at hvis ikke vi gider køre finder hun bare en anden. Så går der 10min så skriver hun på facechatten - Det samme som i sms'erne.
Der er ro et par min, hvorefter helvede bryder løs:
Min mor: Rikke HAR JEG GJORT JER NOGET
Min mor:JEG HAR ALDRIG FØLT MIG SÅ MEGE TIL OVERS
Min mor: JEG FØLER KUN JEG ER NOGET VÆRD, HVIS JEG BETALER,SÅ JEG HAR AFTALT MED FAR AT DET ER SLUT NU. NU MÅ DU ELSKE MIG FOR MIN EGEN SKYLD SKAT
Mig: Jeg aner ikke du snakker om. Syns du skal gå i seng og så snakker vi om det i morgen
Min mor; sådan skal du sku ikke snakke til mig min pige
What the fuck ? Jeg er SÅ pisse frustreret, uforstående og ked af det!
Vores forhold er ikke det bedste, da jeg aldrig rigtig har tilgivet hende for de numre og bedrag hun lavede mod min far og senere hen en mand hun var forlovede med!

Jeg er lost ??? Aner ikke hvad der sker i hovedet på hende!!!! ??

Kære ven!
Prøv ikke at forstå hvad der foregår i hovedet på en alkoholiker, for så ender du med at gå til bunds selv.
Lige så søde, som de kan være i ædru tilstand, lige så modbydelige, kan de være i påvirket tilstand. Jeg har set det alt for mange gange i mit liv, og det bliver aldrig anderledes.
Enten kan du leve med det, eller du kan vende ryggen til og holde dig udenfor.
Jeg svor for mange år siden at jeg aldrig igen ville have alkoholikere i mit liv, og det har jeg heller aldrig brudt.
jeg er, om ikke fanatisk imod alkohol, så er jeg der, hvor jeg ganske enkelt ikke vil omgås påvirkede mennesker.
Det er i orden, at man får et glas vin til en god bøf, en kold øl oven på veludført arbejde på en varm sommerdag, en irish coffee i gode venners lag, men det er kun for smages skyld og IKKE/ALDRIG for virkningens.
Min morbror, farbror og faster var alle alkoholikere, min første mand udviklede sig til det, og en kæreste jeg havde vidste sig også at være det (han var kvartalsdranker og jeg mødte han i en ædru periode) og efter det sidste, hvor vi endte på en mørk landevej, hvor han truede med at slå både mig og mit barn ihjel, så var det slut...SLUT!!!
Og jeg gik igang med at sortere ud i mit liv. Og jeg har som forståeligt nok aldrig siden lukket et eneste menneske ind i min sfære med hang til alkohol.
Jeg vil ganske enkelt ikke have dem der.
Jeg ved det er uendeligt hårdt, når det handler om ens nærmeste, men der er ingen gylden mellemvej.
Du kan forsøge, at få hende til at indse, at hun netop ER alkoholiker, og hvis hun vil beholde dig i sit liv, så må hun stoppe NU, men hvis hun ikke vil indse det, så er der faktisk intet at gøre.
Du kan vælge at prøve, at meddele hende, at du ikke vil tale med hende, hvis hun kontakter dig, når hun er påvirket, men du skal ikke regne med, at det holder en meter, for når fuldskaben træder ind, så slår hjernen fra, og det monster, der styrer hendes indre, kommer frem og er bedøvende ligeglad med, hvad I ellers har aftalt.
Faktum er, at DU skal gøre op med dig selv, om du kan leve med det i dit liv. Lade dine børn se på det, lade dem vokse op med det, og selv modtage sår efter sår pga. hendes måde at behandle dig på, når hun er påvirket- Eller du vil vende ryggen til og holde dig væk og beskytte dine børn.
Du er voksen, men det er dine børn ikke, og lade dem vokse op med at det er ok, at være sådan lægger bunden for alkoholisme hos dem.
Det er en sygdom, og den er arveligt betinget...afhængiheden af euforiserende stoffer. men det er også sådan, at chancen for at de udvikler afhængihed under en eller anden form mangedobles, hvis man udsættes for fristelsen til at begynde, og det bliver de ved, at det er acceptabelt.
Jeg håber du får styr på tingene. Jeg ønsker virkeligt for dig, at du finder en vej.
Nu har jeg delt lidt af mine tanker og meninger omkring dette med dig, og så kan du tage det du kan bruge og kassere resten.

De kærligste tanker
Sussie