Brug for "lutter øre" (lidt langt)

Kære baby brugere. Tak fordi du læser med. Jeg ved ikke lige hvor den passer ind, derfor ender den her.

Jeg ønsker anonymitet, og ved du hvem jeg er, så hold det anonymt. Tak

Jeg synes altid selv at jeg har haft en svær barndom. Voksede op hos min far, da min mor drak. Så hende stortset aldrig, og hvis jeg så hende, var hun altid så fuld at hun behandlede mig dårligt. Hun ringede engang imellem og svinte mig til. Kaldte mig en lille fnat mide og andre grimme ting.
Min far skiftede nummer flere gang og sagde til min mormor og morfar at min mor IKKE måtte få nummeret, da hun bare ville ringe og svine mig til.

Min far har altid haft mange mange kærester, og altid nogle der ikke har vidst hvad de skulle sige til mig, være bange for mig eller set mig som deres veninde. Hvorfor det ved jeg ikke. Jeg er god til at gennemskue folk, se alt det dårlige de bringer med sig og deres luskethed, og de ved det! De har endtent været ham utro, været voldlige og drukket. Hvorfor det lige er dem han falder for, ja det ved jeg ikke! Og jeg har jo bare ville beskytte min far, som et hvert andet barn vil.

Jeg kom som 12 årig på kosteskole. Hold da op. Det var svært. Gik fra at være en middel i klassen, til at være klassens mobbeoffer (på den nye skole). Jeg er en genert pige og vil helst gøre alle godt, med det resultat at jeg blev udnyttet seksuelt af en anden elev, jeg boede på værelse lige ved siden af.

Som 13 årig kom jeg hjem at bo igen. Jeg var blevet mere indelukket grundet overgrebende der stod på i det år jeg boede på kostskolen, jeg havde svært ved at stole på nogle. Og dem jeg stolede på svigtede mig i sidste ende alligevel. Min far og jeg kunne ikke fungere sammen og var tit uvenner. Jeg udviklede en spiseforstyrelse hvor jeg KUN spiste lidt, i selvskab med andre mennesker, jeg tabte mig til 54kg. I perioder spiste jeg meget, og andre næsten ingen ting.

Som 17 årig finder jeg en sød fyr og vi bliver kærester. Efter 2 måneder presser han mig til sex. Jeg tør ikke rigtigt andet da jeg ikke ønsker at miste ham og han har "plaget" om det i længere tid. I det lille års tid vi var sammen, pressede han mig til flere ting, styrede mig med sin dominerende adfærd. (min spiseforstyrrelse blev lidt bedre da jeg fandt sammen med ham) Vi gik fra hinanden og min spiseforstyrrelse bliver igen værre. Jeg brugte nu min tid på druk, byen, vennerne og ja så var jeg lidt af en rundtetrunte.

Jeg flytter som 18 årig hjemmefra i en lille to-værelses lejlighed. Min spiseforstyrrelse blev værre. Jeg spiste kun når jeg havde spise gæster og spiste ikke meget, jeg tabte mig mere og folk begyndte at kommentere det. Jeg gik stadig meget i byen og knalede lidt til højre og venstre.

Som 19 årig finder jeg en kæreste, da vi har være sammen i under 6 måneder finder jeg ud af at jeg er gravid. Uplanlagt og alt for tidligt i forholdet. Jeg vælger at beholde barnet. Efter en måned kommer min kæreste hjem med en kønssygdom. Kondylomer! Og han prøver så her at fortælle mig at han ikke har været utro! Det siges at har man et godt imunforsvar kan de sidde i kroppe i op til 8 måneder inden de bryder ud. Men min kæreste her lå syg med halsbetændelse og influenza næsten en gang om måneden. Vi bliver sammen til jeg har født. Der er ingen ting tilbage i forholdet ud over et tantekys hver aften. Og vi gik fra hindanden kort efter fødslen

Den dag i dag er mit liv helt anderledes. Jeg elsker livet som mor og elsker mit barn ubeskriveligt højt fået taget uddannelse og skal begynde på en ny. Spiseforstyrrelsen spiller mig et pus i ny og næ. Men har nu kontrollen over den og ikke onvendt!

Hvis du nåede så langt, så tusind tak fordi du læste. Jeg havde lige brug for at komme ud med nogle ting

Anonym skriver:

Kære baby brugere. Tak fordi du læser med. Jeg ved ikke lige hvor den passer ind, derfor ender den her.

Jeg ønsker anonymitet, og ved du hvem jeg er, så hold det anonymt. Tak

Jeg synes altid selv at jeg har haft en svær barndom. Voksede op hos min far, da min mor drak. Så hende stortset aldrig, og hvis jeg så hende, var hun altid så fuld at hun behandlede mig dårligt. Hun ringede engang imellem og svinte mig til. Kaldte mig en lille fnat mide og andre grimme ting.
Min far skiftede nummer flere gang og sagde til min mormor og morfar at min mor IKKE måtte få nummeret, da hun bare ville ringe og svine mig til.

Min far har altid haft mange mange kærester, og altid nogle der ikke har vidst hvad de skulle sige til mig, være bange for mig eller set mig som deres veninde. Hvorfor det ved jeg ikke. Jeg er god til at gennemskue folk, se alt det dårlige de bringer med sig og deres luskethed, og de ved det! De har endtent været ham utro, været voldlige og drukket. Hvorfor det lige er dem han falder for, ja det ved jeg ikke! Og jeg har jo bare ville beskytte min far, som et hvert andet barn vil.

Jeg kom som 12 årig på kosteskole. Hold da op. Det var svært. Gik fra at være en middel i klassen, til at være klassens mobbeoffer (på den nye skole). Jeg er en genert pige og vil helst gøre alle godt, med det resultat at jeg blev udnyttet seksuelt af en anden elev, jeg boede på værelse lige ved siden af.

Som 13 årig kom jeg hjem at bo igen. Jeg var blevet mere indelukket grundet overgrebende der stod på i det år jeg boede på kostskolen, jeg havde svært ved at stole på nogle. Og dem jeg stolede på svigtede mig i sidste ende alligevel. Min far og jeg kunne ikke fungere sammen og var tit uvenner. Jeg udviklede en spiseforstyrelse hvor jeg KUN spiste lidt, i selvskab med andre mennesker, jeg tabte mig til 54kg. I perioder spiste jeg meget, og andre næsten ingen ting.

Som 17 årig finder jeg en sød fyr og vi bliver kærester. Efter 2 måneder presser han mig til sex. Jeg tør ikke rigtigt andet da jeg ikke ønsker at miste ham og han har "plaget" om det i længere tid. I det lille års tid vi var sammen, pressede han mig til flere ting, styrede mig med sin dominerende adfærd. (min spiseforstyrrelse blev lidt bedre da jeg fandt sammen med ham) Vi gik fra hinanden og min spiseforstyrrelse bliver igen værre. Jeg brugte nu min tid på druk, byen, vennerne og ja så var jeg lidt af en rundtetrunte.

Jeg flytter som 18 årig hjemmefra i en lille to-værelses lejlighed. Min spiseforstyrrelse blev værre. Jeg spiste kun når jeg havde spise gæster og spiste ikke meget, jeg tabte mig mere og folk begyndte at kommentere det. Jeg gik stadig meget i byen og knalede lidt til højre og venstre.

Som 19 årig finder jeg en kæreste, da vi har være sammen i under 6 måneder finder jeg ud af at jeg er gravid. Uplanlagt og alt for tidligt i forholdet. Jeg vælger at beholde barnet. Efter en måned kommer min kæreste hjem med en kønssygdom. Kondylomer! Og han prøver så her at fortælle mig at han ikke har været utro! Det siges at har man et godt imunforsvar kan de sidde i kroppe i op til 8 måneder inden de bryder ud. Men min kæreste her lå syg med halsbetændelse og influenza næsten en gang om måneden. Vi bliver sammen til jeg har født. Der er ingen ting tilbage i forholdet ud over et tantekys hver aften. Og vi gik fra hindanden kort efter fødslen

Den dag i dag er mit liv helt anderledes. Jeg elsker livet som mor og elsker mit barn ubeskriveligt højt fået taget uddannelse og skal begynde på en ny. Spiseforstyrrelsen spiller mig et pus i ny og næ. Men har nu kontrollen over den og ikke onvendt!

Hvis du nåede så langt, så tusind tak fordi du læste. Jeg havde lige brug for at komme ud med nogle ting

Respekt!! Jeg læser det som om du er kommet godt videre og har et godt liv med dit barn. Det er flot, når man tænker på alle de grimme oplevelser du bære med dig.

KH Malene

Anonym skriver:

Kære baby brugere. Tak fordi du læser med. Jeg ved ikke lige hvor den passer ind, derfor ender den her.

Jeg ønsker anonymitet, og ved du hvem jeg er, så hold det anonymt. Tak

Jeg synes altid selv at jeg har haft en svær barndom. Voksede op hos min far, da min mor drak. Så hende stortset aldrig, og hvis jeg så hende, var hun altid så fuld at hun behandlede mig dårligt. Hun ringede engang imellem og svinte mig til. Kaldte mig en lille fnat mide og andre grimme ting.
Min far skiftede nummer flere gang og sagde til min mormor og morfar at min mor IKKE måtte få nummeret, da hun bare ville ringe og svine mig til.

Min far har altid haft mange mange kærester, og altid nogle der ikke har vidst hvad de skulle sige til mig, være bange for mig eller set mig som deres veninde. Hvorfor det ved jeg ikke. Jeg er god til at gennemskue folk, se alt det dårlige de bringer med sig og deres luskethed, og de ved det! De har endtent været ham utro, været voldlige og drukket. Hvorfor det lige er dem han falder for, ja det ved jeg ikke! Og jeg har jo bare ville beskytte min far, som et hvert andet barn vil.

Jeg kom som 12 årig på kosteskole. Hold da op. Det var svært. Gik fra at være en middel i klassen, til at være klassens mobbeoffer (på den nye skole). Jeg er en genert pige og vil helst gøre alle godt, med det resultat at jeg blev udnyttet seksuelt af en anden elev, jeg boede på værelse lige ved siden af.

Som 13 årig kom jeg hjem at bo igen. Jeg var blevet mere indelukket grundet overgrebende der stod på i det år jeg boede på kostskolen, jeg havde svært ved at stole på nogle. Og dem jeg stolede på svigtede mig i sidste ende alligevel. Min far og jeg kunne ikke fungere sammen og var tit uvenner. Jeg udviklede en spiseforstyrelse hvor jeg KUN spiste lidt, i selvskab med andre mennesker, jeg tabte mig til 54kg. I perioder spiste jeg meget, og andre næsten ingen ting.

Som 17 årig finder jeg en sød fyr og vi bliver kærester. Efter 2 måneder presser han mig til sex. Jeg tør ikke rigtigt andet da jeg ikke ønsker at miste ham og han har "plaget" om det i længere tid. I det lille års tid vi var sammen, pressede han mig til flere ting, styrede mig med sin dominerende adfærd. (min spiseforstyrrelse blev lidt bedre da jeg fandt sammen med ham) Vi gik fra hinanden og min spiseforstyrrelse bliver igen værre. Jeg brugte nu min tid på druk, byen, vennerne og ja så var jeg lidt af en rundtetrunte.

Jeg flytter som 18 årig hjemmefra i en lille to-værelses lejlighed. Min spiseforstyrrelse blev værre. Jeg spiste kun når jeg havde spise gæster og spiste ikke meget, jeg tabte mig mere og folk begyndte at kommentere det. Jeg gik stadig meget i byen og knalede lidt til højre og venstre.

Som 19 årig finder jeg en kæreste, da vi har være sammen i under 6 måneder finder jeg ud af at jeg er gravid. Uplanlagt og alt for tidligt i forholdet. Jeg vælger at beholde barnet. Efter en måned kommer min kæreste hjem med en kønssygdom. Kondylomer! Og han prøver så her at fortælle mig at han ikke har været utro! Det siges at har man et godt imunforsvar kan de sidde i kroppe i op til 8 måneder inden de bryder ud. Men min kæreste her lå syg med halsbetændelse og influenza næsten en gang om måneden. Vi bliver sammen til jeg har født. Der er ingen ting tilbage i forholdet ud over et tantekys hver aften. Og vi gik fra hindanden kort efter fødslen

Den dag i dag er mit liv helt anderledes. Jeg elsker livet som mor og elsker mit barn ubeskriveligt højt fået taget uddannelse og skal begynde på en ny. Spiseforstyrrelsen spiller mig et pus i ny og næ. Men har nu kontrollen over den og ikke onvendt!

Hvis du nåede så langt, så tusind tak fordi du læste. Jeg havde lige brug for at komme ud med nogle ting

Ville bare lige sende et kram og en masse tanker i din retning - og selvom det lyder til, at du altid har haft det svært, er det en lettelse at høre, at der trods alt KAN findes et lys for enden af tunnellen.. 

Anonym skriver:

Kære baby brugere. Tak fordi du læser med. Jeg ved ikke lige hvor den passer ind, derfor ender den her.

Jeg ønsker anonymitet, og ved du hvem jeg er, så hold det anonymt. Tak

Jeg synes altid selv at jeg har haft en svær barndom. Voksede op hos min far, da min mor drak. Så hende stortset aldrig, og hvis jeg så hende, var hun altid så fuld at hun behandlede mig dårligt. Hun ringede engang imellem og svinte mig til. Kaldte mig en lille fnat mide og andre grimme ting.
Min far skiftede nummer flere gang og sagde til min mormor og morfar at min mor IKKE måtte få nummeret, da hun bare ville ringe og svine mig til.

Min far har altid haft mange mange kærester, og altid nogle der ikke har vidst hvad de skulle sige til mig, være bange for mig eller set mig som deres veninde. Hvorfor det ved jeg ikke. Jeg er god til at gennemskue folk, se alt det dårlige de bringer med sig og deres luskethed, og de ved det! De har endtent været ham utro, været voldlige og drukket. Hvorfor det lige er dem han falder for, ja det ved jeg ikke! Og jeg har jo bare ville beskytte min far, som et hvert andet barn vil.

Jeg kom som 12 årig på kosteskole. Hold da op. Det var svært. Gik fra at være en middel i klassen, til at være klassens mobbeoffer (på den nye skole). Jeg er en genert pige og vil helst gøre alle godt, med det resultat at jeg blev udnyttet seksuelt af en anden elev, jeg boede på værelse lige ved siden af.

Som 13 årig kom jeg hjem at bo igen. Jeg var blevet mere indelukket grundet overgrebende der stod på i det år jeg boede på kostskolen, jeg havde svært ved at stole på nogle. Og dem jeg stolede på svigtede mig i sidste ende alligevel. Min far og jeg kunne ikke fungere sammen og var tit uvenner. Jeg udviklede en spiseforstyrelse hvor jeg KUN spiste lidt, i selvskab med andre mennesker, jeg tabte mig til 54kg. I perioder spiste jeg meget, og andre næsten ingen ting.

Som 17 årig finder jeg en sød fyr og vi bliver kærester. Efter 2 måneder presser han mig til sex. Jeg tør ikke rigtigt andet da jeg ikke ønsker at miste ham og han har "plaget" om det i længere tid. I det lille års tid vi var sammen, pressede han mig til flere ting, styrede mig med sin dominerende adfærd. (min spiseforstyrrelse blev lidt bedre da jeg fandt sammen med ham) Vi gik fra hinanden og min spiseforstyrrelse bliver igen værre. Jeg brugte nu min tid på druk, byen, vennerne og ja så var jeg lidt af en rundtetrunte.

Jeg flytter som 18 årig hjemmefra i en lille to-værelses lejlighed. Min spiseforstyrrelse blev værre. Jeg spiste kun når jeg havde spise gæster og spiste ikke meget, jeg tabte mig mere og folk begyndte at kommentere det. Jeg gik stadig meget i byen og knalede lidt til højre og venstre.

Som 19 årig finder jeg en kæreste, da vi har være sammen i under 6 måneder finder jeg ud af at jeg er gravid. Uplanlagt og alt for tidligt i forholdet. Jeg vælger at beholde barnet. Efter en måned kommer min kæreste hjem med en kønssygdom. Kondylomer! Og han prøver så her at fortælle mig at han ikke har været utro! Det siges at har man et godt imunforsvar kan de sidde i kroppe i op til 8 måneder inden de bryder ud. Men min kæreste her lå syg med halsbetændelse og influenza næsten en gang om måneden. Vi bliver sammen til jeg har født. Der er ingen ting tilbage i forholdet ud over et tantekys hver aften. Og vi gik fra hindanden kort efter fødslen

Den dag i dag er mit liv helt anderledes. Jeg elsker livet som mor og elsker mit barn ubeskriveligt højt fået taget uddannelse og skal begynde på en ny. Spiseforstyrrelsen spiller mig et pus i ny og næ. Men har nu kontrollen over den og ikke onvendt!

Hvis du nåede så langt, så tusind tak fordi du læste. Jeg havde lige brug for at komme ud med nogle ting

Jeg vil lige give dig en krammer med på vejen for at fortælle dig jeg læste dit indlæg!

Sikken en masse ting du har været igennem, jeg får en helt knude i maven! Jeg er rigtig glad for at læse du er på rette kurs og har det godt igen!  Det er dælme godt kæmpet!!

Malene76 skriver:

Respekt!! Jeg læser det som om du er kommet godt videre og har et godt liv med dit barn. Det er flot, når man tænker på alle de grimme oplevelser du bære med dig.

KH Malene

Tusind tak.

Jeg her det godt i dag. Det kunne ikke være bedre!

Tak fordi du vil dele din historie.

Det glæder mig at du er kommet så meget videre trods de mange svigt i din opvækst.

 til dig..

Når man ser på din opvækst, kærester, x-kærester, spiseforstyrrelse osv til trods så er det satme god gået.

 

ALT RESPEKT TIL DIG

 

/Mette

Hold da helt op! Sad med en knude i mave, mens jeg læste og hvor blev jeg lettet og glad for at slutningen på din beretning er så positiv! Det er så trist at nogle børn skal have så dårlig en barndom.. eller ja, man kan jo dårligt kalde det en barndom, for med sådanne ting bliver man bare hurtig voksen!

Vil ønske dig alt mulig held og lykke med dit liv, som mor, studerende og hvad der ellers venter dig. Din beretning, kan være en stor inspiration til andre med svære problemer tak fordi du delte den!

Anonym skriver:

Kære baby brugere. Tak fordi du læser med. Jeg ved ikke lige hvor den passer ind, derfor ender den her.

Jeg ønsker anonymitet, og ved du hvem jeg er, så hold det anonymt. Tak

Jeg synes altid selv at jeg har haft en svær barndom. Voksede op hos min far, da min mor drak. Så hende stortset aldrig, og hvis jeg så hende, var hun altid så fuld at hun behandlede mig dårligt. Hun ringede engang imellem og svinte mig til. Kaldte mig en lille fnat mide og andre grimme ting.
Min far skiftede nummer flere gang og sagde til min mormor og morfar at min mor IKKE måtte få nummeret, da hun bare ville ringe og svine mig til.

Min far har altid haft mange mange kærester, og altid nogle der ikke har vidst hvad de skulle sige til mig, være bange for mig eller set mig som deres veninde. Hvorfor det ved jeg ikke. Jeg er god til at gennemskue folk, se alt det dårlige de bringer med sig og deres luskethed, og de ved det! De har endtent været ham utro, været voldlige og drukket. Hvorfor det lige er dem han falder for, ja det ved jeg ikke! Og jeg har jo bare ville beskytte min far, som et hvert andet barn vil.

Jeg kom som 12 årig på kosteskole. Hold da op. Det var svært. Gik fra at være en middel i klassen, til at være klassens mobbeoffer (på den nye skole). Jeg er en genert pige og vil helst gøre alle godt, med det resultat at jeg blev udnyttet seksuelt af en anden elev, jeg boede på værelse lige ved siden af.

Som 13 årig kom jeg hjem at bo igen. Jeg var blevet mere indelukket grundet overgrebende der stod på i det år jeg boede på kostskolen, jeg havde svært ved at stole på nogle. Og dem jeg stolede på svigtede mig i sidste ende alligevel. Min far og jeg kunne ikke fungere sammen og var tit uvenner. Jeg udviklede en spiseforstyrelse hvor jeg KUN spiste lidt, i selvskab med andre mennesker, jeg tabte mig til 54kg. I perioder spiste jeg meget, og andre næsten ingen ting.

Som 17 årig finder jeg en sød fyr og vi bliver kærester. Efter 2 måneder presser han mig til sex. Jeg tør ikke rigtigt andet da jeg ikke ønsker at miste ham og han har "plaget" om det i længere tid. I det lille års tid vi var sammen, pressede han mig til flere ting, styrede mig med sin dominerende adfærd. (min spiseforstyrrelse blev lidt bedre da jeg fandt sammen med ham) Vi gik fra hinanden og min spiseforstyrrelse bliver igen værre. Jeg brugte nu min tid på druk, byen, vennerne og ja så var jeg lidt af en rundtetrunte.

Jeg flytter som 18 årig hjemmefra i en lille to-værelses lejlighed. Min spiseforstyrrelse blev værre. Jeg spiste kun når jeg havde spise gæster og spiste ikke meget, jeg tabte mig mere og folk begyndte at kommentere det. Jeg gik stadig meget i byen og knalede lidt til højre og venstre.

Som 19 årig finder jeg en kæreste, da vi har være sammen i under 6 måneder finder jeg ud af at jeg er gravid. Uplanlagt og alt for tidligt i forholdet. Jeg vælger at beholde barnet. Efter en måned kommer min kæreste hjem med en kønssygdom. Kondylomer! Og han prøver så her at fortælle mig at han ikke har været utro! Det siges at har man et godt imunforsvar kan de sidde i kroppe i op til 8 måneder inden de bryder ud. Men min kæreste her lå syg med halsbetændelse og influenza næsten en gang om måneden. Vi bliver sammen til jeg har født. Der er ingen ting tilbage i forholdet ud over et tantekys hver aften. Og vi gik fra hindanden kort efter fødslen

Den dag i dag er mit liv helt anderledes. Jeg elsker livet som mor og elsker mit barn ubeskriveligt højt fået taget uddannelse og skal begynde på en ny. Spiseforstyrrelsen spiller mig et pus i ny og næ. Men har nu kontrollen over den og ikke onvendt!

Hvis du nåede så langt, så tusind tak fordi du læste. Jeg havde lige brug for at komme ud med nogle ting

Kæmpe

Flot at du er kommet så stærkt igen!

Er lidt skræmt over at jeg har læst et helt indlæg, som næsten beskrev lidt for meget, hvordan min teenagetid foregik!

M (: skriver:

Ville bare lige sende et kram og en masse tanker i din retning - og selvom det lyder til, at du altid har haft det svært, er det en lettelse at høre, at der trods alt KAN findes et lys for enden af tunnellen.. 

Tusind tak

Der er kommet meget lys! Det kunne ikke være bedre