Anonym skriver:
Min kæreste er sød og kærlig og ville hente månen til mig hvis jeg bad om det, men samtidig- føler jeg bare han synes jeg er en kær lille pige der intet ved om noget og i hans øjne ikke er værd at hører på. Ja jeg føler faktisk tit han tænker at jeg bare skal tie stille og se godt ud. Hvis jeg har en mening, en ide, et eller andet, siger han bare ja skat, kysser mig, og gør noget andet, eller siger 'det må vi lige se på ikk'
Jeg må ikke bestemme noget, og hvis jeg brokker mig bliver jeg bare kysset på panden og kaldt lille brokkehovede. Jeg bliver snart sindsyg, jeg er ikke nogen sød lille nikkedukke jeg er snart mor til tre og tæver ham med en kagerulle!!
Jeg må ikke bestemme hvad vores penge år til, jeg må ikke bestemme noget i hjemmet, jeg må ikke bestemme hvilke film vi skal se, jeg må ikke bestemme noget! Og jeg er så træt af det! Jeg har lyst til at råbe at NU GØR VI FANFUCKEME TINGENE PÅ MIN MÅDE! Men det hjælper ikke for så får jeg bare at vide at jeg skal passe på baby og bliver puttet med dyner og puder foran min computer. Jeg kan godt se han er sød og hjælpsom og romantisk og alt det, men jeg vil jo bare høres ? Tages med på råd, bestemme noget i ny og næ uden at få at vide jeg er et brokkehovede(og så alligevel ikke får lov at bestemme)
Hvad fanden gør jeg ?

Vi fik et kejsersnit, det var mig der ikke ville føde, min kæreste var en enorm støtte, han kneb ballerne sammen og sørgede for praktisk talt alt i hjemmet i de 3 måneder jeg havde hul i maven.
Bivirkningen ved det, var så bare at han begyndte at tale til mig som en 14-årig "Nej, lille skat, nu skal du se her" 
Vi skulle flytte et skab, købe et nyt, jeg tog det på øjemål - det kunne sagtens være i vores soveværelse. Hvad gør min kæreste? Han tager mig fanme rundt om nakken og siger "Det ved du jo ikke noget om alligevel, vel lille skat?" På den der måde som når han taler til sin 13 årige lillesøster der vil ud og fulde sig med de 18-årige drenge 


Du vil banke din mand med kagerullen? Jeg havde lyst til at gennemtæve ham med skabet - lige dér i Ikea, give ham en ordentlig røvful og skrige ham ind i fjæset bagefter.
En eftermiddag hvor jeg havde været igang siden kl 04.30, havde ondt i maven og hormonforstyrret af periode-smerter brød jeg bare sammen foran ham. Han var dybt rystet, havde aldrig forestillet sig at det var sådan det blev opfattet - stoppede med det omgående.
Jeg tror det er når beskyttertrangen skummer lidt over, så glemmer de at selvom vi måske er fine, yndige, smukke væsner der står ved deres side, så er vi ligeså meget Løvemødre, stenstøtter og stærke individuelle kvinder - den skal de lige have en huskekage omkring.
Du får en ekstra
Om ikke andet så nytter det altså nogengange at brænde sammen oveni og give ham en omgang med kagerullen 