Hvor er det svært kun at kun se på.

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

2. oktober 2012

2721

Årh hvor forfærdeligt hårdt for dig!
Hvor er din far i alt det her? Måske han kunne aflaste dig lidt følelsesmæssigt.
Kæmpe kæmpe knus

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

2. oktober 2012

Isabella_mor

Det er altid hårdt at skulle være den store når man aller mest har brug for også at være den lille...

og du skal vide at du altid kan bruge os herinde. det er selvfølgelig ikke det samme, men vi vil til hver en tid lytte til dig og kramme. 

du gør det allrede rigtig godt, du er der for dine søskende, de har brug for dig og du kan altså også godt tale med din lillesøster på 16 omkring dine tanker og følelser.. det skal du ikke være bange for.. 

jeg håber at din mor kæmper alt hvad hun kan. det må nok heller ikke være særlig sjovt for hende.. men nu kender jeg jer jo slet ikke.. men et stort kram skal du og din familie have.. 

Anmeld

2. oktober 2012

SussieThyssen

Anonym skriver:

Jeg ved ikke om den høre hjemme her, men synes ikke rigtigt den høre til nogle steder. HAr valgt og være anno. 

 

Min elskede mor, min bedsteveninde har fået kræft og skal lige love for at det er gået stærkt siden vi for 3 måneder siden fandt ud af det og fik det af vide. Hun har nu tabt alt håret og er fuldstændig ligeglad med hvordan hun ser ud, kan ikke blive flov, det er mere jeg kan mærke hvor meget det går hende på, hun har fået tilskud til en parryk men er jo ikke det samme. Hun har det rigtigt skidt efter hun har fået behandling, og synes det er så svært og se på. Kan intet gøre, kun støtte hende ;'/. Gør mit aller bedste! Har en angst for at miste hende, det er vi flere der har. Hjælper hende så godt som muligt, som i dag vi skal i Bilka min kæreste og jeg, køber normal mad osv. med til hende. Det sværeste pt. er hvordan jeg skal forholde mig til det, hun er typen der ikke vil have man tager hensyn og er jo også selv sådan. Men, min søster på 3 år forstår ikke rigtigt hvad der sker og min søster på 16 er rigtig sårbar, så jeg har bare taget titlen som den store der trøster dem, ved det kan være rigtigt farligt for jeg så ikke kommer ud med mine følelser andet end nogle gange min kæreste. Synes bare det er så svært og hårdt, tårene løber om kap ned af kinderne lige nu 



.

Et stort og nært trøsteknus.

Det er så hårdt, når ens nærmeste skal det igennem, og man er så magtesløs, for man kan ikke rigtigt gøre noget, andet end at være der.
Men læs du bare af herinde...et eller andet sted, skal man jo have lov at komme af med tingene.

Men...lige en ting. Kræftens bekæmpelse har rådgivere, der kan hjælpe.
Måske skulle du prøve at få en snak med en af rådgiverne derinde, også for din søsters skyld.
Den lille på 3 skal bare have  lov at tulle rundt, hun er for lille til at forstå, men din store lillesøster, har helt bestemt brug for hjælp.
MIne ungers far døde af galloperende kræft, da min den mellemste var 17, og hun fik rigtigt meget hjælp derinde fra til at håndtere alt hvad der skete omkring det.
Og der er ingen tvivl om., at du også kun have fordel af at få nogle, der kan støtte og rådgive dig, nogle som ved lige præcis, hvad du har brug for af støtte.

Mange kræftpatienter, bliver meget indadvendte og lader ofte stå til, fordi de kæmper en indre kamp, og så går al energien udelukkende kun til det.
Hvad man lige skal gøre for at få rettet din mor lidt ud mod jer og omverdenen, er meget svært, men prøv om ikke I kan få hende lokket ud og se på verden.
Kan hun ikke holde ud at have en paryk, jamen så må hun bruge et tørklæde.
Men mange kvinder sætter stor ære i deres hår, og når det først ryger, så ryger deres selvtillid også.
Også hun ville nok have en stor fordel ved, om ikke andet, så at kunne chatte med ligestillede.
Der er nemlig også chatgrupper for kræftramte hos Kræftens bekæmpelse.

Jeg håber du kan bruge lidt af alt dette, og brug så også os.
Jeg ved, at mange af os, har stået i samme situation, med kære, der har fået kræft, så jeg håber du kan finde lidt sammen med nogle piger herinde, der kan støtte dig lidt.


1000 kærlige hilsener
Sussie

Anmeld

3. oktober 2012

Anonym trådstarter

Min ægte far snakker jeg ikke med. Min mor og ham blev skilt for 12 år siden. Min mor har fundet sammen med en, som hun har fået min søster på 3 år med. Jeg ser ham som min far, men det er også rigtigt hårdt for ham, han har tabt sig én del og har eget firma så planlægger tit efter hvornår hun skal på sygehus osv. og så tager han med, han gør hvad han kan.. 

Anmeld

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.