Min datter vil hellere have sin far end sin mor...

...ja og det gør mig ked af det.

Altså når min datter og jeg er alene sammen er der ingenting, men så snart farmand er hjemme er det KUN ham der skal gøre alle tingene, jeg må ikke gøre nogle ting, ja jeg skal bare gå som hun siger.

Hun er to år, jeg er studerende og hendes far arbejder. Det vil sige det altid er mig der aflevere og henter hende fra vuggestue, og så hygger vi os lidt indtil far kommer hjem og så er jeg bare nul og nix. I starten tænkte jeg det gik over, men nu har det snart været længe og jeg blev ked af det her til aften, da hun ikke ville sige godnat.

Nogle der har oplevet noget lignene? Ved virkelig ikke hvad jeg gør galt...

Anonym skriver:

...ja og det gør mig ked af det.

 

Altså når min datter og jeg er alene sammen er der ingenting, men så snart farmand er hjemme er det KUN ham der skal gøre alle tingene, jeg må ikke gøre nogle ting, ja jeg skal bare gå som hun siger.

Hun er to år, jeg er studerende og hendes far arbejder. Det vil sige det altid er mig der aflevere og henter hende fra vuggestue, og så hygger vi os lidt indtil far kommer hjem og så er jeg bare nul og nix. I starten tænkte jeg det gik over, men nu har det snart været længe og jeg blev ked af det her til aften, da hun ikke ville sige godnat.

Nogle der har oplevet noget lignene? Ved virkelig ikke hvad jeg gør galt...

Ja, vi oplever det samme, bare omvendt.

Vores søn er snart 3 og det er KUN mor der duer.

Jeg regner med at det går over en gang, men det er selvfølgelig svært at sige hvor lang tid den periode varer.

Herhjemme er stress en del af skylden. Far er syg, og har ikke det store overskud, så måske er det derfor det kun er mor der skal gøre alt.
Der er ingen problemer når de er alene hjemme

Anonym skriver:

...ja og det gør mig ked af det.

 

Altså når min datter og jeg er alene sammen er der ingenting, men så snart farmand er hjemme er det KUN ham der skal gøre alle tingene, jeg må ikke gøre nogle ting, ja jeg skal bare gå som hun siger.

Hun er to år, jeg er studerende og hendes far arbejder. Det vil sige det altid er mig der aflevere og henter hende fra vuggestue, og så hygger vi os lidt indtil far kommer hjem og så er jeg bare nul og nix. I starten tænkte jeg det gik over, men nu har det snart været længe og jeg blev ked af det her til aften, da hun ikke ville sige godnat.

Nogle der har oplevet noget lignene? Ved virkelig ikke hvad jeg gør galt...

Åhh hvor lyder det forfærdeligt, kan godt forstå det er hårdt for dig at hun ikke engang vil sige godnat til dig

Jeg har ikke nogen erfaring at dele ud af, men tænker umiddelbart at det er en naturlig del af udviklingen, at børn har deres perioder med en forældre som skal gøre de forskellige ting. Og selvom det er hårdt, så tror jeg også det bare er en periode der ebber ud hen af vejen. Men en anden ting er, at jeg ikke synes det skal være en mulighed for din datter, at hun vælger dig fra. Det er stadig jer der bestemmer hvem der gør hvad og det er også vigtigt at i kan deles om opgaverne, selvom i begge er hjemme. Så mon ikke i kan skiftes til at putte/børste tænder osv, så hun oplever at man godt kan skifte lidt engang imellem

Jeg kan sagtens sætte mig ind i dine følelser... MEN det er ganske normalt og det er en fase/periode...

Men tænk på den tid du har sammen med din datter og når far kommer hjem så vil hun gerne ham. NYD det selvom det kan være hårdt!

Anonym skriver:

...ja og det gør mig ked af det.

 

Altså når min datter og jeg er alene sammen er der ingenting, men så snart farmand er hjemme er det KUN ham der skal gøre alle tingene, jeg må ikke gøre nogle ting, ja jeg skal bare gå som hun siger.

Hun er to år, jeg er studerende og hendes far arbejder. Det vil sige det altid er mig der aflevere og henter hende fra vuggestue, og så hygger vi os lidt indtil far kommer hjem og så er jeg bare nul og nix. I starten tænkte jeg det gik over, men nu har det snart været længe og jeg blev ked af det her til aften, da hun ikke ville sige godnat.

Nogle der har oplevet noget lignene? Ved virkelig ikke hvad jeg gør galt...

Mon ikke hun bare er lidt forud

Heh, det første jeg tænker er: nyd det

Herhjemme har vi desværre kun haft "mor er den bedst i verden" perioder og jeg synes faktisk det er ret hårdt og til tider ret så belastende! 

Glæder mig til den vender og det er fars tur

Min datter er forresten 20 måneder.

Jep helt normalt! Og pludselig er det omvendt! Vh stine

Nessie skriver:

Ja, vi oplever det samme, bare omvendt.

Vores søn er snart 3 og det er KUN mor der duer.

Jeg regner med at det går over en gang, men det er selvfølgelig svært at sige hvor lang tid den periode varer.

Herhjemme er stress en del af skylden. Far er syg, og har ikke det store overskud, så måske er det derfor det kun er mor der skal gøre alt.
Der er ingen problemer når de er alene hjemme

Ja altså, jeg har jo mine projekter osv til skolen og det må jeg jo lave om aftenen, så det kan selvfølgelig nok også have en indflydelse. Men føler virkelig at jeg prøver at være der for hende og lægge tingene væk. Men når hun bare skubber en væk på den måde er det lidt svært

Angelspot skriver:

Åhh hvor lyder det forfærdeligt, kan godt forstå det er hårdt for dig at hun ikke engang vil sige godnat til dig

Jeg har ikke nogen erfaring at dele ud af, men tænker umiddelbart at det er en naturlig del af udviklingen, at børn har deres perioder med en forældre som skal gøre de forskellige ting. Og selvom det er hårdt, så tror jeg også det bare er en periode der ebber ud hen af vejen. Men en anden ting er, at jeg ikke synes det skal være en mulighed for din datter, at hun vælger dig fra. Det er stadig jer der bestemmer hvem der gør hvad og det er også vigtigt at i kan deles om opgaverne, selvom i begge er hjemme. Så mon ikke i kan skiftes til at putte/børste tænder osv, så hun oplever at man godt kan skifte lidt engang imellem

Ja har også sagt til min mand at han skal lade være med at give sig hver gang og sige til hende at mor kan hjælpe... Men det er sjældent den går (

morethanperfect skriver:

Det falliske stadium / ødipale stadium (3-6 år): Barnet begynder at blive bevidst om sine kønsorganer og får nydelse ved at kærtegne dem; ligeledes bliver det bevidst om forskellen mellem de to køn og begynder at interessere sig for det andet køn. I denne periode opstår Ødipuskomplekset, hvor drengen bliver forelsket i sin mor, og Elektrakomplekset, hvor pigen vender sin interesse mod sin far. Disse kriser overvindes gennem identifikation med den forælder med samme køn som barnet selv.

Mon ikke hun bare er lidt forud

Tja hun er vist generalt bare foran og fremme i skoene.

Men hvad er løsningen, er der noget jeg kan gøre?