Når han ikke fik sagt noget i situationen, ville jeg nok have taget en snak med personalet om det. Selvfølgelig er det ikke ok, at hun siger den slags. Samtidig kan det jo lyde som om drengen og pigen måske lige har brug for lidt hjælp for at omgåes hinanden og finde ud af, at den anden altså er anderledes, og at det er ok og skal respekteres begge veje. I den forbindelse er det jo meget relevant at snakke med personalet, for det er jo dem, som er der sammen med børnene.
Forstår godt at du reagerer, men jeg tror ikke, at man opnår så meget med at tage en direkte konfrontation med moren nu i efterkant. Enkelte forældrer ser ikke, at andres børn er individer og mennesker helt på linje med deres egne børn. De ser verden ud fra et "hvad er enklest og best for mit barn til enhver tid".perspektiv. De mister fornemmelsen for, hvordan de selv og børnene passer ind i samfundet og fungerer med folk omkring sig. Det bliver omgivelsernes opgave på enhver måde at tilpasse sig og eksistere som baggrund for deres barn. Det kunne lyde, som om det måske er en sådan mor, der er snak om. Jeg kan intet om psykologi, men ud fra folk jeg kender i min egen familie og folk jeg har truffet, synes jeg, jeg har set det før.
Jeg håber, I får løst dette, så det ikke bliver noget, som skal blive et problem i jeres søns hverdag.
Anmeld
