Det er helt normalt.
Det der har hjulpet her er at vi gør ham opmærkson på tingene inden vi gør dem og bagefter sørger for at vise at vi godt kan forstå at han er ked af det.
I den situation du nævner ville jeg når jeg mærkede den sige, Hov skat, den er stadig for varm, vi bliver lige nødt til at vente på at den bliver kold. Og så tage den væk. På denne måde forstår han at du ikke bare har taget hans mad, uden grund og fordi han ikke må få den alligevel.
Det stopper ham dog ikke fra at blive frustreret og dermed ked og sur... Han er jo nok blevet skuffet over at han havde fået maden og så alligevel ikke.
Derfor ville jeg så fortælle at jeg godt forstår ham og igen give grunden til hvorfor jeg gjorde som jeg gjorde. Ikke nogen lange forklaringer, men en forklaring.
Jeg forstår godt at du er ked af det. Det er også rigtig svært at du ikke må få din grød, når mor nu havde givet dig den, men den var alt for varm og så gør det av av når man spiser den.
Når jeg så gav ham grøden igen, ville jeg sige at Nu er grøden ikke varm mere,så nu kan du spise den. Hvor er du bare god at du kunne vente så lang tid.
Med tiden vil han bedre kunne acceptere de ting du gør, som ikke passer ham, fordi at du giver ham en forklaring.
Vi skal huske at vores børn ikke kan spørge Hvorfor vi gør tingene, så jeg prøver på altid at fortælle det af mig selv.
Kommunikation er vejen frem 
Anmeld
