Hvad gør du for at være et godt forbillede for dine børn?

Inspireret af tråden om man kan være for tyk til børn, blev jeg nysgerrig på om andre end mig tænker over at være et godt forbillede og hvad I gør for at være det, om I evt har ændret noget i jeres liv efter I fik børn?


Jeg vejede 117 kg da mine børn var helt små, spiste forholdsvist usundt og var ret inaktiv, motion stod slet ikke på programmet.

Jeg har taget konsekvensen af at være blevet mor og det ansvar der så ligger på mine skuldre om at være et godt forbillede. Jeg vejer i dag 62 kilo, lever og spiser sundt og løber mindst 5 km 3 gange om ugen. Det syntes jeg at jeg skylder mine børn

Fuçk hvor er du dog verdens sejeste!!!

Selv er jeg nok lidt som du var, desværre. Men kæmper. 

Men dine ord satte da virkelig det hele lidt i perspektiv 'gør det for børnene' .. Den vil jeg da bruge hver gang jeg er på vej til slikskabet fra nu af. 

Håber jeg kan vende tilbage om nogen mdr som en totalt solstrålehistorie.

Tak for ordene 

At jeg hver dag tager på arbejde, også selvom jeg ikke har sovet så godt/lidt hovedpine for at vise mine børn, at man ikke "bare" bliver hjemme fra hverken skole/udd. Derfor er jeg også stolt af at jeg er uddannet.

Jeg bander ikke mere.

Sørger for god, fornuftig kost som er varieret, mange grønsager og ofte enten ris/pasta så mine unger får af se hvilken slags spændende mad man kan få.

Jeg snakker ordentligt til andre mennesker - også mine børn. Dvs jeg råber ikke af andre mennesker (herunder mine børn), jeg bander ikke af andre mennesker og når jeg irettesætter mine børn gør jeg det uden at hæve stemmen og uden at tale grimt til dem.

Jeg kan ikke se hvordan jeg kan forvente at mine børn vokser op og taler pænt til andre, hvis ikke jeg viser dem at det er sådan man gør.

Derudover spiser vi sundt og varrieret.

Vi dyrker selv vores basisgrøntsager i haven så børnene lærer hvor maden kommer fra, og vi vægter det tungt at forklare vores børn hvorfor vi skal passe haven på en måde hvor vi beskytter både dyr og planter (fx ved ikke at bruge gift)

Jeg passer meget på, hvordan jeg snakker om andre mennesker, og hvilket sprog jeg bruger.

Jeg prøver at servere varieret mad og ikke gå i fælden med nogen få ting, som er nemt og hurtigt, fordi man altid gør det. Lidt fisk, lidt farsmad, lidt suppe, lidt krydret mad, lidt asiatiskinspireret mad, lidt grød, lidt hjemmelavet pizza, lidt pastaretter osv. Det skal ikke smage af det samme hver dag. Det samme gælder de andre måltider.

Jeg forsøger at starte hver dag med et smil, uanset hvor mange gange jeg har været oppe om natten og hvor stresset dagen kommer til at blive. Derfor står jeg også hellere op en halv time før det er strengt nødvendigt for at have tid til at slappe lidt af sammen med børnene og måske læse en bog med dem el lign, før vi skal ud af døren.

Jeg forsøger at gøre ting, som at børste tænder samtidig med børnene, cykle med cykelhjelm og altid sige tak og værsågod og mange andre små detailler i hverdagen, siden man siger, at børn gør, som man selv gør, ikke som man siger, at de skal gøre....

 

Nu er min søn godt nok kun 3 mdr

Men jeg er begyndt at træne igen så jeg har masser af energi til ham

Og så er jeg begyndt at tvinge grønt i mig selv (jeg HADER grøntsager) Men så jeg forhåbentlig kommert til at kunne spise det, når han er gammel nok til at forstå at mor også spiser sine grøntsager

 

Og ja så stoppede jeg med at ryge da jeg blev gravid, og det stop holder jeg stadig fast i

Macrolf skriver:

Inspireret af tråden om man kan være for tyk til børn, blev jeg nysgerrig på om andre end mig tænker over at være et godt forbillede og hvad I gør for at være det, om I evt har ændret noget i jeres liv efter I fik børn?


Jeg vejede 117 kg da mine børn var helt små, spiste forholdsvist usundt og var ret inaktiv, motion stod slet ikke på programmet.

Jeg har taget konsekvensen af at være blevet mor og det ansvar der så ligger på mine skuldre om at være et godt forbillede. Jeg vejer i dag 62 kilo, lever og spiser sundt og løber mindst 5 km 3 gange om ugen. Det syntes jeg at jeg skylder mine børn

Jeg har taget en 3½ uddannelse og fået job.. Vi går begge på arbejde hver dag og vores børn ved at det gør vi fordi ellers kan man ikke have det sjovt i fritiden. 

Vi prøver at leve sundt til hverdag, men der er plads til junk engang imellem. Slik er kun om fredagen. Vi er meget ude og bruger kroppen så der ikke kun er tv og computerspil.

Vi taler pænt om andre mennesker og invitere alle til fødseldage (børnehaven) Dette fortsætter vi med i skolen, er ikke sjovt at være dem der bliver valgt fra.

Vores børn er rumlige og næsten nogle gange for meget regelryttere der kun gør det rigtige - Men forhåbentlige gør det dem til stærke individere der vil klarer sig godt i fremtiden og få gode uddannelser.

jeg prøver på at være et godt menneske.. jeg forsøger at behandle andre mennesker med respekt og næstekærlighed. 

taler pænt til andre mennesker. 

kører ordenligt på min cykel. og bruger hjelm. havde jeg bil ville det samme gælde, bare uden hjelm.. 

jeg tænker over hvordan jeg bruger mine penge. jeg har set på børn hvis forældre der bare køber og køber ikke har respekt over for penge.. det skal min søn ikke lære.. han skal lære at pengene skal tjenes og at man kan spare op til ting man ønsker sig.. 

jeg er ikke typen der tror at forbrugslån osv er fedt.

jeg viser mine følelser over for min søn.. hvis jeg er ked af det eller hvis jeg bliver vred, skuffet osv.. så skjuler jeg mig ikke.. han skal lære at han også rummer følelser og at de er gode at have for at gennemgå forskellige ting her i livet.. 

jeg skjuler jo heller ikke min glæde over for ham.

jeg fortæller ham hvor meget jeg elsker ham og hvor stor en gave han er og hvor meget han betyder for mig.. og det fortsætter jeg med til den dag jeg ikke er her mere.

jeg elsker hans far... 

jamen også selvfølgelig simple dagligdags ting. som man har styr på som indkøb og rengøring og sådan noget. det er også at være et forbillede.. 

 

 

Jeg er et forbillede for mine børn ved at jeg er ordenlig overfor alle mennesker, som jeg møder på min vej.

Jeg lærer mine børn, at det ikke er det ydre, der på nogen måde tæller, men tværtimod det indre.

Jeg lærer dem at elske med krop og sjæl, og at gå efter deres drømme.

Jeg viser dem, og fortæller dem hele tiden, hvor helt fantastiske de hver især er, bare fordi de er dem, og det tror jeg på de giver videre.

Jeg lærer dem, at tænke på andre, og forholde sig samfundet m.m.

Jeg er et forbillede ved at jeg aldrig giver op, og forsøger at se det positive ved alle situationer.

Macrolf skriver:

Inspireret af tråden om man kan være for tyk til børn, blev jeg nysgerrig på om andre end mig tænker over at være et godt forbillede og hvad I gør for at være det, om I evt har ændret noget i jeres liv efter I fik børn?


Jeg vejede 117 kg da mine børn var helt små, spiste forholdsvist usundt og var ret inaktiv, motion stod slet ikke på programmet.

Jeg har taget konsekvensen af at være blevet mor og det ansvar der så ligger på mine skuldre om at være et godt forbillede. Jeg vejer i dag 62 kilo, lever og spiser sundt og løber mindst 5 km 3 gange om ugen. Det syntes jeg at jeg skylder mine børn

nu har jeg ikke børn(endnu) men en ting jeg er stensikker på jeg skal lære mine børn, er at være uselviske!
jeg er selv vokset op med en far der ALTID satte sig selv før andre, han var meget egoistisk - og det har desværre resulteret i jeg selv er blevet meget selvisk det er noget jeg kæmper ekstremt meget med, jeg gør alt hvad jeg kan, for at ligge denne utrolig dårlige vane på hylden, og jeg ønsker for alt i verden ikke mine børn de skal lære at være egoistiske da det ikke er nogen særlig flatterende 'egenskab' - og for at lære mine børn ikke at være selviske, må jeg jo også selv lære ikke at være selvisk!