Hader når andre er glad :(

Mistede min noget så højt elsket far i Torsdags .. Jeg render hele tiden rundt i en tåge .. Alt er sort og sløret .. Og hvad værst er at jeg bliver sur og vred når andre er glade ..  Ja jeg ved godt at andre jo selvfølig skal have lov til at være glad .. Men hvorfor helved er det ikke mig?! jeg græder det meste af dagen, ellers går jeg bare rundt som en zombi .. Mit hjem ligner noget der er løgn og mad er en by i rusland .. Det gør så pisse ondt inden i .. 

Alle kommer og siger det bliver bedre med tiden og det ved jeg jo inderst inde også godt .. men lige nu er det sq svært at finde noget godt i noget .. det eneste overskud jeg har er til mine 2 dejlige unger.. og når de sover køre jeg ellers på det vilde underskud, jeg kan knap nok få mig nosset til at komme i bad, ligge make up eller bare i det hele taget gøre noget ud af mig selv ..

Tak fordi at du læste med .. 

serinasmor skriver:

Tak ..

Jeg har selv mistet min far (8år siden) men husk på du er i stor sorg, og det tager tid at komme "igennem" det, og man kommer aldrig over det men lærer at leve med det du har ret at være ked,sur,depri,harm osv fordi du er i SORG 

Gi dig selv lov til at sørge over din far, og snak med familie og venner om din sorg,det bliver lidt nemmere når man kan sætte ord på sine følelser. 

Mistede selv min far i 2005, pga en blodprop, så kender hvordan du må ha det nu.

Jeg husker det som en tåge de første mange mdr. Der er så mange ting og følelser man ska ha styr på, at alt andet bare er rigtig svært.

En klog person sagde til mig, at man ska ik begræde deres død, men fejre deres liv. Dermed ik sagt at man ik ska sørge, for det ska man.

Jeg har fundet ud af, at ved at snakke om min/ til min far, at tabet bliver " bedre " Jeg fortæller mine børn om ham, om de ting vi lavede, viser billeder osv. I starten kom jeg meget på kirkegården, det hjalp også rigtig meget! 

Jeg håber du ka snakke med dine venner og familie, og at i alle kommer godt igennem denne svære tid!! Vh stine

Jeg synes, du skal give dig selv lov til at sørge. I en tid er det ok, at lade hjem være kaos, og ikke tænke på make-up og lignende. Har du nogen, der kan hjælpe dig lidt med indkøb og madlavning? Så skal du fortælle dem, at det er nu, du gerne vil have en hånd. Det er helt tilladt, ikke kunne overskue det praktiske.

På lidt længere sigt, kunne en sorggruppe måske være en mulighed for at hele. Det er altid godt, at få snakket sin sorg og sit tab igennem, og møde andre i samme situation.

Åh hvor forfærdeligt! Føler med dig og ved hvordan du har det. Det er ikke til at forstå, at verden går videre når sådan noget er sket.

Stort stort kram herfra!!