hvad skal vi gøre ??? :(

sagen er den at jeg har en datter fra et tidligere forhold, hun er 2 år gammel, og ser sin bio far hver 2. til 4. uge til en overnatning .. vi har også en lille  dreng på 11 måneder, og nu er min datter begyndt (har altid gjort det) at kalde min mand for far... han har været der siden hun lå inde i min mave, og han har jo heddet far herhjemme siden min datter var 13 måneder fordi at der fik vi jo vores søn.. hun ved godt at det er hendes bio far hun ser engang imellem, eller, det tror vi hun ved, men nu er min x altså blevet træt af det, for hun kalder jo ikke ham far mere, og nægter det når hun er der.. 

vi har prøvet at forklare hende det, men da kiggede hun på min mand og spurgte ham, men tåre i øjnene "vilæ du ikke være min far mere??" 

det er en meget svær situation for min mand, for han har jo altid været der for hende, i modsætning til min x som tager hende nårhan lige orker.. 

men hvad skal vi gøre, ?? sundhedsplejersken siger vi skal prøve at forklare hende at hun har to fædre, en herhjemme, og en på fyn... og så senere forklare hende hvordan tingene hænger sammen, for det vil kun være skadeligt hvis min mand siger til hende at han ikke er hendes far ... 

ved slet ikke hvad vi skal gøre  

Jeg havde nok ladet det ligge. Forklare bio. far, at i altså har prøvet at forklare hende det, men hun bliver ked af det.

Det er jo ikke noget at gøre ved det. Hun er i mine øjne, ikke gammel nok til at kunne forstå at din mand ikke er far.

Jeg synes hun skal have lov til at kalde ham, hvad hun selv har lyst til.

Jeg kan godt forstå, at din eks ikke bryder sig om det, men jeg synes det ville være så synd at sige til hende, at hun ikke må kalde ham far.

Jeg ville ikke selv omtale ham som far overfor hende - men kan godt se, at det er lidt svært, når I har to børn så tæt på hinanden. Så vil han jo naturligt hedde "far" hjemme hos jer.

Men jeg ville altså så vidt muligt omtale ham ved navn overfor hende, og sørge for at hun ved, hvordan det hænger sammen. At det er den anden, der har været med til at lave hende, og han derfor er hendes far, men at din mand elsker hende ligeså meget. Og at hun må kalde ham lige hvad hun vil.

Som sagt; jeg forstår altså også godt din eks; jeg ville godt nok ikek bryde mig om, at min begyndte at kalde fars kæreste for "mor", uanset at han holder af hende, og jeg også har det helt fint med hende.
Men når din mand har været der meget mere end hendes far, er det nok svært at forstå, når man er 4 år.  

rikkeregnbue skriver:

Jeg havde nok ladet det ligge. Forklare bio. far, at i altså har prøvet at forklare hende det, men hun bliver ked af det.

Det er jo ikke noget at gøre ved det. Hun er i mine øjne, ikke gammel nok til at kunne forstå at din mand ikke er far.

det er også sådan jeg har det, men bio far er vred over det, hun spurgte mig engang hvad den mand hun besøgte hed, så sagde jeg far, det blev hun sur over og så spurgte hun om hvad hans navn var, så sagde jeg jo hans navn, og nu vil hun ikke kalde ham andet end ved hans fornavn... 

han er bare blevet så vred at han forsøger at få vores datter til at kalde ham for far, og hans kone for mor, og omtaler kun os herhjemme ved fornavn, hvilket jeg jo kan se påvirker hende, hun nægter selvf når der bliver sagt skal du hen til mor når det er x ens nye kæreste, for for hende er jeg jo hendes mor ... og hun bliver efterhåneden ked af det når de kommer og henter hende  

synes altså det er svært ..

Anonym skriver:

det er også sådan jeg har det, men bio far er vred over det, hun spurgte mig engang hvad den mand hun besøgte hed, så sagde jeg far, det blev hun sur over og så spurgte hun om hvad hans navn var, så sagde jeg jo hans navn, og nu vil hun ikke kalde ham andet end ved hans fornavn... 

han er bare blevet så vred at han forsøger at få vores datter til at kalde ham for far, og hans kone for mor, og omtaler kun os herhjemme ved fornavn, hvilket jeg jo kan se påvirker hende, hun nægter selvf når der bliver sagt skal du hen til mor når det er x ens nye kæreste, for for hende er jeg jo hendes mor ... og hun bliver efterhåneden ked af det når de kommer og henter hende  

synes altså det er svært ..

Sikke da en nar! Han gør det jo tydeligvis kun for at hævne sig på dig/jer fordi hun ser din mand som sin far.

Jeg ved ikke hvad jeg havde gjort. Synes godt nok det er en mærkelig opførsel han har

FruK skriver:

Jeg synes hun skal have lov til at kalde ham, hvad hun selv har lyst til.

Jeg kan godt forstå, at din eks ikke bryder sig om det, men jeg synes det ville være så synd at sige til hende, at hun ikke må kalde ham far.

Jeg ville ikke selv omtale ham som far overfor hende - men kan godt se, at det er lidt svært, når I har to børn så tæt på hinanden. Så vil han jo naturligt hedde "far" hjemme hos jer.

Men jeg ville altså så vidt muligt omtale ham ved navn overfor hende, og sørge for at hun ved, hvordan det hænger sammen. At det er den anden, der har været med til at lave hende, og han derfor er hendes far, men at din mand elsker hende ligeså meget. Og at hun må kalde ham lige hvad hun vil.

Som sagt; jeg forstår altså også godt din eks; jeg ville godt nok ikek bryde mig om, at min begyndte at kalde fars kæreste for "mor", uanset at han holder af hende, og jeg også har det helt fint med hende.
Men når din mand har været der meget mere end hendes far, er det nok svært at forstå, når man er 4 år.  

det er jo nemlig rigtig svært når de så tæt på hinanden, og hvad gør man så når ens søn kommer og spørger hvorfor jeg kalder ham P.. istedet for far som jeg normalt gør  

han skal jo gerne blive ved med at kalde ham for far .. 

rikkeregnbue skriver:

Sikke da en nar! Han gør det jo tydeligvis kun for at hævne sig på dig/jer fordi hun ser din mand som sin far.

Jeg ved ikke hvad jeg havde gjort. Synes godt nok det er en mærkelig opførsel han har

det er også det jeg tænker  

men ved slet ikke hvad jeg skal gøre, de har ikke nogen børn sammen, så kan ikke se hvorfor hun skal kaldes for mor i man datters påhør 

det er også det jeg tænker  

men ved slet ikke hvad jeg skal gøre, de har ikke nogen børn sammen, så kan ikke se hvorfor hun skal kaldes for mor i man datters påhør 

Ej, det er da helt ude i hampen at prøve at få hende til det!

Stakkels pige - det er da lige til at blive forvirret af.

Som jeg skrev synes jeg dybest set, at hun skal have lov til at kalde jer alle sammen, hvad hun gerne selv vil kalde jer. Men selvfølgelig vide sammenhængen - tilpasset hendes alder. Det andet er godt nok synd. Jeg tror ikke din eks og hans kæreste får noget godt ud af at prøve at tvinge hende til det - kun at de skubber hende fra sig, fordi hun ikke bryder sig om det og ikke forstår det.

Jeg synes I skal holde fast i, at I ikke vil tvinge hende til noget, hos jer vælger hun selv, hvad I skal kaldes.  

FruK skriver:

Ej, det er da helt ude i hampen at prøve at få hende til det!

Stakkels pige - det er da lige til at blive forvirret af.

Som jeg skrev synes jeg dybest set, at hun skal have lov til at kalde jer alle sammen, hvad hun gerne selv vil kalde jer. Men selvfølgelig vide sammenhængen - tilpasset hendes alder. Det andet er godt nok synd. Jeg tror ikke din eks og hans kæreste får noget godt ud af at prøve at tvinge hende til det - kun at de skubber hende fra sig, fordi hun ikke bryder sig om det og ikke forstår det.

Jeg synes I skal holde fast i, at I ikke vil tvinge hende til noget, hos jer vælger hun selv, hvad I skal kaldes.  

det tror jeg også vi skal gøre så ... men det er svært -

min kæreste har også altid været der for min dreng, hvorimod hans far først kom ind i hans liv meget sent..

Herhjemme har kæresten så os en dreng, som er knap 2 år ældre end min søn, og han kalder jo sin far, for far, og det har resulteret i at min søn også kaldte ham for far..
Når vi snakekr om ham, så siger jeg dog altid Peter, ligesom jeg overfor kæresten dreng altid siger far og Anika, det er da meget forvirrende, og det er først indenfor de sidste par uger, at min dreng er begyndt at sige Peter istedet for far..

Bio far var da heller ikke helt tilfreds med det, og jeg kan godt mærke at han er bange for at min kæreste tager hans plads, men hvad skal jeg gøre ved det?? Vi kan jo ikke sætte vores liv i bero, bare fordi vi har fået barn med en anden end den vi er sammen med..