Anonym skriver:
Hej Alle sammen...
Jeg skriver fordi vi idag er indkaldt til amtet..
Lige en beskrivelse af hele forløbet, så i ved, hvad det hele handler om..
Min kæreste har en pige fra tidligere forhold.. hun er idag 12 år.. Hun har de sidste 2 år villet bo mere og mere herhjemme... vi har i en del år haft hende fra onsdag til mandag... Men for ca 2 år siden ville hun gerne at hun boede en uge hvert sted og så opstod alle problemerne.. Inden da var samarbejdet faktisk rigtig godt..
Men Moderen får en depression lige deromkring og pigen har det ikke så godt derhjemme... vi får sat samværet op til tirsdag til mandag, men ikke med moderens gode vilje... men hun vil også gerne sin datter det bedste...
Dette kører ikke helt gnidningsfrit fra moderens side, da hun begynder at svine mig til... at det er min skyld osv... Vi tror det er fordi hun har det dårlig psykisk at det skal gå ud over mig... Det skal siges, at jeg samtidig er kommet hjem med et ekstremt fortidligt født barn og har mit eget at slogs med, men jeg har overskud til pigen, som jeg har haft i mit liv siden hun var 2 år gammel... Pigen savner samvær med hendes mor, men på trods adskillige opråb fra venner/os sker der intet på det punkt og tingene bliver værre og værre derhjemme... moderen begynder for et år (måske længere tilbage) at ryge HASH og bliver derfor mere sløv i forhold til at hun også tager medicin mod depression... og tingene går ikke for pigen derhjemme... hun er tit ulykkelig, når hun skal hjem til hendes mor igen...
Det hele kulminer i julen, da vi søger om bortfald af børnebidrag... Moderen tænker meget i penge...
Men i januar ender hun med at smide sin egen datter ud hjemmefra og hun står pludselig her i døren en mandag helt grædefærdig, hvor en nabo har kørt hende herind til os... Moderen ringer først fredag til datteren, som er helt ødelagt og har grædt sig i søvn hver eneste nat, for at undskylde hendes adfærd..
Ovenpå dette beslutter vi, at vi må have lidt hjælp til pigen, så vi kontakter skolen, hvor pigen kommer til at gå til en masse samtaler med en skolerådgiver...
Skolerådgiver indkalder til samtale i marts måned, hvor moderen får afvide, at hendes datter ikke trives hjemme ved hende og de foreslår, at hun flytter hjem til faderen i en periode, hvor de så kan arbejde på, at det bliver bedre mellem mor og datter, men moderen nægter ALT samarbejde og ser det som et angreb på trods af, at de prøver fra skolen side...
Vi har så pigen boende og vi flytter hendes adresse efter lidt tid... og pigen ringer selv til hendes mor og siger, at hun ikke magter mere samvær end fra torsdag til mandag... dette har så kørt siden marts og pigen er nu ved at blomstre op igen og synes samværet hjemme ved moderen er godt... men hun vil ikke derhjem mere end de 4 dage...
Moderen har ikke reageret på nogle af brevene fra amtet, da vi bad om flytning skulle hun reagere, men det gjorde hun ikke... omkring bortfald af børnebidrag reageret hun ikke...
Men nu er det så, at hun har reageret ang at hun nu skal til at betale børnepenge til sin datter, så nu skal vi til møde i amtet ang samvær/flytning... nu vil hun pludselig have det hele ændret... og det er jo ikke for pigen skyld, men fordi hun ikke vil betale børnebidraget til sin datter...
Hvordan står vi i det hele? Vi er lidt nervøse og det er pigen også... Håber nogen kan berolige os lidt...
Knus
Årh sikke en træls mor.... Stakkels pige.....
Mit umiddelbare eneste spørgsmål er: Kan i rent økonomisk undvære de børnepenge? Hvad er det, 1100 om måneden? Altså dem fra moren....
Hvis i kan det, så tænker jeg at i måske kunne lade være at bede moren om de penge? Så er DET problem i hvert fald ude af verden.
Hvis det er de statslige børnepenge i søger, og som moren så til gengæld mister, fordi datteren nu har adresse hos jer. Tja, så ville jeg tage kampen, for hun bør ikke have datterens adresse stående hos sig, og det skal hun, hvis hun skal modtage børnepengene...
Altså, kort sagt, hvis I kan undvære de penge moderen skal betale, så lad være at bede om dem (jeg ved GODT i har ret til dem, men hvis i kan undvære dem, så gør det, kan i ikke, så fair nok, søg dem (kommunen betaler dem hvis hun ikke gør) )
Men de andre børnepenge, fra staten/kommunen, synes jeg bestemt bare i skal holde fast i....
I har lige så meget ret, som nogen anden bopælsværge....
Og hold jer ikke tilbage i statsforvaltningen. Fortæl, med rolig mine, og uden at angribe, at moderen altså har et foruroligende højt hashforbrug (sig gerne hun er afhængig, men kun hvis i er helt sikre på det)....