Update ..... Dårlig

Lou skriver:

Ja det er virkelig noget møg... Ved ik hvordan jeg skal klare det. Fatter det ikke.. Man mister helt modet! Hvad hvis det aldrig lykkes... 

Kan godt forstå modet er helt væk lige nu man bliver bare så bange for at man er helt uduelig!

Vores første forsøg virkede heller ikke! Og så tænker man bare alle de dumme tanker!

Jeg håber du kan få snakket med nogle om det, så du ikke skal gå helt alene med det!

Stort

Øv, jeg håbede virkelig at den var der.

Det er et rigtig hårdt slag, når et forsøg mislykkes. Husk at tage dig tid til at have ondt af dig selv, men også at forkæle dig selv og komme ud og lave en masse ting, som du godt kan lide. Eventuelt nogle af de ting, vi ellers ikke kan, når vi er i behandling.

Jeg håber, at du snart kommer ovenpå igen 

Åh nej kære lou det er jeg virkelig ked af at høre. Håber dig og manden kan finde lidt trøst i hinanden.
Kæmpe her fra. Det skal nok lykkes for jer

Putomanen skriver:

Øv, jeg håbede virkelig at den var der.

Det er et rigtig hårdt slag, når et forsøg mislykkes. Husk at tage dig tid til at have ondt af dig selv, men også at forkæle dig selv og komme ud og lave en masse ting, som du godt kan lide. Eventuelt nogle af de ting, vi ellers ikke kan, når vi er i behandling.

Jeg håber, at du snart kommer ovenpå igen 

Ja det er virkelig hårdt... føler mig bare helt tom...

Man tænker når det ikke lykkedes denne gang, hvorfor skulle det så næste gang.. man føler sig helt uduelig!!

Hvor finder i kræfterne til at bive ved med at kæmpe?

La´chrissen skriver:

Åh nej kære lou det er jeg virkelig ked af at høre. Håber dig og manden kan finde lidt trøst i hinanden.
Kæmpe her fra. Det skal nok lykkes for jer

Vi finder helt sikker trøst hos hinanden, men synes stadig det er svært...

Shit hvor er det hårdt at skulle op og have taget den blodprøve når man godt kender det negative svar... jeg tudede lige så snart jeg kom du derfra.. og det første jeg møder både da jeg kommer ind på sygehuset og da jeg kommer op på bloprøvetageningen er selvfølge to struttende gravide...

Lou skriver:

Vi finder helt sikker trøst hos hinanden, men synes stadig det er svært...

Shit hvor er det hårdt at skulle op og have taget den blodprøve når man godt kender det negative svar... jeg tudede lige så snart jeg kom du derfra.. og det første jeg møder både da jeg kommer ind på sygehuset og da jeg kommer op på bloprøvetageningen er selvfølge to struttende gravide...

Ja det er bare så typisk. Åh sender dig et kæmpe

La´chrissen skriver:

Ja det er bare så typisk. Åh sender dig et kæmpe

tusind tak søde... ja du har jo også været igennem det to gange... uha.. synes man bliver så nervøs for om det overhovedet kan lykkes.. om der er noget galt med en siden det ikke sætter sig fast... ja jeg ved godt at det ikke nytter noget... er nok bare i et sort hul lige nu

Lou skriver:

tusind tak søde... ja du har jo også været igennem det to gange... uha.. synes man bliver så nervøs for om det overhovedet kan lykkes.. om der er noget galt med en siden det ikke sætter sig fast... ja jeg ved godt at det ikke nytter noget... er nok bare i et sort hul lige nu

Ja jeg kender det alt for godt. Man føler sig lidt som en fiasko når det ikke lykkes især når man ikke fejler noget. Så burde den jo bare være der.
Men det skal nok lykkes. Jeg har fået af vide af en synsk veninde år hun ser en baby meget snart ved mig. Og jeg ved hun ikke ville sige det bare for at sige noget. Hun tror det sker denne gang, i hvertfald inden for vores gratis forsøg

Normalt tror jeg ikke på sådan noget, men hun kan sige så meget om fortid i detaljer så må fremtiden sgu også være der

Ja det er virkelig hårdt... føler mig bare helt tom...

Man tænker når det ikke lykkedes denne gang, hvorfor skulle det så næste gang.. man føler sig helt uduelig!!

Hvor finder i kræfterne til at bive ved med at kæmpe?

Min negative test ved sidste forsøg sendte mig også helt i kulkælderen. Jeg kunne ikke se meningen med at tage ind på klinikken og få taget en blodprøve, og meningen med at gå gennem alle de behandlinger var væk.

Det tog mig nogle uger før jeg begyndte at kunne se mere lyst på det, hvor jeg tog mig tid til bare at ligge derhjemme på sofaen efter arbejde og lave ingenting. Efter et par uger begyndte jeg at tvinge mig selv til at have nogle aftaler med veninder og rigtig rå-hygge, og lige så stille blev det bedre.

Desværre tror jeg, at man mister lidt af modet og håbet for hvert forsøg, og det bliver værre for hver gang. Men vi må også huske, at det lykkes for rigtig mange, og at vi er nødt til at kæmpe videre. For vi vil så gerne have vores lille guldklump.

Så, vær sød ved dig selv, lav en masse luksusting. Få en masssage, tag afsted på forlænget weekend med kæresten, gå en lang tur osv. Det er vigtigt, at vi passer på os selv!

Kæmpe 

Det er jeg ked af at høre

Men husk, at det lykkes for langt de fleste