Nu er verden jo desværre ikke altid så lysrød,at man altid bare kan nøjes, med at have lidenskablig elskov i sterinlysenes skær,en gang imellem,er det bare ikke nok,hvis der skal ske noget ( gid det var så vel) 
Og så er det heldigvis ikke alle mænd der har præsentationsangst,her hjemme har han altid vidst hvornår jeg havde ÆL,og igennem de sidste 16 måneder i behandling,ja der er det sgu pligt sex,og det har vi det begge fint med,og jo alle vores børn er lavet i kærlighed,så jeg bliver faktisk lidt støt,når nogen hentyder til at vores børn ikke er lavet i kærlighed,men i pligt.
Så for nogle er Æl test eller andre metoder vejen frem,hvor det hos andre,har den modsatte virkning,og det synes jeg godt man må tænke på,når man udtaler sig. 
Jeg tror jeg ville spørger ham,hvad han havde i tankerne,der kunne gøre det mere hyggeligt,det kan jo være han har tænkt på nogle ting,du ikke har.
Men det hele er jo nemmere sagdt end gjort,for på et tidspunkt tager krop og hjerne bare selv over,og så er det altså svært at komme tilbage til der hvor man var før.
Jeg tør godt indrømme,at vores sexliv efter så lang tid i behandling,har været ødelagt i noget der ligner mere end 1 år,hvor meget jeg end ville ønske vi bare kunne finde tilbage til,der hvor vi var før PB gik i gang.