Anonym skriver:
VVe
Jeg er i dialog er pædagogerne og de forsikrer mig at han trives. Det er derfor jeg kan forholde mig i ro. Men bliver alligevel bekymret når de kommer og siger, at han er så stille og ikke deltager osv. Jeg har bestemt mig for at snakke med hans kontakt pædagog imorgen og se hvor det føre det hen. Tak fordi du gad og svare om en mor og pædagog

Velbekomme

Jeg ville holde pædagogerne fast på, at der skal til at ske noget så han ikke blir en dreng de andre fravælger. Altså ikke af ond mening, men fordi han ikke bidrager med noget i legen eller trækker sig ud af den, måske fordi hans manglende sprog gør ham usikker i kontakten.
Vi, og det gælder både forældre og pædagoger, kan godt risikere at "glemme" de stille børn fordi de ikke gør så meget væsen af dem selv eller er på en måde så man er nødt til at forholde sig til dem. De mere udadagerende børn, som måske bider og slår fordi de ikke føler sig forstået, dem ser og hører vi og er nødt til at handle på. Mens de børn der sidder stille og leger for dem selv er nemme
Men jeg vil godt slå et slag for at vi skal være bedre til at hjælpe de børn for det er netop i legen at de leger at være sociale og igennem relationer til andre at vi udvikler os.
Din søn kan udmærket have et stille og roligt sind og det skal man bestemt også anderkende og respektere, men det springer i øjnene på mig når du skriver at han opgiver og trækker sig. Alle to årige børn, som minimum, have lyst til at være sammen med andre børn.
Håber du vil komme med en update
Anmeld