Er der grund til bekymring..

Hej Alle sammen...

Jeg skriver fordi vi idag er indkaldt til amtet..

Lige en beskrivelse af hele forløbet, så i ved, hvad det hele handler om..

Min kæreste har en pige fra tidligere forhold.. hun er idag 12 år.. Hun har de sidste 2 år villet bo mere og mere herhjemme... vi har i en del år haft hende fra onsdag til mandag... Men for ca 2 år siden ville hun gerne at hun boede en uge hvert sted og så opstod alle problemerne.. Inden da var samarbejdet faktisk rigtig godt..

Men Moderen får en depression lige deromkring og pigen har det ikke så godt derhjemme... vi får sat samværet op til tirsdag til mandag, men ikke med moderens gode vilje... men hun vil også gerne sin datter det bedste...

Dette kører ikke helt gnidningsfrit fra moderens side, da hun begynder at svine mig til... at det er min skyld osv... Vi tror det er fordi hun har det dårlig psykisk at det skal gå ud over mig... Det skal siges, at jeg samtidig er kommet hjem med et ekstremt fortidligt født barn og har mit eget at slogs med, men jeg har overskud til pigen, som jeg har haft i mit liv siden hun var 2 år gammel... Pigen savner samvær med hendes mor, men på trods adskillige opråb fra venner/os sker der intet på det punkt og tingene bliver værre og værre derhjemme... moderen begynder for et år (måske længere tilbage) at ryge HASH og bliver derfor mere sløv i forhold til at hun også tager medicin mod depression... og tingene går ikke for pigen derhjemme... hun er tit ulykkelig, når hun skal hjem til hendes mor igen...

Det hele kulminer i julen, da vi søger om bortfald af børnebidrag... Moderen tænker meget i penge...

Men i januar ender hun med at smide sin egen datter ud hjemmefra og hun står pludselig her i døren en mandag helt grædefærdig, hvor en nabo har kørt hende herind til os... Moderen ringer først fredag til datteren, som er helt ødelagt og har grædt sig i søvn hver eneste nat, for at undskylde hendes adfærd..

Ovenpå dette beslutter vi, at vi må have lidt hjælp til pigen, så vi kontakter skolen, hvor pigen kommer til at gå til en masse samtaler med en skolerådgiver...

Skolerådgiver indkalder til samtale i marts måned, hvor moderen får afvide, at hendes datter ikke trives hjemme ved hende og de foreslår, at hun flytter hjem til faderen i en periode, hvor de så kan arbejde på, at det bliver bedre mellem mor og datter, men moderen nægter ALT samarbejde og ser det som et angreb på trods af, at de prøver fra skolen side...

Vi har så pigen boende og vi flytter hendes adresse efter lidt tid... og pigen ringer selv til hendes mor og siger, at hun ikke magter mere samvær end fra torsdag til mandag... dette har så kørt siden marts og pigen er nu ved at blomstre op igen og synes samværet hjemme ved moderen er godt... men hun vil ikke derhjem mere end de 4 dage...

Moderen har ikke reageret på nogle af brevene fra amtet, da vi bad om flytning skulle hun reagere, men det gjorde hun ikke... omkring bortfald af børnebidrag reageret hun ikke...

Men nu er det så, at hun har reageret ang at hun nu skal til at betale børnepenge til sin datter, så nu skal vi til møde i amtet ang samvær/flytning... nu vil hun pludselig have det hele ændret... og det er jo ikke for pigen skyld, men fordi hun ikke vil betale børnebidraget til sin datter...

Hvordan står vi i det hele? Vi er lidt nervøse og det er pigen også... Håber nogen kan berolige os lidt...

Knus

Slet ikke nogen??????

PT skriver:

Jeg har ingen erfaring, men ville bare ønske jer held og lykke i stf.

Stakkels pige at ligefrem blive smidt ud hjemmefra. Der er vist ingen tvivl om, at hun har det bedre hos jer, og jeg håber, stf også ser det sådan

Puha det håber vi også herhjemme...

Ja, hun blev smidt ud på fulde gardiner.... hun fik en halv time til at pakke i... I den halve time gik moderen frem og tilbage og råbte og skreg og smækkede med døren så hårdt, at håndtaget røg af ned over foden på pigen.. hun smadrede hendes sparegris ned i bordet og tog pengene og kylede i hovedet på hende og skreg, at hun kunne tage disse penge med, så kunne jeg og hende tage i byen og shoppe....

Hun tænker ikke ligefrem hvad det gør ved pigen... efterfølgende har hun sagt, at hun ikke ser det som noget, at hun reageret så voldsomt og at det ikke ville påvirke hendes barn...

omg... selvfølgelig vil det påvirke hende resten af livet... og det forsøgte skolerådgiveren også at forklare hende...

men hun vil ikke indse noget... og nu hvor det har kørt godt en måned, så mener hun, at pigen skal hjem igen....

TTM skriver:

Ville ikke gå uden at give jer et kram... men jeg mener, at i følge reglerne bestemmer datteren selv hvor hun vil bo efter hun er fyldt 12. så jeg vil tro, at i står stærkt..

TTM

puha håber du har ret... hører desværre bare, at amterne tit tager møderenes side.... men vi har da heldigvis udtalelser fra skolen osv...

Anonym skriver:

Puha det håber vi også herhjemme...

Ja, hun blev smidt ud på fulde gardiner.... hun fik en halv time til at pakke i... I den halve time gik moderen frem og tilbage og råbte og skreg og smækkede med døren så hårdt, at håndtaget røg af ned over foden på pigen.. hun smadrede hendes sparegris ned i bordet og tog pengene og kylede i hovedet på hende og skreg, at hun kunne tage disse penge med, så kunne jeg og hende tage i byen og shoppe....

Hun tænker ikke ligefrem hvad det gør ved pigen... efterfølgende har hun sagt, at hun ikke ser det som noget, at hun reageret så voldsomt og at det ikke ville påvirke hendes barn...

omg... selvfølgelig vil det påvirke hende resten af livet... og det forsøgte skolerådgiveren også at forklare hende...

men hun vil ikke indse noget... og nu hvor det har kørt godt en måned, så mener hun, at pigen skal hjem igen....

har lige været igennem det med flytning med min den største han er 11 bliver 12 her den 14/7.

men vi fandt heldivis selv ud af det, men når pigen er så gammel som hun er lytter de til hvad hun har at sige og er hendes ønske at bo hos jer og i har forholdene til det og ud fra det du skriver om moren og i kan bevise det jamen så har en en store chance for at i for med hold men det skal lige siges at amte ikke kan komme med nogen afgørlse de skal/må kun side som besider og lytte til begge parter og komme med råd og kommer i ikke til enigehed så skal i ha det i retten og det er så først der at der kan komme en afgørelse og der vil i så fald komme en børnesagkyndig på som vil snakke med pige også.

håber det var svar nok ellers spøger du bare hvis der er mere

Missq4 skriver:

har lige været igennem det med flytning med min den største han er 11 bliver 12 her den 14/7.

men vi fandt heldivis selv ud af det, men når pigen er så gammel som hun er lytter de til hvad hun har at sige og er hendes ønske at bo hos jer og i har forholdene til det og ud fra det du skriver om moren og i kan bevise det jamen så har en en store chance for at i for med hold men det skal lige siges at amte ikke kan komme med nogen afgørlse de skal/må kun side som besider og lytte til begge parter og komme med råd og kommer i ikke til enigehed så skal i ha det i retten og det er så først der at der kan komme en afgørelse og der vil i så fald komme en børnesagkyndig på som vil snakke med pige også.

 

håber det var svar nok ellers spøger du bare hvis der er mere

Okay.. ved de aldrig kommer frem til enighed... men at min kæreste har skolen med i ryggen, da de har forsøgt på flere måder, at få moderen til at samarbejde og til at indse, at der et problem... Men hun mener, at fordi hun ryger hash, så er der intet problem, for det sker i mange hjem....

Bob bob håber virkelig at hun ikke får datteren hjem, for så er det slut med pigen ungdom... Pigen var i over et år den voksne i hjemmet....

Anonym skriver:

Okay.. ved de aldrig kommer frem til enighed... men at min kæreste har skolen med i ryggen, da de har forsøgt på flere måder, at få moderen til at samarbejde og til at indse, at der et problem... Men hun mener, at fordi hun ryger hash, så er der intet problem, for det sker i mange hjem....

Bob bob håber virkelig at hun ikke får datteren hjem, for så er det slut med pigen ungdom... Pigen var i over et år den voksne i hjemmet....

hun vinder ikke når i har skolen i ryggen og forholdene er som du skriver og pigens ønske er at være hos jer. det enste der kan være i det er at der kan gå op til 3 månder mener jeg at det er og det er jo i og for sig lang tid for sådan en pige men så længe hun er hos jer og i holder fast i det og kan moren ikke gøre så meget i dag står faren heldivis lige så stærkt som moren det er ikke lige som i gammel dage hvor moren stort set altid vandt det gør de bedstem ikke mere så jeg ville ikke være bekymeret over om i vinder eller ej mere hvordan der tager på pigen for hun ved formenligt godt hvad der sker og det er ikke sjovt/godt for de kan jo ikke lade være med at tænke og evt. gemme det i maven det gjord min søn og det er slet ikke så slemt som hos jer så det bliver nok noget opsamlings arbejde til jer bagefter