Ihhh er så træt af at have en uromantisk/kærlig kæreste :'(

Anonym skriver:

Vil lige starte ud med at sige at jeg VED han elsker mig..
MEN jeg vil så gerne giftes.. han virker ikke til at interessere sig for det overhovedet.. vi er forlovet og da vi blev det forventede jeg ligesom at vi så også skulle giftes.. Men når jeg spørger ham svare han "der er ikke noget jeg hellere vil".. men han prioritere det ikke, hvis vi har penge vil han bruge det på noget andet.. Idag sagde jeg til ham "jeg har regnet på det og behøvede ikke blive så dyrt, vi kan godt gøre det for 10000 kr" (vi vil gerne have et stille og rolig bryllup).. så siger han bare mens han vender øjne "ja det jo heller ingen penge"..
Plus jeg sad og fjollede og var i så godt humør og snakkede helt vildt.. så siger han bare "shhh" "sshhh" for sjovt hver gang.. synes sku ikke det skide skægt.. nu gider jeg slet ikke sige mere resten af aftenen og vil aldrig nævne bryllup igen.. så må han sku selv melde ud når/hvis han vil.. hvis vi snakker om det med andre vil jeg bare sige jeg ikke vil giftes.. Gider faktisk ikke giftes når han er sådan
Han nusser aldrig en og siger aldrig han elsker mig.. det altid mig som skal "starte"..
Irritere mig grænseløst.. jeg ved at jeg er kvinden i hans liv og han er så glad for at have mødt mig.. men ærlig talt går det mig vildt meget på han ikke er lidt oppe på beatet!!!!!
Hvordan er jeres?

jeg har en skøn kæreste og sammen venter vi vore første 2 børn.. vi har snakket bryllup, fordi det er noget vi begge på mange punkter godt kunne tænke os.. men altså jeg har ikke travlt, det sker når det sker..

rent økonomisk kan vi ikke blive gift nu, da jeg stadig er under uddannelse, og derfor ikke er sikret job eller a-kasse efter endt uddannelse eller barsel, men det er faktisk os okay.

jeg har store drømme om mit perfekte bryllup, og det bliver bestemt ikke billigt. så for vores vedkomne kommer der til at gå 6-10 år i nu

vi er dog os unge i nu (20 og 26 år)

Anonym skriver:

Vil lige starte ud med at sige at jeg VED han elsker mig..
MEN jeg vil så gerne giftes.. han virker ikke til at interessere sig for det overhovedet.. vi er forlovet og da vi blev det forventede jeg ligesom at vi så også skulle giftes.. Men når jeg spørger ham svare han "der er ikke noget jeg hellere vil".. men han prioritere det ikke, hvis vi har penge vil han bruge det på noget andet.. Idag sagde jeg til ham "jeg har regnet på det og behøvede ikke blive så dyrt, vi kan godt gøre det for 10000 kr" (vi vil gerne have et stille og rolig bryllup).. så siger han bare mens han vender øjne "ja det jo heller ingen penge"..
Plus jeg sad og fjollede og var i så godt humør og snakkede helt vildt.. så siger han bare "shhh" "sshhh" for sjovt hver gang.. synes sku ikke det skide skægt.. nu gider jeg slet ikke sige mere resten af aftenen og vil aldrig nævne bryllup igen.. så må han sku selv melde ud når/hvis han vil.. hvis vi snakker om det med andre vil jeg bare sige jeg ikke vil giftes.. Gider faktisk ikke giftes når han er sådan
Han nusser aldrig en og siger aldrig han elsker mig.. det altid mig som skal "starte"..
Irritere mig grænseløst.. jeg ved at jeg er kvinden i hans liv og han er så glad for at have mødt mig.. men ærlig talt går det mig vildt meget på han ikke er lidt oppe på beatet!!!!!
Hvordan er jeres?

huha.. føler virkelig jeg kan følge dig på nogle punkter. min og kæresten bor ikke sammen endnu, så han får da chancen når vi flytter sammen om 2mdr. en sjælden gang imellem kan han snige en blost med hjem til mig, sjælden! og når han så endelig har, bliver jeg egentlig ikke glad for dem, men siger da tak i ren høflighed.

Vi har været sammen i snart halvandet år og det forste halve år var han så sød, kærlig og omsorgsfuld. men siden det, her er det mig der siger jeg elsker ham hvorefter han nok kan sige det tilbage-men det føles bare ikke som om han mener det når det er.. og stort set hver gag han siger det blir jeg ked af det pga denne følelse

bare her i går sagde han at han skulle arbejde over, jeg lå hjemme med min syge dreng samt jeg selv var lidt oppe i feber. spurgte ham om han ikke kunne komme hjem efter arbejde og give en hånd med det hele. men næ nej, det mente han ikke fordi han skulle arbejde over. der sys jeg det en meget hård afvisning når man ligger syg!  jeg er ærlig taltbegyndt at frygte om jeg skal flytte sammen med ham

mere det der med, er han ligeglad nu, hvordanvil det så være under samme tag? vil han så skridehver gang der er det mindste?

men elsker ham bare så højt

jeg tænker lidt at du kunne være en smule modbydelig mod ham, skrab så meget sammen som er dig muligt over nogle mdr(ved ikke hvor mange det kræver hos jeres økonomi) samtidig med du holder igen med bryllupssnak

når du så næsten har til alt bryllups halløj, tager du fat i hamog fortæller at der snart er råd til jeres bryllup da du har sparet op

hvis han så begynder at finde andre ting pengene kan bruges på, fortæller du da bare at han gerne må spare til disse ved siden af. u har du jo lagt et kæmpe arbejde i dette og han måske ikke kan forstå hvilken glæde det vil give dig? men disse penge er kun til dette formål! og så må han bare finde dato på hvornår han er klar så duogså har noget at forholde dig til.

modbydelig fremgangsmåde me den kan muligvis hjælpe

hihi men  og held og lykke

Min ægtemand kræser om mig med kys og kram og jeg elsker dig hver morgen, han sender altid kysser i løbet af dagen i form af sms'er eller sender søde tanker, han giver mig blomster fra tid til anden og altid mine yndlingsblomster. Han sørger for at maden vi spiser er noget jeg kan lide, han er huslig og har nemt ved følelser - lader sig røre ofte over - ja det kan være stæren han har hørt i haven eller en solopgang over en stille sø - 

Han friede til mig juleaften 2009 da jeg var højgravid med Elias. Jeg havde ingen anelse og kunne ikke forstå hvorfor han dog gik og var så mut pludselig ud af det blå hos mine forældre, hvor vi var den aften så blev lidt halv-irriteret og så viste det sig jo bare at den kære mand havde tænkt sig at gå på knæ. Foran min familie bestående af mor, far, en søster, to lillebrødre og den enes kæreste, mormor og storebror med hans kone og deres lille dreng - so NO wonder han var lidt spændt op og han talte fra hjertet og ikke en eneste havde tørre øjne 

Da Elias blev 6 måneder friede han spontant på Bornholm ved Helligdomsklipperne hvor han stille og roligt havde plukket øens blomster på gåturen. Han havde Elias i bæresele på maven så de begge vendte fronten mod mig hvorpå han gik på knæ igen og spurgte:  Vil du gifte dig med  os?  

 

 

 Vores bryllup holdt vi i forlængelse af Elias' navnefest - som et overraskelsesbryllup til få penge - ca. 15.000kr for leje af koloni ved stranden og blev viet i 30gr. Sol og blå himmel af et byrådsmedlem? (Aner ikke hvad de hedder når de ikke er præster?) Kun få vidste besked da vi jo havde Elias at holde øje med, som dog sov fra det  Vores gæster troede vi skulle have taget et fælles billede, men da Frank kom ud i sit sort/hvide jakkesæt og jeg fulgte efter ud med brudekjolen på med min arm i min fars og min søster til at følge mig op så gik det op for dem.