Har brug for hjælp!

Sagen er den at vores søn på knapt 2 år har et MEGET stort temp. ^{(Det kommer ikke fra fremmede)} Han har her den senere tid begyndt at slå og sparke til ALT ting hvis tingene ikke liiige går efter hans hovede  Det er virkelig ikke særlig rart at se på. Og jeg kan mærke jeg bliver rigtig frutsreret indeni. Det er IKKE ok at slå at sparke hverken til andre mennesker eller genstande. Det er ok at vise man er sur og vred... men er det normalt at børn i den alder reagerer sådan? Han har det også med at "nikke skalder" og slå hovedet ind i væggen eller ned i bordet... ??? Det gør ondt i mit moderhjerte at se han gør dette mod sig selv. Vi siger STOP ^{(altså reagerer på hans adfærd)} Men hvordan gør vi det bedst?  Har prøvet alt muligt. Snakkede med manden her til morgen... jeg sagde at jeg nogle gange prøvede at ignorerer hans "dårlige adfærd" for tænker han nogle gange bare gør det for at få en reaktion eller lign. MEN der er jo også grænser. Jeg kan som mor ikke sidde og ignorerer at han banker panden ind i væggen...  Kan ikke forstå han er sådan... for det er ikke opmærksomhed han mangler... HJÆLP mig piger. Nogle der står i en lign. situation og som kan komme med nogle gode råd? Er sgu så ked af denne situtaion altså! Når han er sådan føler jeg sgu ikke jeg slår til som mor!

Vi havde en lang periode hvor han bed meget og nev... Det er heldigvis gået over. Til tider blusser det op, men det har vi rimlig kontrol over og kan håndterer det fornuftigt!

UNDSKYLD hvis det blev lidt rodet!!

Vi har også en temperamentsfuld lille herre herhjemme Det er så mest noget med at lave 'jeg lægger mig ned på gulvet og skriger og sparker-scenen', men kender din frustration. Vi siger også fra hver gang og ender nogle gange med at hive ham ud fra butikker og lignende fuldstændig højrød i kammen, sparkende og skrigende (barnet altså). Har ingen visdomsord, vi er også på bar bund. Men du er ikke alene

lotchen skriver:

Vi har også en temperamentsfuld lille herre herhjemme Det er så mest noget med at lave 'jeg lægger mig ned på gulvet og skriger og sparker-scenen', men kender din frustration. Vi siger også fra hver gang og ender nogle gange med at hive ham ud fra butikker og lignende fuldstændig højrød i kammen, sparkende og skrigende (barnet altså). Har ingen visdomsord, vi er også på bar bund. Men du er ikke alene

Tænker det er vigtigt at vi som forældre bevarer roen ihvertfald... MEN jeg sys virkelig det er svært til tider... og jeg bryder virkelig ikke om hans adfærd.... med at sparke og slå til tingene... Tænkte på at spørge i vuggestuen om han gør det der... og om der er andre der er sådan... for et eller andet sted må han ha det fra?

altså jeg går meget ind for konsekvens pædagogik.. så længe det bare er væggen han slår sit hovede ind i ellrr døren.. så finder han nok ud af de gør ondt.. men med 2 år er man ved at være bevidst om mange ting og tror hans frustration kommer til udtryk i og med at han ikke kan sætte ord på hans følelser/hvad han gerne vil.. så jeg ville personligt prøve at tage ham op og hjælpe hamw med at sætte ord på sine følelser ig så selvfølgelig forklsre ham drt ikke er ok at slå/sparke.. men når du har prøvet alt dette så ville jeg lade ham prøve væggen af

Maja88 skriver:

altså jeg går meget ind for konsekvens pædagogik.. så længe det bare er væggen han slår sit hovede ind i ellrr døren.. så finder han nok ud af de gør ondt.. men med 2 år er man ved at være bevidst om mange ting og tror hans frustration kommer til udtryk i og med at han ikke kan sætte ord på hans følelser/hvad han gerne vil.. så jeg ville personligt prøve at tage ham op og hjælpe hamw med at sætte ord på sine følelser ig så selvfølgelig forklsre ham drt ikke er ok at slå/sparke.. men når du har prøvet alt dette så ville jeg lade ham prøve væggen af

Ja... ok... men tænker bare når han slår på ting og med slår med ting... så står jeg altså af! Vil ikke have det! Men han bliver ved! Og tager jeg genstanden fra ham finder han en ny eller bruger "næverne"

Man kan ikke tage ham og forklarer ham noget... han flejner ud og skriger og er en "flitsbue" så det er for mig/os lidt svært!

Puha jeg sys det er hårdt! Jeg bliver sgu ked ked af det

Det skal lige nævnes at vi generelt ER meget konsekvente... men sys bare ikke det hjælper det dette problem... for ved ikke helt hvordan vi skal håndterer det bedst muligt?

MorDk skriver:

Sagen er den at vores søn på knapt 2 år har et MEGET stort temp. ^{(Det kommer ikke fra fremmede)} Han har her den senere tid begyndt at slå og sparke til ALT ting hvis tingene ikke liiige går efter hans hovede  Det er virkelig ikke særlig rart at se på. Og jeg kan mærke jeg bliver rigtig frutsreret indeni. Det er IKKE ok at slå at sparke hverken til andre mennesker eller genstande. Det er ok at vise man er sur og vred... men er det normalt at børn i den alder reagerer sådan? Han har det også med at "nikke skalder" og slå hovedet ind i væggen eller ned i bordet... ??? Det gør ondt i mit moderhjerte at se han gør dette mod sig selv. Vi siger STOP ^{(altså reagerer på hans adfærd)} Men hvordan gør vi det bedst?  Har prøvet alt muligt. Snakkede med manden her til morgen... jeg sagde at jeg nogle gange prøvede at ignorerer hans "dårlige adfærd" for tænker han nogle gange bare gør det for at få en reaktion eller lign. MEN der er jo også grænser. Jeg kan som mor ikke sidde og ignorerer at han banker panden ind i væggen...  Kan ikke forstå han er sådan... for det er ikke opmærksomhed han mangler... HJÆLP mig piger. Nogle der står i en lign. situation og som kan komme med nogle gode råd? Er sgu så ked af denne situtaion altså! Når han er sådan føler jeg sgu ikke jeg slår til som mor!

Vi havde en lang periode hvor han bed meget og nev... Det er heldigvis gået over. Til tider blusser det op, men det har vi rimlig kontrol over og kan håndterer det fornuftigt!

UNDSKYLD hvis det blev lidt rodet!!

Den tur havde jeg også med min datter da hun ca var 2 år, hold op det var hårdt!!! Jeg endte en dag med også at stå og slå hovedet ind mod væggen(dog ikke med samme kraft som hende, for det havde sgu gjort ondt) efter det stoppede hun og spurgte mig hvorfor jeg gjorde det, og fik fortalt hende (på hendes plan selvfølgelig) at jeg da bare gjorde det samme som hende, og det synes hun bestemt ikke var rart at se på, så hun stoppede faktisk efterfølgende.

Jeg har også smidt mig lige så lang jeg var midt inde i føtex og skreget og spjættede præcis som hun gjorde, der blev hun pinlig over mig, rejste sig op og gik, hun har ikke gjort det siden (folkene i føtex fik sig et ganske godt grin den dag )

Ved ikke om du kan bruge det til noget, og det er sikkert ikke pædagogisk korrekt, men her virkede det

MorDk skriver:

Ja... ok... men tænker bare når han slår på ting og med slår med ting... så står jeg altså af! Vil ikke have det! Men han bliver ved! Og tager jeg genstanden fra ham finder han en ny eller bruger "næverne"

Man kan ikke tage ham og forklarer ham noget... han flejner ud og skriger og er en "flitsbue" så det er for mig/os lidt svært!

Puha jeg sys det er hårdt! Jeg bliver sgu ked ked af det

selvf. må man ikke slå med ting eller på andre..men jeg har siddet på gulvet medmange flitsbue unger mens jeg har hold dem har jeg prøvet at forklare hvorfor vi sidder og prøvet at sætte ord på deres frustration.. det er en super hådr situation for en som person.. men det har virket... sig til ham måsle.. jeg kan godt s du er sur ovrr mor åbnede bananen men jeg vil ikke have du slår mig.. det gør ondt på mornog mor bliver ked af det.. og  så ville jeg flytte ham.. og eælers ville jeg ty til det ovenfor beskrevet

Stéphanie skriver:

Den tur havde jeg også med min datter da hun ca var 2 år, hold op det var hårdt!!! Jeg endte en dag med også at stå og slå hovedet ind mod væggen(dog ikke med samme kraft som hende, for det havde sgu gjort ondt) efter det stoppede hun og spurgte mig hvorfor jeg gjorde det, og fik fortalt hende (på hendes plan selvfølgelig) at jeg da bare gjorde det samme som hende, og det synes hun bestemt ikke var rart at se på, så hun stoppede faktisk efterfølgende.

Jeg har også smidt mig lige så lang jeg var midt inde i føtex og skreget og spjættede præcis som hun gjorde, der blev hun pinlig over mig, rejste sig op og gik, hun har ikke gjort det siden (folkene i føtex fik sig et ganske godt grin den dag )

Ved ikke om du kan bruge det til noget, og det er sikkert ikke pædagogisk korrekt, men her virkede det

Haha kan liiige se det for mig.... DIG ligge på gulvet i Føtex...*S* Ej men det får du mig ikke til  HAHA det sys jeg er flovt! MEn fedt det har hjulpet! Troede ikke børn på 2 år kunne blive flove/pinlige berørte?

Jeg er ihvertfald klar til alle mulige bud på hvordan jeg kan tackle dette...

MorDk skriver:

Haha kan liiige se det for mig.... DIG ligge på gulvet i Føtex...*S* Ej men det får du mig ikke til  HAHA det sys jeg er flovt! MEn fedt det har hjulpet! Troede ikke børn på 2 år kunne blive flove/pinlige berørte?

Jeg er ihvertfald klar til alle mulige bud på hvordan jeg kan tackle dette...

Ved ærlig talt heller ikke hvordan jeg kunne få mig selv til det, tror bare jeg havde fået nok, og anede virkelig ikke hvad jeg skulle stille op

Det troede jeg heller ikke de kunne, men hun rejste sig og gik, og ville helst ikke være i nærheden af mig, hun virkede virkelig pinlig over at være i mit selskab

Jeg kan godt forstå dig, det er virkelig ikke sjovt, men måske det bare er en fase?