hvad skal vi gøre ??? :(

An&Jo skriver:

min kæreste har også altid været der for min dreng, hvorimod hans far først kom ind i hans liv meget sent..

Herhjemme har kæresten så os en dreng, som er knap 2 år ældre end min søn, og han kalder jo sin far, for far, og det har resulteret i at min søn også kaldte ham for far..
Når vi snakekr om ham, så siger jeg dog altid Peter, ligesom jeg overfor kæresten dreng altid siger far og Anika, det er da meget forvirrende, og det er først indenfor de sidste par uger, at min dreng er begyndt at sige Peter istedet for far..

Bio far var da heller ikke helt tilfreds med det, og jeg kan godt mærke at han er bange for at min kæreste tager hans plads, men hvad skal jeg gøre ved det?? Vi kan jo ikke sætte vores liv i bero, bare fordi vi har fået barn med en anden end den vi er sammen med..

præcis, og her er det jo bare passet med at ligeså snart hun kunne forstå hvad vi sagde, så blev vi forældre igen... 

der er jo ikke mere end 13 måneder imellem dem.. :/ 

tror også bare at vi lader hende gøre hvad hun vil... men det jo svært for bio far at forstå... 

Anonym skriver:

præcis, og her er det jo bare passet med at ligeså snart hun kunne forstå hvad vi sagde, så blev vi forældre igen... 

der er jo ikke mere end 13 måneder imellem dem.. :/ 

tror også bare at vi lader hende gøre hvad hun vil... men det jo svært for bio far at forstå... 

jaa, men der er ikke så meget at gøre..

Håber bio far snart forstår det, så han ikke presser hende til noget hun ikke vil..

An&Jo skriver:

jaa, men der er ikke så meget at gøre..

Håber bio far snart forstår det, så han ikke presser hende til noget hun ikke vil..

det håber vi også herhjemme  

for det er altså ikke nemt  sige til hende at hun ikke må kalde hende far når hun nu ser ham som det, og når folk spørger, så er det også ham hun nævner som hendes far ... 

og han ser hende jo også som hendes egen, har jo været der siden hun blev født, og hendes bio far kom ikke ind i billedet før hun var 9 måneder gammel  

han truer bare ed at kontakte stfv. og få sat en stopper for det, for ellers at søge om min mand ikke må være i hendes nærvær osv.  

det er i det hele taget en meget træls situation ..  

Anonym skriver:

sagen er den at jeg har en datter fra et tidligere forhold, hun er 2 år gammel, og ser sin bio far hver 2. til 4. uge til en overnatning .. vi har også en lille  dreng på 11 måneder, og nu er min datter begyndt (har altid gjort det) at kalde min mand for far... han har været der siden hun lå inde i min mave, og han har jo heddet far herhjemme siden min datter var 13 måneder fordi at der fik vi jo vores søn.. hun ved godt at det er hendes bio far hun ser engang imellem, eller, det tror vi hun ved, men nu er min x altså blevet træt af det, for hun kalder jo ikke ham far mere, og nægter det når hun er der.. 

vi har prøvet at forklare hende det, men da kiggede hun på min mand og spurgte ham, men tåre i øjnene "vilæ du ikke være min far mere??" 

det er en meget svær situation for min mand, for han har jo altid været der for hende, i modsætning til min x som tager hende nårhan lige orker.. 

men hvad skal vi gøre, ?? sundhedsplejersken siger vi skal prøve at forklare hende at hun har to fædre, en herhjemme, og en på fyn... og så senere forklare hende hvordan tingene hænger sammen, for det vil kun være skadeligt hvis min mand siger til hende at han ikke er hendes far ... 

ved slet ikke hvad vi skal gøre  

Det skal hun da have lov til...

Men synes også godt man kan sætte sig i bio fars sted, det gør da ondt at hun kalder en anden mand far.Selvom ingen kan gøre for det

Har ikke læst alle svarerne så måske jeg gentager noget.

Jeg ville forklare exen af en far er mere end at donere og at stå på papirerne som værende far. en far er den der er der, en der trøster en man stoler på og ved er der for en. Så hun har helt klart ikke opfattelsen af at hendes bio er hendes far.

Meget muligt din ex bliver stødt af det, men det er din datters opfattelse her.

Der er også muligheden af at hun kan kalde dem far + navn altså fx. far peter og far mikkel så begge fædre bliver kaldt far og så deres navn.

Personligt synes jeg du skal fortælle din datter, at hvis hun gerne vil kalde din mand for far så skal hun da selvfølgelig det og hvis hun ikke vil kalde sin far for andet end navn så skal hun det. Tror det vigtigste her er at hun føler hun bliver støttet i at hun gerne må det hun gør selvom hendes biofar så bliver sur på hende..hvilket du også kan fortælle...altså at biofar nok vil blive sur men at det skal hun ikke tage sig af.

Det er vigtig at du tager snakken med din ex og du kan jo fortælle din ex at du har forelagt problemstillingen for din sp og hvad hun har sagt og at du henholder dig til det...

:-) Sisse

Anonym skriver:

han truer bare ed at kontakte stfv. og få sat en stopper for det, for ellers at søge om min mand ikke må være i hendes nærvær osv.  

 

 Gad vide hvordan han forestiller sig, at de skulle sætte en stopper for det?

Han kan altså ikke blande sig i om din mand er der - I bor jo sammen og har gjort det hele hendes liv.

Det sætter da ham selv i et temmelig dårligt lys, hvis han ringer til dem og siger sådan noget vrøvl. Han skulle bekymre sig som, om hans datter har det godt, i stedet for at skabe splid over noget en 4-årig gør.

Mit råd er lad hende selv bestemme. Jeg mødte min mand da min datter var 2 år og hun begyndte ret hurtig at kalde ham far og hun har fint ku styre det og for hende har det bare været naturligt at hun havde mor og far samme sted også far*hans navn * et andet sted. Hun er nu i dag en stor teenage pige og tingene er stadig de samme her.

Mummymalle skriver:

Mit råd er lad hende selv bestemme. Jeg mødte min mand da min datter var 2 år og hun begyndte ret hurtig at kalde ham far og hun har fint ku styre det og for hende har det bare været naturligt at hun havde mor og far samme sted også far*hans navn * et andet sted. Hun er nu i dag en stor teenage pige og tingene er stadig de samme her.

det er jeg virkelig glad for at høre !  

må prøve at få hende til at bruge far og så hans navn.. 

men min mand kan heller ikke få sig selv til at sige hun ikke må sige far, han ser hende jo som sin egen.. og ved ikke hvordan han skal forklare at lillebror gerne må, men hun må ikke  

FruK skriver:

 Gad vide hvordan han forestiller sig, at de skulle sætte en stopper for det?

Han kan altså ikke blande sig i om din mand er der - I bor jo sammen og har gjort det hele hendes liv.

Det sætter da ham selv i et temmelig dårligt lys, hvis han ringer til dem og siger sådan noget vrøvl. Han skulle bekymre sig som, om hans datter har det godt, i stedet for at skabe splid over noget en 4-årig gør.

tja, er bare altid nervøs når han truer med stfv.  

Nemesis skriver:

Har ikke læst alle svarerne så måske jeg gentager noget.

Jeg ville forklare exen af en far er mere end at donere og at stå på papirerne som værende far. en far er den der er der, en der trøster en man stoler på og ved er der for en. Så hun har helt klart ikke opfattelsen af at hendes bio er hendes far.

Meget muligt din ex bliver stødt af det, men det er din datters opfattelse her.

Der er også muligheden af at hun kan kalde dem far + navn altså fx. far peter og far mikkel så begge fædre bliver kaldt far og så deres navn.

Personligt synes jeg du skal fortælle din datter, at hvis hun gerne vil kalde din mand for far så skal hun da selvfølgelig det og hvis hun ikke vil kalde sin far for andet end navn så skal hun det. Tror det vigtigste her er at hun føler hun bliver støttet i at hun gerne må det hun gør selvom hendes biofar så bliver sur på hende..hvilket du også kan fortælle...altså at biofar nok vil blive sur men at det skal hun ikke tage sig af.

Det er vigtig at du tager snakken med din ex og du kan jo fortælle din ex at du har forelagt problemstillingen for din sp og hvad hun har sagt og at du henholder dig til det...

:-) Sisse

også sådan jeg har det ..  

vi må vel bare lade hende gøre det selvom bio far bliver alt andet end glad..