Snakker du grimt om og til din mand?

Hvorfor eller hvorfor ikke?
Ja der er noget der undre mig lidt, synes oftere og oftere jeg hører kvinder (irl og på nettet) snakke grimt om og til deres mænd- og ja en ting er vel at sige til sin veninde ved du hvad jeg synes min mand er en røv fordi sådan og sådan, men at råbe det ud offentligt, idiot, nar, spasser, røvhul, svin og alverdens grimme gloser. Jeg kan slet ikke forstille mig at sige sådan- jeg tror min mand ville gå helt bagover hvis jeg kaldte ham røvhul fordi han f.eks kommer lidt sent hjem eller lign. Jeg ville ihvertfald aldrig acceptere han kaldte mig kælling, so eller spasser fordi jeg f.eks havde brugt 200 kr. Er det ikke en lidt trist tendens? Er det blevet normalt og okay at bande sin mand langt væk hvis han ikke lige gør som man synes han skal? Jeg synes jo sagtens man kan skændes, være sur eller uenige uden at behøve lyde som en fuld sømand, det kan da umuligt bringe noget godt med sig at bande sådan af hinanden over 'småting' som jeg ofte synes det er.

Nej vi taler pænt til hinanden og respekterer hinanden. MEN vi kan for sjovt godt tale VILDT grimt til hinanden (så glor folk lidt skævt til os) hihi... MEN jeg forstår ikke man sviner sin kæreste/mand til offentligt eller taler grimt om ham... Hvorfor så være sammen med ham?

Man kan have brug for at brokke sig og få luft, men ville aldrig udstille min mand/kæreste på netttet fx.

Jeg kan da godt brokke mig over ham til veninder, eller til ham selv, men jeg bander ALDRIG af ham, for det vil jeg da heller ikke have at han gør overfor mig..
Jeg vil da også tro at han nogengange brokker sig over mig, men sådan er det jo, og så længe vi kan fortælle hinanden hvordan vi synes det går, så er jeg slet ikke urolig..

Jeg vil mene der skal være plads til forskellige meninger, men der skal også være plads til at man brokker sig over hinanden hvis man lige har brug for det engang imellem..

Det sjoveste det er når vi sidder og tager pis på hinanden foran andre, og hvor det virkelig kan lyde som om at det er enden, men vi godt ved det er kærligt ment, men vi siger aldrig grimme ting til eller om hinanden..

An&Jo skriver:

Jeg kan da godt brokke mig over ham til veninder, eller til ham selv, men jeg bander ALDRIG af ham, for det vil jeg da heller ikke have at han gør overfor mig..
Jeg vil da også tro at han nogengange brokker sig over mig, men sådan er det jo, og så længe vi kan fortælle hinanden hvordan vi synes det går, så er jeg slet ikke urolig..

Jeg vil mene der skal være plads til forskellige meninger, men der skal også være plads til at man brokker sig over hinanden hvis man lige har brug for det engang imellem..

Det sjoveste det er når vi sidder og tager pis på hinanden foran andre, og hvor det virkelig kan lyde som om at det er enden, men vi godt ved det er kærligt ment, men vi siger aldrig grimme ting til eller om hinanden..

Ja det er humor! WE LIKE ♥

MorDk skriver:

Ja det er humor! WE LIKE ♥

haha ja..

Det får vi nu meget sjov ud af..

An&Jo skriver:

haha ja..

Det får vi nu meget sjov ud af..

Også her ♥ LOVE IT!

Nej, nej, nej og atter nej. Vi, ligesom mange andre, snakker grimt om/til hinanden i sjov, men aldrig seriøst! Jeg får ondt i maven når veninder/venner kommer til mig og decideret sviner deres kærester for noget de har gjort - ok, måske de skal have frustrationer ud, men med skældsord og banderi?! Der står jeg af. 

I starten var min kærestes venner MEGTE nysgerrige efter detaljer om mig osv. Og han måtte fortælle alt - men det skulle siges pænt. Som f.eks. at min far er alkoholiker - men ikke at han er en fordrukken sut f.eks. Og ligeledes måtte han som end også fortælle alt om MIG, men intet negativt. 

Vi havde engang en uoverensstemmelse som vi ikke nåede at rede ud inden vi tog afsted om morgenen. Senere på dagen kommer en af hans venner hen til mig og siger "Jeg er enig med Dan, Christina." Det var i sjov, men FOR SØREN, hvor følte jeg mig forrådt!! Så nej... Ingen bagtaleri her!

Hvis man snakker grimt om sin mand, er det så i sidste ende ikke en kritik af sig selv? Man har jo selv valgt ham

Så nej, det gør jeg ikke. Kan godt finde på at snakke grimt til han herhjemme....men det er bare vores jargon og vi gør det kun i sjov

Jeg elsker ham, selvom han godt kan være irriterende på den der "mandemåde"...i ved

TeamRocket skriver:

Hvorfor eller hvorfor ikke?
Ja der er noget der undre mig lidt, synes oftere og oftere jeg hører kvinder (irl og på nettet) snakke grimt om og til deres mænd- og ja en ting er vel at sige til sin veninde ved du hvad jeg synes min mand er en røv fordi sådan og sådan, men at råbe det ud offentligt, idiot, nar, spasser, røvhul, svin og alverdens grimme gloser. Jeg kan slet ikke forstille mig at sige sådan- jeg tror min mand ville gå helt bagover hvis jeg kaldte ham røvhul fordi han f.eks kommer lidt sent hjem eller lign. Jeg ville ihvertfald aldrig acceptere han kaldte mig kælling, so eller spasser fordi jeg f.eks havde brugt 200 kr. Er det ikke en lidt trist tendens? Er det blevet normalt og okay at bande sin mand langt væk hvis han ikke lige gør som man synes han skal? Jeg synes jo sagtens man kan skændes, være sur eller uenige uden at behøve lyde som en fuld sømand, det kan da umuligt bringe noget godt med sig at bande sådan af hinanden over 'småting' som jeg ofte synes det er.

her i huset skændes vi aldrig med grimme ord, vi går aldrig i seng og ikke har afsluttet et skænderi. og jeg tror det vildeste jeg nogensinde har kaldt min kæreste overfor andre var en tåbe/eller en klovn og det er formenligt fordi han i situationen var det. men har aldrig brugt nogen af de andre ord, og han har aldrig kaldt mig ting.

Nej aldrig. Og jeg håber godt nok aldrig, at vi kommer dertil.

Jeg kan godt blive lidt muggen på ham en gang i mellem - som regel uforskyldt  - og selvfølgelig kan der være nogle småting, der bliver vendt med veninderne, men jeg kunne ikke drømme om at snakke grimt om ham til andre eller kalde ham noget grimt.

Jeg har aldrig oplevet min mand sur - så skal man virkelig behandle ham uretfærdigt - og han snakker aldrig grimt til eller om nogen, tror jeg.  

Men jeg er enig - jeg kan også ofte undre mig over, hvorfor folk er sammen, når de snakker til hinanden som om de slet ikke bryder sig om hinanden.