Anonym skriver:
Jeg skrev tidligere et indlæg angående hvordan man kan spørge sin kæreste om at få en baby med hende.
jeg lyttede til de forskellige forslag og en del synes at det kunne være en god ide at tage hende ud og spise hvilket jeg gjorde og det hele kørte perfekt både på resturanten og i biografen, jeg fik bare aldrig taget mig mod til at bringe mit "baby emne" op.
Da vi kom hjem fortalte jeg hende at jeg havde noget jeg gerne ville fortælle hende, så jeg tændte nogle lys, og fik sat noget roligt musik på, og satte mig hen til hende i vores sofa, tog hendes hånd og kiggede på hende, fortalte hende at jeg elsker hende, at jeg ikke kan undvære hende i min daglig dag og fik bragt mit baby emne op fortalte hende at jeg rigtig gerne vil have en baby med hende og være far til hendes børn.
Det gik RIGTIG godt til trods fra at jeg var blevet ret svedig under mit jakkesæt hah og det fik sat gang i et meget langt samleje.
Men nu har jeg prøvet nærmest hver nat at få gang i et samleje med hende, og hun afviser hvergang ellers så stopper hun lige når vi er ved at være der.
Jeg forstår det bare ikke, jeg har spurgt hende om der er noget galt, om der er noget hun vil snakke med, jeg har spurgt hende om hvorfor hun ikke vil have sex og om hvorfor hun stopper, i går nat begyndte hun at snakke om kondomer jeg er ikke dum jeg forstår godt et hint og jeg spurgte om vi skulle holde "baby" hen, også begyndte hun at kysse mig, fik tændt mig helt vildt men lige så snart jeg begyndte at røre hende uden at tage hendes undertøj, jeg rørte hende bare, men så stoppede hoppede hun af mig også skulle vi bare sove, jeg forstår ikke noget som helst jeg aner ikke hvad der sker, for ifølge hende er der ikke noget galt.
jeg forstår det bare ikke, jeg kan ikke forstå det på nogen måde og har tænkt over det hele dagen, hun opfører sig på samme måde hele dagen lige indtil vi kommer til sengetid.. jeg fatter det bare ikke.. jeg forstår ikke noget som helst af det.
Hun kysser mig om dagen, og snakker en masse, intet er galt om dagen intet, det her er bare så mærkeligt og jeg forstår det ikke..
skal jeg lade hende være i fred?
jeg er ikke vant til at snakke om sådan noget her med kvinder så er anonym og er måske heller ikke så god til at beskrive det her men kvinder er bedre til at forstå kvinder så mine brødre er ikke til så meget hjælp og den ene er ude og rejse.
jeg forstår bare ikke noget af det..
i må v irkelig gerne hjælpe mig eller bare komme med ideer til hvad der kan være galt fordi som jeg har sagt rigtig mange gange så forstår jeg det bare ikke.. jeg er rigtig frusteret.
Tillykke med at du havde mod til at fortælle hende om din drøm! 
Ang. at hun nu alligevel virker afvisende, så tror jeg hun er bange og usikker på, om det er det rette valg. Min kæreste og jeg aftalte datoen for at påbegynde PB et helt år før vi begyndte, og alligevel kan jeg sagtens nikke genkendende til din kærestes reaktion. Selvom jeg havde haft et helt år til at glæde mig, undersøge livet med børn, overveje opdragelse og skræscenarier osv., så var det stadig en kæmpe beslutning at smide kondomet. Det var stadig en overvindelse at sige: nu er det nu, og der er ingen vej tilbage!
Selv nu, hvor jeg er i uge 14, kan jeg få tanker omkring om det var det rette valg, om jeg egner mig som mor, om det var den rette beslutning.. Der sker så mange forandringer med ens personlighed og ens krop, og det er ikke bare lige at acceptere og vænne sig til - det er helt naturligt at komme i tvivl! Og jeg synes det er et tegn på modenhed fra din kærestes side, hvis hun har brug for at overveje mulighederne, og ikke bare "springer på", fordi det da "kunne være hyggeligt med sådan en lille en".
Jeg tror du skal give hende tid, og spørge hende, om hun har brug for en periode (med eller uden deadline, aner jo ikke hvordan hun er med den slags - for mig var det en god ting, men det behøver det jo ikke være for andre), hvor hun undersøger og tænker over dit tilbud, og så længe hun har brug for at tænke, beholder i kondomet på?
Held og lykke med det - er sikker på hun nok skal blive klar. Om ikke i dag eller i morgen, så om en måned, et halvt år eller mere. Hun skal nok komme dertil. Giv plads, giv tid, og husk: Alt godt kommer til den som venter! 
