I forhold til kærligheden, giver jeg mange af de andre trådsvarerer ret: Kærlighed har ingen alder.
Der er 11 år imellem min kæreste og jeg. Og vi eeeelsker hinanden

MEN men, hvad jeg bl.a. gerne ville have tænkt over hvis jeg var 20 - er at - du, som den yngste i forholdet, skal kunne se dig selv, inden for kort tid, forholde dig til ting, som hører hans alder til. Fx. er det for sent at få børn lige om lidt (fx kan han)? Hvad skal han gøre med sin pension? Hans forhold til sine forældre er et helt andet sted end dine forældres. Måske skal de snart på plejehjem eller Fx skal han måske hjælpe dem mere med praktiske ting når du har lyst til fx at feste, men inddrager dem fx måske ikke meget i beslutninger fordi de for længst har været igennem de processer med de gode råd osv.
Omvendt skal han i forhold til din unge alder forholde sig til alle de valg han måske allerede har truffet i livet, at give dig plads til at lære og være den alder du er og begå fejl og træffe beslutninger og gøre erfaringer, som han for længst har prøvet, lært af og fundet holdninger til.
Jeg ved ikke om det står klart i det jeg skriver, hvad jeg egentlig mener, men det er den bedste måde jeg kan beskrive på hvor udfordringerne kan ligge hvis der er stor aldersforskel.
Men min kæreste og jeg mødes på midten og på erfaringsområdet er vi gode til at bakke hinanden op og forstå hinandens aldre og de dilemmaer der følger med. Så det kan sagtens lade sig gøre. Men du skal gøre dig klart hvad du går ind til!

KRam og pøj pøj med det
MissMona
Anmeld