At miste troen...

Hvis han er typen der skal se for at forstå, så kunne du måske prøve at "dokumentere" alle de ting du laver, og alle de ting han laver.

Lav en oversigt, og sæt et X hver gang én af jer gør noget af det der står på. (tilføj især ting der har med jeres barn at gøre, så han kan se hvor meget det lige netop kræver og at det er derfor de andre opgaver hænger).

Efter en uge vil du måske bedre kunne vise ham hvor lidt han hjælper til i forhold til hvor mange opgaver du/i har dagligt.

Han tænker sikkert ikke over hvor mange forskellige opgaver du rent faktisk løser, når han kun kan se de opgaver du ikke løser.

Anonym skriver:

Det mega svært når vi aldrig har stået i sådan en sitation før.. Vi har altid hjulpet hinanden. Så det bare blevet helt forskruet efter jeg er gået på barsel.

Han er svær at få til at se det for min side, for snakke om det vil han godt.

Har lige sagt at nu set slut med at han 'holder weekend' og jeg ikke gør. Så han står op med ham en dag og tager en nat i weekenden. Og det samme gør jeg. Han står oftes op mellel 5-6..  

Håber vi får snakket noget mere i dag..

Det lyder som en fin ordning, så du kan få sovet ud af og til.. Og han protesterede ikke?

Der er altid lidt knuder i et forhold og det gør det bestemt ikke bedre, når man får børn og slet ikke når man ikke får sovet Bare at smutte, som nogen skriver, synes jeg også er forhastet. Giv ham en chance for at forstå og ville forstå. Et forhold bliver bedre for hver bump man overvinder sammen

Anonym skriver:

Hej..

Har lige brug for at lette hjertet..

Hvor gør det ondt at miste troen på man har fundet den eneste ene. Jeg var sikker på han var mit lys, men nu jeg i tvivl.. Det gør ondt, rigtig ondt.

 

Er træt, og fuldstændig brændt ud. Vi har en søn på knap et år, som sover fuldstændig dårligt om natten, oppe alt mellem 5-30 gange fra 24-06. Og ligeså dårligt om dagen, alt fra 15 min til 1 time, hvis jeg er heldig så 2 timer, (1 gang hver 14. dag).

Min kæreste har så stor forventninger til mig, ang det huslige. Nu når jeg BARE går der hjemme, så kan jeg vel, vaske tøj, hænge op, gøre rent, støvsuge, vaske gulv, lave mad, vaske op.. Samtidig med jeg lufter hundene, ordner de andre dyr og har sønnemand 97% af tiden.

Han har ham måske 10 min i alt i hverdagen, når han kommer hjem om eftermiddagen, lidt mere i weekenden.

Det mig der putter, bader, spiser med ham, osv..

Jeg lyder sku som en sur kælling, men det jo en umulig opgave. Kan ikke nå det, men han blir 'skuffet' gang på gang, over jeg ikke har nået det..

Jeg græder... Jeg er sku brugt.

Tog en snak med ham i går, og han kan ikke se det.. Jeg går jo hjemme, og han synes han hjælper til.

Jeg jo heller ikke fejlfri..

Men når man er en familie, hjælper man hinanden, om det rengøring, barn eller hva det nu kunne være..

Det sjovt for har ikke noget imod at lave meget af det huslige, eller flytte hans sokker, men det skal helst også være modsat.

Jeg elsker ham, han er vidunderlig.. Men jeg er blevet usikker på om jeg vil det her resten af livet..

 

Ved ikke hvad jeg vil med det, men det fylder så meget i mit hoved.

Knus..

Hm.... synes du skal sige fra, og hvis han virkelig ikke kan forstå hvad du mener må i bytte roller, for hvis man har et barn som skal have så meget tid og bruger ens nattesøvn så er man brugt! ellers er det nemt nok med det huslige...