Er det mig der er idiotien her :'( .?

Hej alle sammen jeg mangler virkelig råd

Min Els kæreste og jeg havde planlagt at prøve igen som kæreste da vi jo har et barn sammen. Men han havde en masse krav blandt andet at jeg skulle vise ham at jeg gad han, starte en uddannelse osv. Jeg har kæmpet røven ud af bukserne okinæstesi mistet min familie pga af ham. Så idag har vi været sammen og jeg ber ham og At tage hjem til fredericia ( jeg bor i århus) han havde kun haft samvær med hans datter vi havde ingen aftale om mere idag. Da det somkommet til T han tager toget, blir han pisse sur og påstår jeg aldrig har elsket ham og at jeg bare lyver. Grundne til jeg ikk inviterede ham hjem var at jeg havde planlagt en vildt dyr date som en overraskelse og havdeikk råd til mad oveni. Det tror han ikk på og sviner mig til. Jeg spørg om vistadig skal ses på onsdag men han skriver at jeg gør hvad jeg vil. Men fredericia er en lang tur og vi er før blevEt smidt ud dernede og frygter det samme sker. Jeg har prøvet alt, og vise ham men det aldrig nok. Er det mig som er kællingen? Som han som altid mener eller er vi faktisk to om det her??? Hjælp er så ked af det... Tusind tak på forhånd.  Undskyld stave fejl det skrevet fra min iPad som åbenbar har sit eget liv .

Ej sådan en dramagut gad jeg dælme ikke.. Du har aldrig elsket mig? Og så skal du overbevise ham om at du elsker ham, tss. Har du overvejet bare at finde en rigtig mand der er der for dig og ikke skaber sig? Min mand gør mit liv lettere- ikke besværligere. Jeg synes din gut er ret lam. Og så giver han dig skylden, hvis et forhold ikke fungere er det ikke kun den enes skyld- selv om jeg nok hælder mod at det er HANS skyld.

 han lyder som kun en på 15-16år.... hvad er det for noget fis det han siger.... jeg ville ikke køre en dyt for sådan en kæreste/ex kæreste

LineSchack skriver:

Hej alle sammen jeg mangler virkelig råd

Min Els kæreste og jeg havde planlagt at prøve igen som kæreste da vi jo har et barn sammen. Men han havde en masse krav blandt andet at jeg skulle vise ham at jeg gad han, starte en uddannelse osv. Jeg har kæmpet røven ud af bukserne okinæstesi mistet min familie pga af ham. Så idag har vi været sammen og jeg ber ham og At tage hjem til fredericia ( jeg bor i århus) han havde kun haft samvær med hans datter vi havde ingen aftale om mere idag. Da det somkommet til T han tager toget, blir han pisse sur og påstår jeg aldrig har elsket ham og at jeg bare lyver. Grundne til jeg ikk inviterede ham hjem var at jeg havde planlagt en vildt dyr date som en overraskelse og havdeikk råd til mad oveni. Det tror han ikk på og sviner mig til. Jeg spørg om vistadig skal ses på onsdag men han skriver at jeg gør hvad jeg vil. Men fredericia er en lang tur og vi er før blevEt smidt ud dernede og frygter det samme sker. Jeg har prøvet alt, og vise ham men det aldrig nok. Er det mig som er kællingen? Som han som altid mener eller er vi faktisk to om det her??? Hjælp er så ked af det... Tusind tak på forhånd.  Undskyld stave fejl det skrevet fra min iPad som åbenbar har sit eget liv .

Altså jeg syntes da heller ikke det ligefrem lød som om du ville være sammen med ham - men måske jeg ser dit eksempel forkert 

Hvis jeg var kommet for at se min datter og blev bedt om at gå igen, specielt hvis du egentligt ikke skal noget, ja så kan jeg da godt følge ham. Du kunne jo bare sige at han da gerne måtte komme med hjem, men at du altså ikke havde råd til det helt vilde. Det kan du jo sagtens uden at ødelægge overraskelsen 

Babymamma skriver:

Altså jeg syntes da heller ikke det ligefrem lød som om du ville være sammen med ham - men måske jeg ser dit eksempel forkert 

Hvis jeg var kommet for at se min datter og blev bedt om at gå igen, specielt hvis du egentligt ikke skal noget, ja så kan jeg da godt følge ham. Du kunne jo bare sige at han da gerne måtte komme med hjem, men at du altså ikke havde råd til det helt vilde. Det kan du jo sagtens uden at ødelægge overraskelsen 

enig

TeamRocket skriver:

Ej sådan en dramagut gad jeg dælme ikke.. Du har aldrig elsket mig? Og så skal du overbevise ham om at du elsker ham, tss. Har du overvejet bare at finde en rigtig mand der er der for dig og ikke skaber sig? Min mand gør mit liv lettere- ikke besværligere. Jeg synes din gut er ret lam. Og så giver han dig skylden, hvis et forhold ikke fungere er det ikke kun den enes skyld- selv om jeg nok hælder mod at det er HANS skyld.

Nemlig ville også mene at en mand burde gøre ens liv nemmere.. Men det aldrig godt nok. Ved da godt jeg har lavet min fejl men at jeg ikk elsker ham, det lige lovligt i yderkanten..Ja det overvejer jeg tit, men frygter jeg aldrig finder ham. Jeg er så vant til at blive beha dlet som et stykke affald at jeg har mistet troen. Men kæmper for min datteR lige nu. Tak for svar. 

B&J skriver:

 han lyder som kun en på 15-16år.... hvad er det for noget fis det han siger.... jeg ville ikke køre en dyt for sådan en kæreste/ex kæreste

Han er 21 desværre. Er også ved at være feed up men er så bange for at han har ret og at det altif er mig som se idioten. 

LineSchack skriver:

Han er 21 desværre. Er også ved at være feed up men er så bange for at han har ret og at det altif er mig som se idioten. 

jamen hvis du elsker ham så burde han jo vide det og især når i har fået et barn sammen

Babymamma skriver:

Altså jeg syntes da heller ikke det ligefrem lød som om du ville være sammen med ham - men måske jeg ser dit eksempel forkert 

Hvis jeg var kommet for at se min datter og blev bedt om at gå igen, specielt hvis du egentligt ikke skal noget, ja så kan jeg da godt følge ham. Du kunne jo bare sige at han da gerne måtte komme med hjem, men at du altså ikke havde råd til det helt vilde. Det kan du jo sagtens uden at ødelægge overraskelsen 

Vi har samvær et neutralt sted, og det var slet ikk meningen at vi skulle være sammen idag udover det. Og han vil gerne med os hjem men det mente jeg ikk at jeg ku tillade mig at tilbyde ham.. Derfor sagde jeg at det var bedst vis han brugte hans retur billet også kunne vi hygge onsdag når jeg og hand datter kom derned. Han sagde også det var helt iordeb men i toget vendte han 180grader. Jeg sagde en dag til ham at jeg hellere ville løse det nu end at gå fra hinanden som uvenner...Jeg har prøvet at forklare ham alt, men han lytter ik. Han smækker rører på og lader som om jeg ikk eksitere. Jeg har sagt undskyld. Bønfaldet ham og gjordt alt og alligevel fik jeg fingeren. Men jeg har ikk nægtet ham samvær med sit barn. 

B&J skriver:

jamen hvis du elsker ham så burde han jo vide det og især når i har fået et barn sammen

Ja det sku man tro, men intet bevis er godt nok..Da vi lige havde fået Emma trak jeg mig tilbage da heg følte skyld i at min fødsel ikk endte som han drømte om. Og det resulterede i at han blev frustrerer og vokdelig. Så gik jeg fra ham. Vi har prøvet en gang før hvir han kyldte mig of hans bebs ud på gaden uden noget i fredericia... Men hvor han undskyldte efter flere uger...Aner ikk hvad jeg gør forkert.