Er det mig der er idiotien her :'( .?

LineSchack skriver:

Ja det sku man tro, men intet bevis er godt nok..Da vi lige havde fået Emma trak jeg mig tilbage da heg følte skyld i at min fødsel ikk endte som han drømte om. Og det resulterede i at han blev frustrerer og vokdelig. Så gik jeg fra ham. Vi har prøvet en gang før hvir han kyldte mig of hans bebs ud på gaden uden noget i fredericia... Men hvor han undskyldte efter flere uger...Aner ikk hvad jeg gør forkert.

DU GØR INGEN TING FORKET:... du skal ikke være sammen med ham du er jo bange for ham og den måde han behandler dig på det skal du ikke finde dig i

B&J skriver:

DU GØR INGEN TING FORKET:... du skal ikke være sammen med ham du er jo bange for ham og den måde han behandler dig på det skal du ikke finde dig i

Tak, ja enormt bange.. Du har ret det bare så svært når man har et barn sammen.. 

LineSchack skriver:

Vi har samvær et neutralt sted, og det var slet ikk meningen at vi skulle være sammen idag udover det. Og han vil gerne med os hjem men det mente jeg ikk at jeg ku tillade mig at tilbyde ham.. Derfor sagde jeg at det var bedst vis han brugte hans retur billet også kunne vi hygge onsdag når jeg og hand datter kom derned. Han sagde også det var helt iordeb men i toget vendte han 180grader. Jeg sagde en dag til ham at jeg hellere ville løse det nu end at gå fra hinanden som uvenner...Jeg har prøvet at forklare ham alt, men han lytter ik. Han smækker rører på og lader som om jeg ikk eksitere. Jeg har sagt undskyld. Bønfaldet ham og gjordt alt og alligevel fik jeg fingeren. Men jeg har ikk nægtet ham samvær med sit barn. 

Det ved nu ikke med hen blik på samværet jeg mente  Mente når i var færdige og så syntes jeg da egentligt det er lige meget om i har en aftale eller ej. Han er tilsyneladende glad for dig og ville derfor gerne med hjem, men du vælger at sige nej fordi du ikke har råd til middag. Man burde da sagtens kunne sige til sin kæreste at man rigtig gerne vil hygge men at den store aftensmad var der ikke lige til, så kan han jo selv tage stilling til det.

Hvis jeg var ham ville jeg da alligevel med hjem og hygge med dig lige meget om du havde råd til aftensmad eller ej. Og selvfølgelig prøver han at være forstående, men det er da svært når hans ønske er at komme hjem og hygge sammen med dig og får et nej - så ja kan sagtens forstå han vendte 180 grader og blev sur, han var jo tydeligvis blevet såret.

Altså du skriver jo selv at i prøver at blive kærester igen, men du syntes så at aftaler er den enestre måde at være kærester på, hvor at jeg syntes at kærlighed der skal klemmes ind hvor man kan - ellers er det ikke kærlighed  Det virkede ikke som om du ville være sammen med ham 

Ja undskyld 

LineSchack skriver:

Tak, ja enormt bange.. Du har ret det bare så svært når man har et barn sammen.. 

det må du ALDRIG bruge som undskyldning...

HUSK: jeres barn bliver ædre og forstår hvor dårligt mor har det og baret forstår en dag mor er bange for far og far ikke gøre pæne ting ved mor så brug ingen undskyldninger.. for det er ikke sundt for jeres barn når du har det dårligt

LineSchack skriver:

Hej alle sammen jeg mangler virkelig råd

Min Els kæreste og jeg havde planlagt at prøve igen som kæreste da vi jo har et barn sammen. Men han havde en masse krav blandt andet at jeg skulle vise ham at jeg gad han, starte en uddannelse osv. Jeg har kæmpet røven ud af bukserne okinæstesi mistet min familie pga af ham. Så idag har vi været sammen og jeg ber ham og At tage hjem til fredericia ( jeg bor i århus) han havde kun haft samvær med hans datter vi havde ingen aftale om mere idag. Da det somkommet til T han tager toget, blir han pisse sur og påstår jeg aldrig har elsket ham og at jeg bare lyver. Grundne til jeg ikk inviterede ham hjem var at jeg havde planlagt en vildt dyr date som en overraskelse og havdeikk råd til mad oveni. Det tror han ikk på og sviner mig til. Jeg spørg om vistadig skal ses på onsdag men han skriver at jeg gør hvad jeg vil. Men fredericia er en lang tur og vi er før blevEt smidt ud dernede og frygter det samme sker. Jeg har prøvet alt, og vise ham men det aldrig nok. Er det mig som er kællingen? Som han som altid mener eller er vi faktisk to om det her??? Hjælp er så ked af det... Tusind tak på forhånd.  Undskyld stave fejl det skrevet fra min iPad som åbenbar har sit eget liv .

Altså nu spørger du selv og ærligt, jeg gad ham slet ikke.

Nu skal du til at kæmpe for at bevise du elskede ham og at du ikke lyver, det er sguda noget pis!

Ikke i livet om jeg gad finde mig i sådan en skod behandling