Hvordan forklare man det?

twinny skriver:

Ja, jeg får helt ondt i mit moderhjerte.

MIn datter på knap 2,5 har været selv med mig siden hun var et år - så det er ikke nyt her. Men vi havde en overgang også samme problemer. Jeg gjorde som alle de kloge damer siger og som du selv siger du gør. På et tidspunkt hjalp det, men så vender det atter tilbage med savnet til ham. Jeg trøster hende og holder hende tæt, for det er det eneste jeg kan gøre.. Hun græder også nogle aftener og så siger jeg at far kommer imorgen. Derefter ringer jeg til ham og beder ham komme dagen efter evt og spise aftensmad og det virker. Måske du har samme mulighed med din eks? 

Du skal i hvertfald bare vide, at du ikke er alene om det her  Sender dig en masse knus på din vej! 

Bøllemyr skriver:

Tak, det gør jeg også. Hver aften ringer vi og siger godnat, men han bliver bare sur og vil ikke. Han taler næsten ikke om sin far, men jeg ved at det går ham på får når han så nævner far, er det bekymring for om far får noget at spise eller invitation til at han skal deltage i det vil laver.

og det er helt ok at han bliver sur og reagere - du har bare et sundt barn!!

Jeg forstår det er svært, men det gode er at han får lov til at reagere sammen med mennesker (dig og far) han er tryg ved. Det er ok at du også reagere, sådan er det at være menneske og jeg tror på børn har bedst af at se både når mor er glad men også ked af det. Derved lære de også at rumme deres følelser. Det er ok at være ked af det og reagere. Om i har fast base lige nu tror jeg ikke betyder al verdens, bare at i er trygge ved hinanden. Er sikker på du nok skal få skabt den base du/I har brug for.

Du gør det super godt!!! Sikke en rollemodel du er!

Baagøe skriver:

Lige præcis - vi gør det samme Laura får desuden lov til at ringe til far, når hun savner ham Det er vigtigt at fortælle ham, at både mor og far elsker ham

 just my words

tror ikke du kan gøre meget mere end at sætte ord på hans føleser så godt du kan, forklar ham det er okay og at far nok får mad osv, og at far elsker ham og har det godt og han snart skal se ham(:

min søn bliver 2 den 4 og ser slet ike sin far og har aldrig gjort, men han er begyndt at kalde alle mænd far og se spørgende på dem, det er svært men forklare så godt jeg kan..

Bøllemyr skriver:

Tak, det gør jeg også. Hver aften ringer vi og siger godnat, men han bliver bare sur og vil ikke. Han taler næsten ikke om sin far, men jeg ved at det går ham på får når han så nævner far, er det bekymring for om far får noget at spise eller invitation til at han skal deltage i det vil laver.

Laura har også haft perioder, hvor hun var ked, men det gik over og det er jeg også sikker på, det gør for jeres søn,snær du anerkender hans behov og siger, du også savner far. Det er jo en hård overgang for jer alle, men det bliver bedre

CS skriver:

og det er helt ok at han bliver sur og reagere - du har bare et sundt barn!!

Jeg forstår det er svært, men det gode er at han får lov til at reagere sammen med mennesker (dig og far) han er tryg ved. Det er ok at du også reagere, sådan er det at være menneske og jeg tror på børn har bedst af at se både når mor er glad men også ked af det. Derved lære de også at rumme deres følelser. Det er ok at være ked af det og reagere. Om i har fast base lige nu tror jeg ikke betyder al verdens, bare at i er trygge ved hinanden. Er sikker på du nok skal få skabt den base du/I har brug for.

Du gør det super godt!!! Sikke en rollemodel du er!

MGN~NGM<3 skriver:

MIn datter på knap 2,5 har været selv med mig siden hun var et år - så det er ikke nyt her. Men vi havde en overgang også samme problemer. Jeg gjorde som alle de kloge damer siger og som du selv siger du gør. På et tidspunkt hjalp det, men så vender det atter tilbage med savnet til ham. Jeg trøster hende og holder hende tæt, for det er det eneste jeg kan gøre.. Hun græder også nogle aftener og så siger jeg at far kommer imorgen. Derefter ringer jeg til ham og beder ham komme dagen efter evt og spise aftensmad og det virker. Måske du har samme mulighed med din eks? 

Du skal i hvertfald bare vide, at du ikke er alene om det her  Sender dig en masse knus på din vej! 

alberts mor<3 skriver:

tror ikke du kan gøre meget mere end at sætte ord på hans føleser så godt du kan, forklar ham det er okay og at far nok får mad osv, og at far elsker ham og har det godt og han snart skal se ham(:

min søn bliver 2 den 4 og ser slet ike sin far og har aldrig gjort, men han er begyndt at kalde alle mænd far og se spørgende på dem, det er svært men forklare så godt jeg kan..

Baagøe skriver:

Laura har også haft perioder, hvor hun var ked, men det gik over og det er jeg også sikker på, det gør for jeres søn,snær du anerkender hans behov og siger, du også savner far. Det er jo en hård overgang for jer alle, men det bliver bedre