problemer med bedsteveninde:( langt)

sommer1988 skriver:

Er enig med Chili. Jeg bliver faktisk helt vred på din veninde når jeg sidder og læser det. Har ikke andet at sige, end at det er spild af tid at tænke på sådan en tåbe, brug istedet den tid på din familie. Kunne evt. være fordi hun er jaloux... Eller andet der nager hende. Det er ikke normalt at blive sur over sådan noget. Og hvis det er andet der nager hende, og hun som nu bare ignorer dig. Er det fordi hun er ligeglad med dig. En god veninde ville have snakket ud om det, og kæmpet for venskabet.

Jeg holder virkelig meget af hende og synes bare det så træls at hun skal ignore mig og forvente at jeg skal stoppe mit liv ved siden af og bruge alt min tid på at snakke med hende og hendes problem.. Det fint hun vil snakke om det, men synes bestemt at det en forkert tanke af hende at tro jeg lægger mit kommende barn og mand til siden, for jeg kan jo ikke være begge steder. Har prøvet at skrive hver eneste dag, og hun vil ikke snakke om det i Tlf hvis min mand er ved siden af mig, eller hjemme.. Kan jo ikke smide ham ud pga hun vil snakke.. :-(

SussieThyssen skriver:

Ved du hvad vense...jeg vil ret kort og kontant sige, at hvis hun behandler dig sådan efter alt hvad du har gjort for hende, så fortjener hun ikke titlen "bedsteveninde".
Ja det er så sørgeligt når man vil det bedste for en anden, og de så bare behandler en på den måde, men det sker engang imellem, og der er ikke andet at gøre end at vende ryggen til og gå.

Og jeg tror din mand vil give mig ret, hvis du spørger ham.
Hun er ganske enkelt ikke dine tårer værd.

Fatter man det? Nej.
Kommer man nogen sinde til at forstå den form for handling? Nej.

Lad hende være, hun har ikke fortjent din kærlighed, så enkelt er det.

Kærligst
Sussie 

Tak for forståelsen, jeg føler bare nogle gange mine veninder forventer for meget af mig, nu min bedsteveninde har været igennem en hård tid men det betyder jo ikke med st det skal gå ud iver mig.. Det så træls! :-(

dorthemus skriver:

På den ene side synes jeg at hun overreagerer og på den anden side synes jeg, at det er underligt at du ikke spørger én eneste gang i de tre dage hun er på besøg om hvordan det går med hende og hendes kommende exmand.

Det her er et klassisk eksempel på når man ikke får forventningsafstemt hos hinanden og bare går ud fra hvad den anden har behov for

Det er tit af et misforstået hensyn, at vi ikke spørger fordi vi ikke vil gøre den anden ked af det.

Ja jeg prøver hellere ikke at give hende skylden i alt, men vi havde allerede snakket måneder før om dette og det endte med at hun blev irriteret og ked af det hver gang jeg spurgte over Tlf, så da hun endelig kom på besøg tænkte jeg det var bedst at ikke bringe emnet op med mindre hun selv gør, og det hjorde hun ikke, så da hun tog afsted var hun små uvenner med mig og da jeg opdagede hun var blevet skilt, skrev jeg selv til hende hvorfor hun ikk havde sagt noget.. Men så siger hun jeg alligevel er ligeglad og det er jeg bestemt ikke, og at hun forventer meget mere fra mig? Jeg skriver nærmest hver eneste dag hvad skal jeg ellers gøre? 

Anonym skriver:

Ja jeg prøver hellere ikke at give hende skylden i alt, men vi havde allerede snakket måneder før om dette og det endte med at hun blev irriteret og ked af det hver gang jeg spurgte over Tlf, så da hun endelig kom på besøg tænkte jeg det var bedst at ikke bringe emnet op med mindre hun selv gør, og det hjorde hun ikke, så da hun tog afsted var hun små uvenner med mig og da jeg opdagede hun var blevet skilt, skrev jeg selv til hende hvorfor hun ikk havde sagt noget.. Men så siger hun jeg alligevel er ligeglad og det er jeg bestemt ikke, og at hun forventer meget mere fra mig? Jeg skriver nærmest hver eneste dag hvad skal jeg ellers gøre?