kampen på puslebordet

Jeg hader efterhånden at skifte min søn, og jeg skammer mig sådan over det.

Men det er en slåskamp uden lige at blive skiftet og få tøj på, og jeg ved ikke hvad vi skal gøre, jeg har prøvet alt hvad jeg kan komme i tanke om, så har sågar skiftet pusle plads, rum og udstyr, så alt var anderledes, for at se om det hjalp, det gjorde det ikke..

Magnus bliver bare så gal, og skriger og vrider sig og ormer rundt, han vil ikke ligge, sidde eller stå.

Er der nogen der har nogen forslag til hvad man kan gøre?

det er en periode de får de tror de kan de hele og det er ikke til at få tøj eller ble på dem daniel var nogle gange så stiv i hele kroppen at han næsten var helt strækt ude i luften...

håber det snart går over igen

Den periode kender jeg godt herhjemme fra...Oliver er også tit helt umulig at skifte...Han vrider sig rundt og bliver helt hysterisk....Synes det bliver bedre og bedre men her har det stået på siden omkring 11 måneders alderen og nu er han 17 måneder...Dog ikke ved alle skiftninger

ano14316 skriver:

Jeg hader efterhånden at skifte min søn, og jeg skammer mig sådan over det.

Men det er en slåskamp uden lige at blive skiftet og få tøj på, og jeg ved ikke hvad vi skal gøre, jeg har prøvet alt hvad jeg kan komme i tanke om, så har sågar skiftet pusle plads, rum og udstyr, så alt var anderledes, for at se om det hjalp, det gjorde det ikke..

Magnus bliver bare så gal, og skriger og vrider sig og ormer rundt, han vil ikke ligge, sidde eller stå.

Er der nogen der har nogen forslag til hvad man kan gøre?

Øv hvor træls.. Jeg synes heller ikke det altid er skide skægt at pusle min datter.. Ind i mellem lykkes det at skifte osv, på puslebordet - men ellers gør jeg det, hvor end vi lige er. Hun får nattøj på i sofaen, der er hun nemlig nemmere at holde styr på. Bleskift gør jeg tit stående, hvis vi altså er hjemme, og det ikke er lort i. Er der lort i, så skal vi altså ind på puslebordet. Og hun skælder mig ud, men lige der, er der ingen vej udenom.

Og så synes jeg det er meget nemmere at give hende tøj på mens hun sidder på mit skød. Så har jeg meget mere styr på hende, og hun slipper for at ligge ned. Hun er ikke lige så gal, når hun sidder eller står, som når hun ligger.
Du har sikkert prøvet alt, men det er de eneste erfaringer jeg har med det. Håber snart det vender

ano14316 skriver:

BJeg hader efterhånden at skifte min søn, og jeg skammer mig sådan over det.

Men det er en slåskamp uden lige at blive skiftet og få tøj på, og jeg ved ikke hvad vi skal gøre, jeg har prøvet alt hvad jeg kan komme i tanke om, så har sågar skiftet pusle plads, rum og udstyr, så alt var anderledes, for at se om det hjalp, det gjorde det ikke..

Magnus bliver bare så gal, og skriger og vrider sig og ormer rundt, han vil ikke ligge, sidde eller stå.

Er der nogen der har nogen forslag til hvad man kan gøre?

Vi har også haft det. Vi begyndte at spille musik. Og hver gang jeg sagde "skal vi se om den kan sige noget" inden tændte musikken. grinede han helt vild og begyndte at sidde og danse:-)

Han er også begyndt selv at få en klud så han selv kan hjælpe med at vaske sig.
Det har hjulpet en del:-)

ano14316 skriver:

Jeg hader efterhånden at skifte min søn, og jeg skammer mig sådan over det.

Men det er en slåskamp uden lige at blive skiftet og få tøj på, og jeg ved ikke hvad vi skal gøre, jeg har prøvet alt hvad jeg kan komme i tanke om, så har sågar skiftet pusle plads, rum og udstyr, så alt var anderledes, for at se om det hjalp, det gjorde det ikke..

Magnus bliver bare så gal, og skriger og vrider sig og ormer rundt, han vil ikke ligge, sidde eller stå.

Er der nogen der har nogen forslag til hvad man kan gøre?

Afledning afledning afledning! 

Det er det eneste jeg kan sige til dig som har virket herhjemme. Men det har i jo sikkert også prøvet mange gange.

Men her har vi hylder til at hænge over puslebordet. Under dem, har vi sat elefant snot op, som vi så har sat nogle figurer op på. Det i sig selv er vist helt normalt, men her er det meningen at de skal falde ned i hovedet på ham. Så vi hænger dem op, så falder de ned, så hænger vi dem op og så falder de ned. Vi sætter dem med vilje let på så de hurtigere falder ned. Så ligger han bare og venter og venter. Det er den ene ting. Den anden ting er at han får flasken med solcreme i hånden og så kan han lade som om han smører sig selv ind i det, det elsker han. Eller giv ham en kam så han kan rede hår, solbriller han kan tage af og på og alt muligt andet som i sikkert har prøvet. 

Men ellers vil jeg bare sige at det går over på et tidspunkt, men det er død frustrerende og skide ærgeligt at det ikke er en hygge stund. Men op med modet og hvis drengen sparker dig i solar plexus hver gang, så vend ham med siden til. Så kan du også bedre pille ham i øre, prutte ham på maven, kilde ham eller sådan noget. Held og lykke 

Her har vi løst den fase (og langt de fleste andre faser) ved at fjerne anledningen til konflikt ved at give børnene afgrænsede valg.

Fx

Det er ikke til diskussion at bleen skal skiftes, men barnet må selv vælge om det skal foregå oppe på puslebordet eller om vi skal tage puslepuden ned på gulvet.

Det er ikke til diskussion at barnet skal have strømper på, men han må selv vælge et par strømper i kurven

Det samme med bukser, bluser osv. Vi sørger så bare for at det tøj der er tilgængeligt alt sammen er noget de godt må få på.

Min erfaring med alle mine børn er at konflikterne bliver mindre dominerende hvis barnet får lov at opleve en smule medbestemmelse. Derudover er jeg overbevist om at den form for "medansvar" i forskellige situationer er med til at give barnet masser af selvtillid

Og ærligt så er jeg personligt ligeglad med hvilke strømper eller hvilken trøje børnene har på, så kampen er ikke vigtig for mig

Jeg kan ikke sige så meget men kan give dig en og sige jeg føler med dig isabella har det på samme måde så snart vi nærmer os puslebordet bliver hun fuldstændig hysterisk. Det har stået på siden hun var 11-12 mdr tror jeg. Og synes kun det bliver værre og hun er 15 mdr nu.
Håber virkelig det er en fase hun snart kommer over. For det er så frustrene. Og intet hjælper. Hun er bare sur og skriger og vrider sig rundt.

Jeg har droppet puslebordet. Min dreng bliver puslet hvor han nu befinder sig på gulvet. Først beskidt ble af og vasket numse så han er ren. Så pakker jeg den beskidte ble væk og vasker fingre mens han får lov til at kravle rundt i bar numse. Og mens han så har travlt med at lege med et eller andet, får han en ren ble og tøj på.

Thalia skriver:

Her har vi løst den fase (og langt de fleste andre faser) ved at fjerne anledningen til konflikt ved at give børnene afgrænsede valg.

Fx

Det er ikke til diskussion at bleen skal skiftes, men barnet må selv vælge om det skal foregå oppe på puslebordet eller om vi skal tage puslepuden ned på gulvet.

Det er ikke til diskussion at barnet skal have strømper på, men han må selv vælge et par strømper i kurven

Det samme med bukser, bluser osv. Vi sørger så bare for at det tøj der er tilgængeligt alt sammen er noget de godt må få på.

Min erfaring med alle mine børn er at konflikterne bliver mindre dominerende hvis barnet får lov at opleve en smule medbestemmelse. Derudover er jeg overbevist om at den form for "medansvar" i forskellige situationer er med til at give barnet masser af selvtillid

Og ærligt så er jeg personligt ligeglad med hvilke strømper eller hvilken trøje børnene har på, så kampen er ikke vigtig for mig

Men det er jo lidt svært med et barn der ikke er gammel nok til at tage de valg.