Hej piger
Det er sådan at min kærestes eks af forskellige årsager er kommet ind i vores fælles vennekreds for et års tid siden ca. Derfor har jeg indimellem når vi holdt et eller andet fest/komsammen følt mig nødsaget til også at invitere hende. Der er ingen grund til at jeg ikke skulle bryde mig om hende - men indrømmet, jeg har det svært med nå hun er i nærheden.
Måske fordi hun er en super smuk og charmerende pige og i virkeligheden gør mig lidt usikker på mig selv
Jeg har ingen grund til at "frygte noget" fra hendes side i virkeligheden. Min kæreste valgte selv at forlade hende for år tilbage, og selvom hun er smuk og sød havde han selvfølgelig sine grunde. Jeg tvivler ikke på at han vil mig - vi har endda barn sammen nu. Og eks'en, ja hun er gravid med sin nye kæreste. Så hun vil nok heller ikke min kæreste på den måde længere
Der er ingen grund til dårlige vibrationer fra min side, og jeg behandler hende også pænt selvfølgelig, men føler alligevel altid et lille stik af ubehag når hun er der. Er jeg lidt jaloux og tosset?
Eller - hvordan har I andre det med jeres kærestes eks'er? Hænger I ud med dem eller hvad?
Anmeld