Hvornår ved man om det er slut?

Hej piger.
Synes jeg er lidt i vildrede lige pt. For kæresten og jeg har siden vores datter kom for 14 mdr siden. Været ved at gå fra hinanden utallige af gange.
Og det er som om at jeg har mistet mere og mere for hvergang.
Vi harværet sammen i 3,5 år. Vi har stortset aldrig haft noget sexliv pga kærestens lyst ikke er der, fordi han får antidepressiv medicin. Men før vores datter kom havde vi det ca. En gang om mdr. Men nu siden vores datter kom har vi har sex 3-4 gange. Spredt over de 14 mdr. Jeg synes ikke jeg har lyst til ham sexuelt mere. Han tænder mig ikke ihvertfald. Og når vi endelig har sex er det to ryk og en aflevering og total akavet. Vi har snakket meget om sexen i vores forhold førhen. Men gør det ikke mere.
Jeg tænker ofte på hvordan det vil være at bo selv med min datter.
Og tit irriterer min kæreste mig selvom han bare er der og ikke har gjort nogetgalt. Men bare synet af ham irriterer mig.
Vi går begge hjemme, han er pensioneret og jeg er sygemeldt. Og sådan har detværet i 2 år nu.
Jeg holder af ham, og han er ikkeendårlig kæreste som sådan. Han sætter stor pris på at mig og min datterhar detgodt.
Synes vores forhold har udviklet sig til et venskab.

Jeg ved ikke hvad jeg egentlig ville med dette. Men tror bare jeg har brug for andres syn på vores forhold.

Jeg ved at jeg ikke ville kunne leve med et forhold, hvor sex bare ikke fungerer

Hvis det var mig, så ville jeg sætte mig ned og snakke med kæresten om mine tanker. Fortæl ham, hvordan du føler det, inden at det går helt galt med jer. Snak om i har lysten til at give det en chance, hvor i sætter jeres forhold længere op i prioriteringen, og måske kommer ud og får nogle romantiske dates, hvor i puster liv i jeres forhold igen.

Men først og fremmest, så tag en snak med kæresten, som voksne mennesker

wamse skriver:

Jeg ved at jeg ikke ville kunne leve med et forhold, hvor sex bare ikke fungerer

Hvis det var mig, så ville jeg sætte mig ned og snakke med kæresten om mine tanker. Fortæl ham, hvordan du føler det, inden at det går helt galt med jer. Snak om i har lysten til at give det en chance, hvor i sætter jeres forhold længere op i prioriteringen, og måske kommer ud og får nogle romantiske dates, hvor i puster liv i jeres forhold igen.

Men først og fremmest, så tag en snak med kæresten, som voksne mennesker

Jeg synes også det er utrolig hårdt at sexen ikke fungere men har snakket med ham om det så mange gange og intet har ændret sig. Og ved ikke hvad der er at snakke om. Jeg synes jeg prøver og prøver at puste romantiske følelser i vores forhold hele tiden. Men det er bare som om jeg ikke kan få de følelser frem.
Jeg er da utrolig ked af det da jeg jo ønsker at vi skal være sammen pga vi har en datter sammen. Men føler tit at vi bare er sammen fordi vi har et barn sammen ikke andet.

Anonym skriver:

Jeg synes også det er utrolig hårdt at sexen ikke fungere men har snakket med ham om det så mange gange og intet har ændret sig. Og ved ikke hvad der er at snakke om. Jeg synes jeg prøver og prøver at puste romantiske følelser i vores forhold hele tiden. Men det er bare som om jeg ikke kan få de følelser frem.
Jeg er da utrolig ked af det da jeg jo ønsker at vi skal være sammen pga vi har en datter sammen. Men føler tit at vi bare er sammen fordi vi har et barn sammen ikke andet.

Jamen hvis du føler, at der ikke er mere at komme efter, så ville jeg tage konsekvensen og sige stop. Ingen fortjener at leve livet halvt

Måske i har brug for noget tid hver for sig.
I mit hoved er der bare ikke noget, der hedder, at man bliver sammen pga. børnene. Man bliver sammen fordi man vil hinanden som voksne og som elskede, ellers duer det bare ikke.

wamse skriver:



Jamen hvis du føler, at der ikke er mere at komme efter, så ville jeg tage konsekvensen og sige stop. Ingen fortjener at leve livet halvt

Måske i har brug for noget tid hver for sig.
I mit hoved er der bare ikke noget, der hedder, at man bliver sammen pga. børnene. Man bliver sammen fordi man vil hinanden som voksne og som elskede, ellers duer det bare ikke.

Nejjeg ved det godt. Men hvis det virkelig er sådan hvorfor bliver jeg så ked af det ved tanken om at vi skulle gå fra hinanden. Det kan da ikke kun være tryghed kan det?

Det var ikke mange

Altsåååå... Når det er sådan, at det mere er et venskab, end et forhold, så er det nok at tage snakken og lade det være det.

Skilles som venner og være gode forældre omkring jeres datter,så du ka komme ud og være kvinde.

Held og lykke med det.

Jeg tænker om ikke det kan være fordi i begge går hjemme og der ved går op og ned af hinanden. Så kan man godt løbe lidt sur i det hele. Måske i er for meget sammen - at det er derfor du er træt af at se på ham.  Ved det ikke bare en tanke. 

Zafir skriver:

Altsåååå... Når det er sådan, at det mere er et venskab, end et forhold, så er det nok at tage snakken og lade det være det.

Skilles som venner og være gode forældre omkring jeres datter,så du ka komme ud og være kvinde.

Held og lykke med det.

Jeg tror i bund og grund det nok er det jeg vil i sidste ende. Men ved bare at jeg kommer til at såre min kæreste utrolig meget. Og jeg har svært ved at bære at skulle såre ham sådan og at han vil tro at jeg har holdt ham for nar og ikke har elsket ham når jeg har sagt at jeg elskede ham. Synes det er så svært. For bliver jo også selv ked af det når jeg tænker tanken at gå fra hinanden. Kan tryghed gøre så meget. Eller er det fordi jeg har følelser for ham men nok baare har svært ved at se dem?

Anonym skriver:

Jeg tror i bund og grund det nok er det jeg vil i sidste ende. Men ved bare at jeg kommer til at såre min kæreste utrolig meget. Og jeg har svært ved at bære at skulle såre ham sådan og at han vil tro at jeg har holdt ham for nar og ikke har elsket ham når jeg har sagt at jeg elskede ham. Synes det er så svært. For bliver jo også selv ked af det når jeg tænker tanken at gå fra hinanden. Kan tryghed gøre så meget. Eller er det fordi jeg har følelser for ham men nok baare har svært ved at se dem?

Jeg tror tryghed gør rigtig meget...

Men det gavner ingen at gå og blive ved på den måde. I bund og grund ved han nok også at det er slut, når I har det sådan som du beskriver. mmm...

Men jeg syntes du skal tage ham med i tankerne omkring det, så det kan være et stille og roligt brud, det tror jeg vil såre ham mindst. I stedet for at gå og planlægge det hele bag hans ryg også en dag bare tage barn og kuffert og skride, hvis du forstår?