Caroline er 21 måneder og hun snakker stadig ikke ..
Hun siger hej , hov , der , ov ov (vov vov) , uuuh (muuuh) .. Og det er vidste dét
Det har hun efterhånden sagt i laaaang tid og folk begynder jo at kommentere det 
Jeg synes vi gør hvad vi kan , snakker , synger , læser bøger , fortæller hvad alt det hun peger på er osv. osv. ..
Hun forstår rigtig meget og er super god motorisk .. Lægger puslespil med lynets hast , rutsjer , gynger , slår kolbøtter osv .. Så måske hun bare fokuserer på det fysiske ? Hvad siger I kloge piger ?

Netsundhedsplejersken skriver følgende:
"Et 8 måneders barn vil f.eks. begynde at sige ma-ma eller mam-mam når det er sultent, får mad eller er tørsig. Når barnet er 14 måneder så begynder det motorisk at kunne flere ting og vil således også rent sprogligt kunne begynde at følge en sproglig opfordring - klappe hænder, kaste en bold og lignende. I den alder begynder barnet også at pege på ting, række ud efter noget, vise dig et stykke legetøj og vil gerne have dig til at sætte ord på hvad det er. Det er små ord som barnet bruger, f.eks. peger barnet på en bil og siger "se" i betydningen "se bilen". Mange børn har svært ved "s"-lyden og siger "de" i stedet for "se".
Fra 16 måneders alderen begynder børn at sige "hej, eller hej hej" og her begynder børn også ofte at benævne mor og far og også bruge sit eget navn. Far udtales ofte bar og mor som maaa eller mo. Barnet begynder også at forstå et nej. De fleste børn vil i 16 måneders alderen gennemsnitligt kunne forstå ca 70 ord - udtaler dem ikke selv, men forstår hvad du siger. At det er gennemsnitligt betyder jo at nogen kan mindre og andre mere. Omkring 18 måneder tager sproget meget mere fart og barnet begynder at tale lidt mere selv. Fra 20 måneders alderen begynder flere navneord at dukke op og barnet begynder at kunne sige lys, bil, bold og lignende små ord. Omkring 22 måneder begynder barnet at sætte bøjningsendelser på ordene og begynder at blive mere bevidst om tider, således at det f.eks. hedder "hoppede" fordi det var igår. Og omkring 24 måneder begynder barnet at sætte små ord sammen "min bil", "de bar" (i betydningen der er far). Stille og roligt stiger barnets ordforråd og man taler her om at barnet har en ordspurt eller at der sker en ordeksplosion. Det er især mellem 2-3 års alderen. Gennemsnitligt har et 3 årigt barn et ordforråd på 600 ord, og igen - nogen har mindre og andre betydeligt mere... Et 3 årigt barn vil gennemsnitligt være i stand til at sætte 4-6 ord sammen i en sætning - igen er der store individuelle forskelle, hvor nogle børn taler i korte sætninger og andre 3 årige taler i lange og mere komplekse sætninger - men det hele er normalt
" Så jeg mener bestemt ikke, at der er grund til bekymring - din datter er jo godt på vej, og måske har hun indtil videre brugt al sin energi på at blive mortorisk dygtig, og så et sproget kommet i 2. række.. Hun skal nok få det lært! 
Anmeld