Godaften,
jeg har brug for lige at dele med jer, og evt få nogle råd fra jer.
Jeg har en lille pige på 6 uger og 2 dage. Jeg har også en pige på 3 år men jeg kan simpelthen ikke huske det fra hendes tid..
Min lille datter, har siden i søndags, ændret sig rimelig drastisk.
Hun er nem i dagtimerne, indtil vi når ca kl 15-17 så bliver hun urolig, vil ikke lægge for sig selv, og hun bliver ikke kun sur, hun bliver rigtig ked af det. Hvis jeg så sidder med hende, eller går rundt med hende (imens jeg laver en masse praktisk - for det skal jo også ordnes) når hun så sover, så prøver jeg at lægge hende, men så bryder hun helt sammen, og vågner op.
Om aftenen når kl er omkring 19.30-20 kan jeg sagten lægge hende på sofaen, hvor hun så falder i søvn, indtil vi går i seng kl ca 22, hvor hun får mad og bliver lagt i seng for natten.
De sidste 3 dage, er hun vågnet efter 2 1/2 time gennem natten, for at få mad (hun er flaskebarn) ellers har hun indtil nu sovet et stræk på 5-6 timer efter hun har fået godnat flaske.???
Når hun så bliver lagt ned i vuggen igen, så ligger hun og kører rundt, sparker rundt på dynen og siger en masse lyde (ikke utilfredse eller ked af det lyde) dette kan hun så lægge og gøre i alt fra 20 min til jaa, det ved jeg ikke for jeg falder i søvn. så går der 2 1/2 -3 timer så vil hun ha flaske igen.
Jeg synes det hårdt ikke at vide hvorfor hun pludselig bliver sådan her? - er der noget med et udviklingsspring heromkring denne alder, hvad indebærer dette spring, og hvor længe varer det mon?