jeg hader det

min datters far har fundet en ny dame, de flyttede sammen uden jeg vidste det, fandt ud af det af omveje, jeg er fuldstændigt over ham, men jeg syntes satme det er svært at hun blander sig i ALT! omkring min datter, selv et brev han har skrevet til statsamtet kan man tydeligt se at hun har haft fingrene i...

hvis hun er der når jeg henter min datter skal hun stå og belære mig om ting ang MIN datter, tøsen har ikke børn selv, men hun er ved at læse til pædagog så hun må vel føle sig klog.

mig og hendes far har haft et godt samarbejde, lige indtil, ja hun kom ind i billedet og begyndte at blande sig.

min datter stinker af kat når hun kommer hjem fra weekend, for de har 5 katte i en 2 vær lejlighed, jeg er ved at brække mig hver gang...

nu skal vi i amtet snart og jeg frygter virkelig mødet, for er helt sikker på at han vil bringe de problemer jeg har haft frem, jeg har lidt af en meget svær fødsels depression som jeg stadig kæmper med, nu mere end 2 år efter. min sp kontaktede min datters sagsbehandler da de syntes jeg skulle have hjælp, jeg blev presset til at starte i familie behandling mod min vilje, jeg følte mig tvunget, der har jeg virkelig været uheldig, jeg har haft en familie behandler jeg absolut aldrig har stolet på, da jeg i vinters nævte at jeg ville stoppe til det svømning de havde bestemt jeg skulle, da jeg gerne ville i gang med udd.
der begyndte hun at lave underretning om mig, være bekymret for min datter, sige ting til mig og det modsatte til min datters sagsbehandler, min datter er kronisk syg og har været en del på sygehus, de har altid sagt at jeg havde en fin datter og de har ALDRIG været bekymret for min datter...

hun mente at min datter var langt bagud i udvikling, ikke var knyttet til mig og en masse andet, ja klart hun er bagud når hun har været meget syg, men lægerne er ikke bekymret, hendes hoved fungere godt siger de. når vi har været indlagt har hun altid kun ville værre hos mig, hun snakker om mig i dp, fortrækker mig frem for mormor osv

jeg frygter at min datters far vil bruge det mod mig. jeg kæmper virkelig for at få hverdagen til at fungere, for det er sku ikke nemt at blive beskyldt for ting der ikke passer, have depression man ikke får hjælp til, så jeg tog i foråret en beslutning om at flytte hjem til min mor for at få styr på vores liv, og starte på uddannelse, arbejde med mig selv, og få den hjælp jeg har brug for.

 

sidder med en klump i maven, frygter at alt vil vælte, at mit liv vil blive ødelagt, gør virkelig alt hvad jeg kan for at min datter har en hverdag der bare fungere, og det gør den, hun er glad, ved hvad der skal ske, hun snakker og alle siger hun er sådan en glad pige.

 

er grædefærdig

(har valgt at gøre emnet anonymt da det er meget personligt for mig)

Puha det lyder som en hård kamp du har været igennem. Jeg har ikke selv haft en fødselsdepression, så kan ikke sætte mig i dit sted.

Jeg kan godt forstå du er nervøs for samtalen, men du bliver nødt til at tro og håbe på det bedste. Finde din kamp gejst frem og holde hovedet koldt. Ikke noget med at fare i flint, hvis din ex angriber din sygdom. Vær rolig og forklar tingene som du oplever dem. Stille og roligt. Så bliver du taget mest seriøst.

 for det bedst for du og din datter

Jeg frygter bare at han vil trykke på de knapper der får mig til at bryde sammen...

Anonym skriver:

Jeg frygter bare at han vil trykke på de knapper der får mig til at bryde sammen...

Kan jeg godt forstå. Lige dét har jeg selv været igennem. Men det handler om at vise ham at han IKKE kan få dig ud af flippen. Tænk før du snakker, tage dybe indåndinger hvis du er på vej ud over kanten. Men for guds skyld, gå ikke i selvforsvar derinde. Stå ved det skete og forklar at du har det meget bedre nu. Jeg kom rigtig langt med at holde hovedet koldt - selv da han angreb mig med at jeg har været sygemeldt med stress.

Jeg synes du skal få fat i en bisidder..dvs en der tager med dig til det møde. Om det så er en advokat (som det lyder til kunne være en god ide..også overfor kommunen) eller måske din datters handicap har en forening som tilbyder noget.

Det kan også være en veninde, men det er bedst med en neutral person.

med hensyn til når du henter din datter, er det så muligt de aflevere din datter i insitutionen mandag morgen, således at du ikke har kontant?

eller får din mor til at hente jeres datter, så du igen ikke få den kontakt. Det handler helt klart om, at du er nødt til at fjerne de situationer der er negative for dig og få dem vendt, så vil du også få mere overskud og selvsikkerhed.

:-) Sisse

betski skriver:

Kan jeg godt forstå. Lige dét har jeg selv været igennem. Men det handler om at vise ham at han IKKE kan få dig ud af flippen. Tænk før du snakker, tage dybe indåndinger hvis du er på vej ud over kanten. Men for guds skyld, gå ikke i selvforsvar derinde. Stå ved det skete og forklar at du har det meget bedre nu. Jeg kom rigtig langt med at holde hovedet koldt - selv da han angreb mig med at jeg har været sygemeldt med stress.

Jamen vil de ikkE se det som negativt at det hele har været så svært, og nu underrretningen osv

Nemesis skriver:

Jeg synes du skal få fat i en bisidder..dvs en der tager med dig til det møde. Om det så er en advokat (som det lyder til kunne være en god ide..også overfor kommunen) eller måske din datters handicap har en forening som tilbyder noget.

Det kan også være en veninde, men det er bedst med en neutral person.

med hensyn til når du henter din datter, er det så muligt de aflevere din datter i insitutionen mandag morgen, således at du ikke har kontant?

eller får din mor til at hente jeres datter, så du igen ikke få den kontakt. Det handler helt klart om, at du er nødt til at fjerne de situationer der er negative for dig og få dem vendt, så vil du også få mere overskud og selvsikkerhed.

:-) Sisse

Min datters far bor knapt 60 km væk så det er ikke muligt at han aflevere hende..

Jeg ved ikke hvem jeg skulle tage med som bisidder... Har kun familie, der er ingen forening for min datters sygdom

Anonym skriver:

Min datters far bor knapt 60 km væk så det er ikke muligt at han aflevere hende..

Jeg ved ikke hvem jeg skulle tage med som bisidder... Har kun familie, der er ingen forening for min datters sygdom

Du kan tage din mor med.. Hvis hun har støttet dig igennem det her.. Hun har været der igennem hele dit forløb, og kan se hvor langt du er kommet..

Anonym skriver:

Jamen vil de ikkE se det som negativt at det hele har været så svært, og nu underrretningen osv

De vil se negativt på det, hvis du prøver på at skjule noget. Med ærlighed kommer man længst, selv om det kan være hårdt. Men min erfaring er at det er vigtigt at stå ved den man er - både de positive og negative sider. Selv om det kan været hårdt.

Synes du skal følge Sisses råd om at få en bisidder med til mødet. Det havde jeg ikke i første omgang, men senere i forløbet havde jeg min mor med og han sin kæreste. Det var ikke rart at have hende med, da jeg oplevede at hun gjorde alt for at tage min datter fra mig. Men det var en ufattelig stor støtte at have min mor ved min side.

Line - med Bobben skriver:

Du kan tage din mor med.. Hvis hun har støttet dig igennem det her.. Hun har været der igennem hele dit forløb, og kan se hvor langt du er kommet..

Jeg må prøve at spørge min mor