Hvad gør du for at være et godt forbillede for dine børn?

 jeg fik fortaget en Gastric bypass for min skyld og for min drengs skyld

jeg viser min søn at man gerne må hygge men med måde for han skal aldrig blive så stor som mig... (heldig vis elsker han alt grønt og frugt)

han skal lære at behandle andre som han selv vil behandles

han skal lære at man siger tak

han skal lære at sige undskyld når han gør noget forkert.

han skal ikke dømme folk, før han kender dem

jamen der er jo en helt liste som man skal arbejde med han er kun 2½ men kan mange af tingene

 

Macrolf skriver:

Inspireret af tråden om man kan være for tyk til børn, blev jeg nysgerrig på om andre end mig tænker over at være et godt forbillede og hvad I gør for at være det, om I evt har ændret noget i jeres liv efter I fik børn?


Jeg vejede 117 kg da mine børn var helt små, spiste forholdsvist usundt og var ret inaktiv, motion stod slet ikke på programmet.

Jeg har taget konsekvensen af at være blevet mor og det ansvar der så ligger på mine skuldre om at være et godt forbillede. Jeg vejer i dag 62 kilo, lever og spiser sundt og løber mindst 5 km 3 gange om ugen. Det syntes jeg at jeg skylder mine børn

jeg vil tqge en uddannelse for min datter og selvf ohså for mig selv for at viae hende at der ikk er nogen fremtid i at sidde og modtage socialhjælp vis man er istand til andet. At søde sager er ligmed højst en gang om ugen og helst frugt. jeg har selv kæmpet med vægten hele mit teenage liv og blev mobbet uden nogen venner..  jeg vil lærer hende ikk at dømme på udseendet,og at man skal lærer at være høflig og have respekt for sine med mennesker. plus at selvom man har lavet noget dumt skal hun ikk skjule det men føle dig tryg til at komme hjem og indrømme det. men hun er kun 5 mdr så der er jo et langt liv endnu...

Underskøn skriver:

Fuçk hvor er du dog verdens sejeste!!!

Selv er jeg nok lidt som du var, desværre. Men kæmper. 

Men dine ord satte da virkelig det hele lidt i perspektiv 'gør det for børnene' .. Den vil jeg da bruge hver gang jeg er på vej til slikskabet fra nu af. 

Håber jeg kan vende tilbage om nogen mdr som en totalt solstrålehistorie.

Tak for ordene 

Tusind tak for dine søde ord :-)

Hvor ville jeg dog blive glad hvis jeg kunne være med til at inspirere dig til at nå det mål du har, måske dette kan være en hjælp?

http://viewer.zmags.com/publication/2be498a9#/2be4 98a9/8

Jeg har det så meget bedre med mig selv, og ønsker det virkeligt for alle dem jeg møder som er meget overvægtige som jeg var. Det er en fantastisk følelse

Tak for alle jeres svar.

Det er fantastisk læsning at læse jeres indlæg om hvordan det er vigtigt for jer at jeres børn bliver nogen gode mennesker med respekt for andre mennesker. Tror det er helt vildt vigtigt.

Mine unger vokser også op med bevidstheden om det ansvar man har over for andre mennesker, dyr, naturen og verden i det hele taget. At man skal hjælpe hvor man kan, ikke være selvisk og bare være et godt menneske.

I søndags var vi alle fire ude at samle ind for Red barnet, vi gik 8 km, vi havde christiania cyklen med, de er kun hhv 3 og 5 år. Det var svært at forklare dem at når vi gik rundt og der i nogen huse holdt mercedeser og porcher foran døren og de mennesker ikke kan undvære så meget som 2 kr. til børn som drømmer om en uddannelse - HVIS de overlever længe nok til at få den..

Vi spiser sundt herhjemme. Det betyder meget for mig at han ikke har lange vuggestuedage, men er mere sammen med sine forældre end han er i institution. Hans bedsteforældre kommer her meget, da jeg selv var meget knyttet til mine og har fået stor glæde af det gennem min opvækst.

Han er ikke så stor endnu, men når han bliver større... Jeg har aldrig troet på "pligt-høfligheder" som at sidde pænt og sige tak for mad og den slags. Jeg kender mange enormt høflige mennesker, som er nogle intrigante sladretasker og lede mobbere. Det ene udelukker jo ikke nødvendigvis det andet, men jeg tror på at opdrage mit barn i den tråd at det er helt okay at sige lort og sgu, men det er ikke okay at behandle andre mennesker dårligt, ved f.eks at mobbe og være egoistisk. Empati er vejen frem.

Thalia skriver:

Jeg snakker ordentligt til andre mennesker - også mine børn. Dvs jeg råber ikke af andre mennesker (herunder mine børn), jeg bander ikke af andre mennesker og når jeg irettesætter mine børn gør jeg det uden at hæve stemmen og uden at tale grimt til dem.

Jeg kan ikke se hvordan jeg kan forvente at mine børn vokser op og taler pænt til andre, hvis ikke jeg viser dem at det er sådan man gør.

Derudover spiser vi sundt og varrieret.

Vi dyrker selv vores basisgrøntsager i haven så børnene lærer hvor maden kommer fra, og vi vægter det tungt at forklare vores børn hvorfor vi skal passe haven på en måde hvor vi beskytter både dyr og planter (fx ved ikke at bruge gift)

 det samme her...

nu har jeg ikke børn(endnu) men en ting jeg er stensikker på jeg skal lære mine børn, er at være uselviske!
jeg er selv vokset op med en far der ALTID satte sig selv før andre, han var meget egoistisk - og det har desværre resulteret i jeg selv er blevet meget selvisk det er noget jeg kæmper ekstremt meget med, jeg gør alt hvad jeg kan, for at ligge denne utrolig dårlige vane på hylden, og jeg ønsker for alt i verden ikke mine børn de skal lære at være egoistiske da det ikke er nogen særlig flatterende 'egenskab' - og for at lære mine børn ikke at være selviske, må jeg jo også selv lære ikke at være selvisk!

fedt med lidt selvreflektion

jeg kan blive meget stresset over ingenting og det er noget jeg helt bestemt skal arbejde med, da jeg ikke ønsker min søn skal tilegne sig den samme adfærd.

Tjah... Det var et stort emne... HVad gør jeg, for at være et godt forbillede for mine drenge...

Ja jeg prøver at vise dem, hvordan en kvinde og mand bør respektere hinanden, arbejde sammen, tale sammen og diskutere på et fornuftigt niveau. Jeg prøver at lære dem, at mor og far er forskellige, men vi har samme mål og kan gå på komprimis. Også har jeg i de sidste par år været et godt forbillede for motion, sund kost og levestil.

Jeg motionere ca 5 gange om ugen. De 2-3 af dem er løb. Der er fokus på sund og mættende kost, men også det at man skal prioritere, hvad man har behov for og virkelig lyst til at sætte tænderne i - uden at være fanatisk!

Men det allerbedste forbillede min mand og jeg har givet vores drenge er, at vi har været sammen i 16 år, uden de nogensinde har oplevet os skændes. Også at vi begge er exrygere og stoppede for 1 og 2 år siden.

mor:) skriver:

fedt med lidt selvreflektion

jeg kan blive meget stresset over ingenting og det er noget jeg helt bestemt skal arbejde med, da jeg ikke ønsker min søn skal tilegne sig den samme adfærd.

jeg har som yngre haft meget svært ved at indrømme at jeg var egoistisk, men har jo måtte indse at det er en realitet - og nu kan jeg jo så heldigvis arbejde med det, og gøre noget ved det

stress er heller aldrig godt, så det lyder som en meget fornuftig ting at arbejde på!