genert/sensitiv baby 7 måneder

Anonym skriver:

Hej Damer!

jeg skriver ano, hvorfor ved jeg egentlig ikke men synes det er en anelse "pinligt" som mor at have et så tryghedssøgende barn som jeg har. Selvom det intet har med mig at gøre.. tror jeg

Nå, men sagen er den at min kære søn på ingen måde vil sidde hos mennesker han ikke kender eller som han kun har set et par gange. Jerg ved at han snart er i den alder, hvor mor-sygen kan indtræde men det her har altså stået på siden han var 4-5 måneder..

De eneste der faktisk kan tage ham uden problemer er mine forældre og det er også dem der passer ham hvis kæresten og jeg skal noget. Siden sønnike blev født synes jeg vi har været meget afslappede og ladet alle sidde med ham, hvis de havde lyst da jeg gerne ville have et barn der var vant til at være i andres hænder end mine. Det ser dog bare ud til at være mislykkedes...

Det er ligemeget om jeg sidder ved siden af, snakker etc.. Det er stensikkert at han rbyder ud i gråd før eller siden indenfor 2-3 minutter.

Så kære damer... Hvad gør man? Jeg respekterer ham fuldt ud når han reagerer som han gør og tager ham hen til mig og trøster. Vi skal snart udenlands og besøge min familie som garanteret RIGTIG gerne vil holde, pusle og lege med ham, men jeg har bare en knude i maven Skide irriterende at det skal gøre mig flov altså... Børn er jo børn og alt er nyt for dem det ved jeg godt. Er også bange for at det ikke engang hælper at se de "fremmede" an i nogle timer..

Hvordan kan man bedst imødekommende denne "problematik" med et følsomt/utrygt barn?

 

Hej 

Altså vores pige var osse meget følsom da hun var mindre, og der var det KUN min kæreste og jeg der måtte holde hende. Vi accepterede det fuldt ud, og tænkte det sku nok komme... Det blev bedre efterhånden, og da jeg sku starte på udd og ik havde fået plads i inst til hende, var det hendes farmor der passede hende hverdag i ca 5-6 måneder, det gjorde en helt masse ved hende, og hun blev en helt anden pige.. 

I dag er hun en pige med fuld knald på, og overhovedet ik genert nu ved je g jo ik hvor slemt det står til hos jer, for han kan jo godt være meget sensitiv, men mon ik det kommer når du ska starte på job igen,og ham i inst?? 

modesty skriver:

Hvis jeg var dig, ville jeg sige det til familien som I skal besøge. Så de ved det, og ikke bare tromler ind over og overskrider hans grænser, men så I kan finde en balance der passer din dreng.

Og lad være med at være pinlig over det. Alle børn er forskellige. 

Brams skriver:

Du har lige beskrevet min datter

Det bedste du/I kan gøre er, at respektere hans grænser og fortælle de voksne (og børn) at det er sådan det er. Dvs. at han nok ikke ønsker at bliver holdt, puslet eller andet når I rejser til udlandet, for det gør ham utryg.

Det tog os noget tid at finde ud af at vores datters grænse er hvor den er og at det er ok at sige fra på hendes vegne. Vi har stadig noget familie, der ikke helt forstår at de ikke lige kan tage hende op og kramme hende, når hun ikke ser dem mere end 1-2 gange om året (hun er i dag 2½ år). Men vi er tilgengæld blevet super gode til at få sagt fra, uanset det en gang imellem giver sure/undrende miner

Hej!

begyndte denne adfærd også da hun var omtrent samme alder? Øv, jeg synes det er svært at sige fra netop fordi alle gerne vil holde og nusse. Det er jo nogle af mine yndlingsmennesker så det gør det ekstra svært at se hvordan sønnike ikke ligefrem lyster dem Men er sikker på at det hele nok skal blive bedre...

Og som du siger må vi øve os på at sige fra på barnets vegne. Det er da det mindste vi kan gøre... han skal ikke være ked af det

fif skriver:

Hej 

Altså vores pige var osse meget følsom da hun var mindre, og der var det KUN min kæreste og jeg der måtte holde hende. Vi accepterede det fuldt ud, og tænkte det sku nok komme... Det blev bedre efterhånden, og da jeg sku starte på udd og ik havde fået plads i inst til hende, var det hendes farmor der passede hende hverdag i ca 5-6 måneder, det gjorde en helt masse ved hende, og hun blev en helt anden pige.. 

I dag er hun en pige med fuld knald på, og overhovedet ik genert nu ved je g jo ik hvor slemt det står til hos jer, for han kan jo godt være meget sensitiv, men mon ik det kommer når du ska starte på job igen,og ham i inst?? 

Altså jeg tror ikke han går under kategorien "sensitive børn", men mon ikke han blot er en af de følsomme af slagsen..

Jo jo, som du siger sker der sikkert en hel masse når han starter i dp/vs og ikke skal hænge ud med mutti her hele dagen Det udvider hans horisont og giver ham sikkert mod på en masse. 

Tak for svar!

Anonym skriver:

Altså jeg tror ikke han går under kategorien "sensitive børn", men mon ikke han blot er en af de følsomme af slagsen..

Jo jo, som du siger sker der sikkert en hel masse når han starter i dp/vs og ikke skal hænge ud med mutti her hele dagen Det udvider hans horisont og giver ham sikkert mod på en masse. 

Tak for svar!

Ja helt sikkert det ska nok gå alt sammen! Han ska nok vise tegn, når han er parat og det må man jo bare acceptere, selvom det kan være hårdt. Kan godt huske det selv..... 

Anonym skriver:

Hej!

begyndte denne adfærd også da hun var omtrent samme alder? Øv, jeg synes det er svært at sige fra netop fordi alle gerne vil holde og nusse. Det er jo nogle af mine yndlingsmennesker så det gør det ekstra svært at se hvordan sønnike ikke ligefrem lyster dem Men er sikker på at det hele nok skal blive bedre...

Og som du siger må vi øve os på at sige fra på barnets vegne. Det er da det mindste vi kan gøre... han skal ikke være ked af det

Ja det tror jeg passer meget godt med den alder.

Hvis det er mennesker I er tæt på, så vil de heldigvis også respektere at det er sådan.

Kan se jeg har fået rettet i teksten til min oprindelige besked til dig, så der står lidt mere nu

Held og lykke med det