Hvor er det svært kun at kun se på.

Jeg ved ikke om den høre hjemme her, men synes ikke rigtigt den høre til nogle steder. HAr valgt og være anno. 

 

Min elskede mor, min bedsteveninde har fået kræft og skal lige love for at det er gået stærkt siden vi for 3 måneder siden fandt ud af det og fik det af vide. Hun har nu tabt alt håret og er fuldstændig ligeglad med hvordan hun ser ud, kan ikke blive flov, det er mere jeg kan mærke hvor meget det går hende på, hun har fået tilskud til en parryk men er jo ikke det samme. Hun har det rigtigt skidt efter hun har fået behandling, og synes det er så svært og se på. Kan intet gøre, kun støtte hende ;'/. Gør mit aller bedste! Har en angst for at miste hende, det er vi flere der har. Hjælper hende så godt som muligt, som i dag vi skal i Bilka min kæreste og jeg, køber normal mad osv. med til hende. Det sværeste pt. er hvordan jeg skal forholde mig til det, hun er typen der ikke vil have man tager hensyn og er jo også selv sådan. Men, min søster på 3 år forstår ikke rigtigt hvad der sker og min søster på 16 er rigtig sårbar, så jeg har bare taget titlen som den store der trøster dem, ved det kan være rigtigt farligt for jeg så ikke kommer ud med mine følelser andet end nogle gange min kæreste. Synes bare det er så svært og hårdt, tårene løber om kap ned af kinderne lige nu 

HVOR R DET STÆRKT AF DIG .

Lille pus

Hvor lyder det bare ufatteligt hårdt og hvor er det synd for jeres lille familie.

Har i overvejet at søge noget hjælp et sted evt om den afdeling din mor er knyttet til har nogle former for samtaler? Psykolog? Eller selv opsøge ?

Jeg tror på det ville kunne hjælpe rigtig meget, især tænker jeg også på dine små søstre til at få bearbejdet noget af al den sorg, fortvivelse og bare at få snakket om det.

Hvor er det sejt, at du hjælper så meget og er der for dine søskende! 

 

Tror du ikke, at det måske kunne være en god ide med en psykolog? Så du også får afløb for sorgen og angsten? 

Anonym skriver:

Jeg ved ikke om den høre hjemme her, men synes ikke rigtigt den høre til nogle steder. HAr valgt og være anno. 

 

Min elskede mor, min bedsteveninde har fået kræft og skal lige love for at det er gået stærkt siden vi for 3 måneder siden fandt ud af det og fik det af vide. Hun har nu tabt alt håret og er fuldstændig ligeglad med hvordan hun ser ud, kan ikke blive flov, det er mere jeg kan mærke hvor meget det går hende på, hun har fået tilskud til en parryk men er jo ikke det samme. Hun har det rigtigt skidt efter hun har fået behandling, og synes det er så svært og se på. Kan intet gøre, kun støtte hende ;'/. Gør mit aller bedste! Har en angst for at miste hende, det er vi flere der har. Hjælper hende så godt som muligt, som i dag vi skal i Bilka min kæreste og jeg, køber normal mad osv. med til hende. Det sværeste pt. er hvordan jeg skal forholde mig til det, hun er typen der ikke vil have man tager hensyn og er jo også selv sådan. Men, min søster på 3 år forstår ikke rigtigt hvad der sker og min søster på 16 er rigtig sårbar, så jeg har bare taget titlen som den store der trøster dem, ved det kan være rigtigt farligt for jeg så ikke kommer ud med mine følelser andet end nogle gange min kæreste. Synes bare det er så svært og hårdt, tårene løber om kap ned af kinderne lige nu 

Hvor kan jeg da bare godt forstå det er og må være svært at være den voksne og tage alt ansvaret og handle ind og være der for din mor 24/7 , du ser hun gemmer sig mere væk og bliver mere ligeglad med tingene, nok også fordi hun er bange. 

Synes du skal støtte dig utrolig meget op af din kæreste, og jeg håber da han vil hjælpe DIG. Kan du ikke bede ham om at overtage lidt indkøb og forskelligt så du ikke bærer hele byrden på dine skuldre? .. Du skal have ret til at sige "fra", og give dit selv lov til at være ked af det.  til dig... 

Jeg vil be for din mor, og håber hun bliver rask 

Anonym skriver:

Jeg ved ikke om den høre hjemme her, men synes ikke rigtigt den høre til nogle steder. HAr valgt og være anno. 

 

Min elskede mor, min bedsteveninde har fået kræft og skal lige love for at det er gået stærkt siden vi for 3 måneder siden fandt ud af det og fik det af vide. Hun har nu tabt alt håret og er fuldstændig ligeglad med hvordan hun ser ud, kan ikke blive flov, det er mere jeg kan mærke hvor meget det går hende på, hun har fået tilskud til en parryk men er jo ikke det samme. Hun har det rigtigt skidt efter hun har fået behandling, og synes det er så svært og se på. Kan intet gøre, kun støtte hende ;'/. Gør mit aller bedste! Har en angst for at miste hende, det er vi flere der har. Hjælper hende så godt som muligt, som i dag vi skal i Bilka min kæreste og jeg, køber normal mad osv. med til hende. Det sværeste pt. er hvordan jeg skal forholde mig til det, hun er typen der ikke vil have man tager hensyn og er jo også selv sådan. Men, min søster på 3 år forstår ikke rigtigt hvad der sker og min søster på 16 er rigtig sårbar, så jeg har bare taget titlen som den store der trøster dem, ved det kan være rigtigt farligt for jeg så ikke kommer ud med mine følelser andet end nogle gange min kæreste. Synes bare det er så svært og hårdt, tårene løber om kap ned af kinderne lige nu 

Stort kram til dig !
Hvis ikke i har fået det at vide, mener jeg at kræftens bekæmpelse har grupper til unge og børn, så de kan komme til at snakke med nogen der oplever den samme sygdom hos deres mor/far. Ved ikke hvor relevant det er for din søster på 3 - men det ville garanteret være godt for din søster på 16. Det ville da være værd at prøve.

Hvor jeg dog føler med jer!
Go' bedring med hende

Tusinde tak piger!!!

Vi kan snakke om det med måde, min søster på 3 ved hun er syg og ikke så mange flere detaljer. Min søster på 16 ved det hele som jeg, hun flyttede på skolehjem her i August hvor vi fik sygdommen af vide, - så hun er så langt væk fra os i forhold til hvad hun plejer og min søster på 3 synes og det er underligt Cecilie kun er hjemme i weekenderne nu. 

Jeg har gået til psykolog før, med min bedsteven da han døde og andre ting, men det har ikke hjulpet. Jeg kan ikke dele mit liv med fremmede, side og snakke. 

Jeg har snakket med min søster på 16 om det og hun siger også nej, vi snakker meget om det indbyrdes, "holder" øje med hende. Min søster på 3 har ikke reageret rigtigt på det fordi hun kender ikke konsekvensen af det, hun er i selvstændighedsalderen og har selv taget initativ til at blive blefri nu, det har hun overskud til. 

Har heldigvis verdens bedste kæreste som støtter mig og hele min familie, alt hvad han kan. Åh nu græder jeg igen . Tog en fridag i dag fra min praktik i min uddannelse, så når jeg er herhjemme og har tid til og tænke mere over det hele er jeg mere følsom, der er bare så meget, mine svigerforældre skal også skilles og ja.

Anonym skriver:

Jeg ved ikke om den høre hjemme her, men synes ikke rigtigt den høre til nogle steder. HAr valgt og være anno. 

 

Min elskede mor, min bedsteveninde har fået kræft og skal lige love for at det er gået stærkt siden vi for 3 måneder siden fandt ud af det og fik det af vide. Hun har nu tabt alt håret og er fuldstændig ligeglad med hvordan hun ser ud, kan ikke blive flov, det er mere jeg kan mærke hvor meget det går hende på, hun har fået tilskud til en parryk men er jo ikke det samme. Hun har det rigtigt skidt efter hun har fået behandling, og synes det er så svært og se på. Kan intet gøre, kun støtte hende ;'/. Gør mit aller bedste! Har en angst for at miste hende, det er vi flere der har. Hjælper hende så godt som muligt, som i dag vi skal i Bilka min kæreste og jeg, køber normal mad osv. med til hende. Det sværeste pt. er hvordan jeg skal forholde mig til det, hun er typen der ikke vil have man tager hensyn og er jo også selv sådan. Men, min søster på 3 år forstår ikke rigtigt hvad der sker og min søster på 16 er rigtig sårbar, så jeg har bare taget titlen som den store der trøster dem, ved det kan være rigtigt farligt for jeg så ikke kommer ud med mine følelser andet end nogle gange min kæreste. Synes bare det er så svært og hårdt, tårene løber om kap ned af kinderne lige nu 

Først vil jeg sige at jeg er ked af at du skal igennem dette !
Min mand fik kræft for et år siden, og det hele skete på en nat, så det går meget stærkt! Og det lyder som om du er stærk og holder fast og det er vigtigt !
Men det er også vigtigt at du selv giver slip når der er bedst mulighed for det i din situation !

I forbindelse med kræft findes der mange forskellige tilbud. Et som jeg vil opfordre dig til er hejmdal. Et sted du kan tage alene hen, eller tage din søskende med. Der vil du blive mødt med åbne arme og få mulighed for lige hvad du har brug for, om det er en snak, en gruppe eller andet

Held og lykke med det hele !

Kram herfra

Anonym skriver:

Tusinde tak piger!!!

Vi kan snakke om det med måde, min søster på 3 ved hun er syg og ikke så mange flere detaljer. Min søster på 16 ved det hele som jeg, hun flyttede på skolehjem her i August hvor vi fik sygdommen af vide, - så hun er så langt væk fra os i forhold til hvad hun plejer og min søster på 3 synes og det er underligt Cecilie kun er hjemme i weekenderne nu. 

Jeg har gået til psykolog før, med min bedsteven da han døde og andre ting, men det har ikke hjulpet. Jeg kan ikke dele mit liv med fremmede, side og snakke. 

Jeg har snakket med min søster på 16 om det og hun siger også nej, vi snakker meget om det indbyrdes, "holder" øje med hende. Min søster på 3 har ikke reageret rigtigt på det fordi hun kender ikke konsekvensen af det, hun er i selvstændighedsalderen og har selv taget initativ til at blive blefri nu, det har hun overskud til. 

Har heldigvis verdens bedste kæreste som støtter mig og hele min familie, alt hvad han kan. Åh nu græder jeg igen . Tog en fridag i dag fra min praktik i min uddannelse, så når jeg er herhjemme og har tid til og tænke mere over det hele er jeg mere følsom, der er bare så meget, mine svigerforældre skal også skilles og ja.

Jeg har bare lyst til at komme og give dig en kæmpe krammer! Det lyder som om du trænger til, at der er nogen der passer lidt på dig midt i alt det der sker lige nu.

Jeg kan godt sætte mig ind i at det er rigtig svært. Jeg mistede min far for 1½ år siden og det var et langt forløb, hvor det gik meget op og ned.

Hvordan er fremtidsudsigterne for din mor?

Jeg er ked af at høre at du mistede din far ..

Hun har kun været til to behandlinger, op og ned går det. Hun kan tidligst blive opereret til Januar, suk..