Er så meget i tvivl angående mit ægteskab :-(

Vi har kendt hinanden i 20 år, været gift i 6 år. Vi har 3 børn sammen.

Men kan mærke, at jeg er ved at køre død i det hele. Vi har før haft problemer, men det plejer at løse sig. Men kan mærke jeg efterhånden ofte tænker om jeg vil det her, om vi skal blive gamle sammen. Syntes efterhånden ikke der er mere at komme efter. Prøver jeg at snakke med manden bliver han sur. Påstår jeg bare vil ud og have en anden mand. Men det har ingen interesse. Kan bare ikke se hvad vi har og byde hinanden. Hverdagen er fyldt med uoverensstemmelser. Syntes han ofte håndtere børnene forkert ( er efter dem ) Bruger ofte tiden hjemme foran computer eller fjernsyn. Er ikke altid god til at hjælpe til. Kan mærke selv de mest åndsvage ting efterhånden genere mig. Og det er jo ikke fair overfor ham. Det fortjener han jo heller ikke. Er bange for vi er vokset fra hinanden. Vores ægteskab har ofte været under press. Men vi klarer skærene. Men syntes jeg mister mere hver gang

Er det overhovedet muligt at rette op på det igen.

 

Sender dig et stort kramDet er kun dig selv som kan mærke om det er værd at kæmpe for!!!! Knus

babymus77 skriver:

Sender dig et stort kramDet er kun dig selv som kan mærke om det er værd at kæmpe for!!!! Knus

Enig... håber du finder ud af det...

Måske kunne i prøve parterapi. Skylder i hinanden efter så mange år. Og hvis det bare ikke fungere så fungerer det ikke. Det er værre for børn at vokse op i et hjem hvor de kan mærke at mor og far ikke kan sammen end at vokse op som skilsmissebørn og se at ens forældre har det godt på trods af at de ikke er sammen.
Men er selvfølgelig kun jer der kan styre Hvordan det hele går og skal gå.
Et stort kram her fra.

Anonym skriver:

Vi har kendt hinanden i 20 år, været gift i 6 år. Vi har 3 børn sammen.

Men kan mærke, at jeg er ved at køre død i det hele. Vi har før haft problemer, men det plejer at løse sig. Men kan mærke jeg efterhånden ofte tænker om jeg vil det her, om vi skal blive gamle sammen. Syntes efterhånden ikke der er mere at komme efter. Prøver jeg at snakke med manden bliver han sur. Påstår jeg bare vil ud og have en anden mand. Men det har ingen interesse. Kan bare ikke se hvad vi har og byde hinanden. Hverdagen er fyldt med uoverensstemmelser. Syntes han ofte håndtere børnene forkert ( er efter dem ) Bruger ofte tiden hjemme foran computer eller fjernsyn. Er ikke altid god til at hjælpe til. Kan mærke selv de mest åndsvage ting efterhånden genere mig. Og det er jo ikke fair overfor ham. Det fortjener han jo heller ikke. Er bange for vi er vokset fra hinanden. Vores ægteskab har ofte været under press. Men vi klarer skærene. Men syntes jeg mister mere hver gang

Er det overhovedet muligt at rette op på det igen.

 

Hm, du får lige en  til en start, det er aldrig sjovt sådan noget...
Jeg kan nok ikke råde dig om ægteskabet som sådan, jeg er ikke selv gift, men har en super dejlig kæreste som jeg har været sammen med i 15 måneder...
Det kan jo aldrig blive som det var i starten, hvor alt bare var rosenrødt og lykke på lykke, forelskelsen er en dejlig tid, men det bliver jo også hverdag på et tidspunkt...
Jeg tænker lidt om du har overvejet hvor afhængig man egentlig bliver af den anden?
I har 20år bag jer, I kender hinanden ud og ind. Vil du nogensinde kunne få det samme tætte forhold til en anden?
Sexlivet kan altid piftes op, skænderierne og diskussionerne skal vælges med omhu, og så skal I måske have noget kvalitetstid, bare ham og dig

Håber I finder en løsning på det!

Anonym skriver:

Vi har kendt hinanden i 20 år, været gift i 6 år. Vi har 3 børn sammen.

Men kan mærke, at jeg er ved at køre død i det hele. Vi har før haft problemer, men det plejer at løse sig. Men kan mærke jeg efterhånden ofte tænker om jeg vil det her, om vi skal blive gamle sammen. Syntes efterhånden ikke der er mere at komme efter. Prøver jeg at snakke med manden bliver han sur. Påstår jeg bare vil ud og have en anden mand. Men det har ingen interesse. Kan bare ikke se hvad vi har og byde hinanden. Hverdagen er fyldt med uoverensstemmelser. Syntes han ofte håndtere børnene forkert ( er efter dem ) Bruger ofte tiden hjemme foran computer eller fjernsyn. Er ikke altid god til at hjælpe til. Kan mærke selv de mest åndsvage ting efterhånden genere mig. Og det er jo ikke fair overfor ham. Det fortjener han jo heller ikke. Er bange for vi er vokset fra hinanden. Vores ægteskab har ofte været under press. Men vi klarer skærene. Men syntes jeg mister mere hver gang

Er det overhovedet muligt at rette op på det igen.

 

Jeg kan virkelig anbefale parterapi! Det betyder så meget at man kan kommunikere ordentligt og at der bliver lyttet til den andens følelser og tanker. Man går tit i hårdknude når man prøver at tage de snakke selv, men det gør en verden til forskel når der sidder en upartisk tredje person og styrrer snakken.

Det kan godt være at løsningen for jer er at I skal gå fra hinanden, men så kan en parterapeut også hjælpe med at det kommer til at foregå på en ordentlig måde.

Kære du
Hvor går det mig ondt at du går og har det sådan. Jeg synes du skal tænke det rigtig godt igennem. Evt som en anden forslår prøve noget Parterapi.
Hvis du har bruge for at snakke siger du til!
Kæmpe knus

babymus77 skriver:

Sender dig et stort kramDet er kun dig selv som kan mærke om det er værd at kæmpe for!!!! Knus

Mange tak . Ja og de tanker skræmmer mig lidt.

For tænker ofte det ville være nemmere at være alene ( ved jeg nok godt det nok ikke er ) men har nok bare behov for at være mig selv. 

MorDk skriver:

Enig... håber du finder ud af det...

Tak,det er godt nok ikke nemt

Kitty-Katten skriver:

Måske kunne i prøve parterapi. Skylder i hinanden efter så mange år. Og hvis det bare ikke fungere så fungerer det ikke. Det er værre for børn at vokse op i et hjem hvor de kan mærke at mor og far ikke kan sammen end at vokse op som skilsmissebørn og se at ens forældre har det godt på trods af at de ikke er sammen.
Men er selvfølgelig kun jer der kan styre Hvordan det hele går og skal gå.
Et stort kram her fra.

Tak er faktisk også min tanke, at for børnenes skyld. Da der ofte bare er en tavs stemning herhjemme. Har samme mening som dig, børn har bedre af 2 glade forældre hver for sig