Hvordan brugte/bruger i jeres barsel med jeres mænd....

Anonym skriver:

Han har ikke en depression det er jeg ret sikker på... Hsn gider bare ikke , virker det mere soM om, han er ikke til at tale med, når jeg nævner det for ham, bliver han tøse fornærmet og sådan stædig 

Nej, han behøver heller ikke have en regulær depression. Men nogle mænd har rigtig svært ved de nyfødte. Og har svært ved at "finde ud af" dem. Som min kæreste havde det. For ham var det svært, at vores datter var så lille og skrøbelig. Måske din kæreste også synes det er lidt svært? Eller måske har han haft det rigtig skidt med, at lillemanden er født for tidligt, og var så lille.

Grunden til jeg skriver disse ting er, fordi jeg selv kunne have skrevet sådan en tråd for 8 mdr siden. Og skulle det være det samme, så ville jeg bare sige: giv det tid. Sandsynligheden for, at han bliver bedre med tiden er rigtig høj

Jeg håber det går den rette vej for jer

Anonym skriver:

Han har ikke en depression det er jeg ret sikker på... Hsn gider bare ikke , virker det mere soM om, han er ikke til at tale med, når jeg nævner det for ham, bliver han tøse fornærmet og sådan stædig 

Sådan var det også her- og vi skændtes konstant, for da vi stod midt i det, kunne jeg ikke se det fra hans side, jeg troede han havde mistet forstanden, og det sagde jeg, tit! For hvorfor kunne han ikke ligge med sin søn på maven, hvis han kunne sidde oppe den halve nat og spille computer, hvorfor kunne han ikke lave flasker når han kunne gå på grillen, hvordan kunne han ikke gide sit barn når han gad alt muligt andet. Men han orkede det bare ikke, og han var også bange og det var nemmest at få det ud ved at skændes med mig og så give mig skylden. Men ja, det kan også være din kæreste bare er en røv, og så ville jeg nok endten forlange han tog sig sammen, eller smuttede helt. Et forhold skal være lige, jeg vil altid støtte min mand, men jeg vil aldrig være hans tjener!

 

Hvordan bruger/brugte i jeres barsel sammen?

 

Sagen er den, at kæresten og jeg har et barn på 3 måneder, han er født 3 måneder for tidligt, så vi er først lige kommet hjem fra hospitalet for godt 2 uger siden, og derfor har kæresten først taget barsel når vi kom hjem.

Jeg har lavet andre indlæg om kæresten og jeg om vores parforhold.

Og jeg undre mig sådan om hvordan en "rigtig barsel for manden er/burde være"?

 

Så derfor spørg jeg jer, og håber i kan svare lidt på det.

 

Min kæreste skal på arbejde på mandag og har så haft barsel i 2 uger! Han har kun EN gang givet vores søn mad (han får flaske) og vores søn skal jo ha mad hver 3. time, da han er født for tidligt - også om natten.  JEG rengøre flaskerne, han har aldrig spurgt om han skulle hjælpe. Han skifter en ble i ny og næ, med kommentaren "åhhhh nu igen" men han er blevet "bedre" og kan skifte 2-4 bleer om dagen uden kommentaren "ååååhhhhh hvorfor nu igen". Han har 2-3 gange taget vores søn med ind i stuen, da han hR været vågen, så jeg ikke blev vægget men skal selvfølgelig stadig op hver 3. time da min lille søn skal ha mad. Når jeg har sagt til kæreste. At vores søn altså skal i bad, kommer kommentaren "ej okay han har jo næsten lige været i bad" men nej det er så 4-5 dage siden. Han udskyder hele tiden badet og tilsidst må jeg jo igen selv gøre det. Det er mig der skal tage intervetiv (staves) til alting. Han sidder ikke så tit med sønnen, og når jeg siger "årh du skal næsten komme og se ham nu" så får jeg svaret "ja jeg har set det" og han kigget skævt over skulderen og nej han har jo ikke set det. Føler ikke han kender vores søn. Han har aldrig spurgt om vi sku gå en tur med barnevognen. Når jeg har spurgt "vil du ikke gi han mad" svare han "ååååh altså... Du er bedst ... Jeg gør det en anden dag" ??

osv. så kan i gætte jer til resten af tiden.....

Er jeg HELT forkert på den eller hvad eller hvordan foregår en "rigtig" barsel....? 

Han ligger lige nu stadig og sover, han er ååh så træt, men hvorfor? Jeg laver jo det hele... Og jeg elsker det!! Elsker at skifte ble på min søn og alt det andet, ville bare gerne ha at han var en del af det og af egen fri vilje...

Undskyld  "alle" mine indlæg, undskyld det blev langt og rodet, skriver fra IPhone....

har du evt snakket med ham om den negativ indflykdes han giver og at du føler han ikke gider jeres fælles dreng ..

selvfølgelig skal i begge jo lige vende jer til rollen .. men mit råd ville være snak med ham, få tingene ændret eller gå fra ham .. (ikke ment så hårdt som det lyder)

Tænker bare ud fra det du skriver, lyder han ikke klar til at ville påtage sig hans ansvar..

hvordan var han da i var indlagt?..

det kan os være det ændre sig når sønnen bliver større

Pøj Pøj med det

Ps min var hjemme i 14dage, og så havde vi sommerferie og så tog han 6mdr til Afghanistan -

Hilsen en mor - der har elsket den alene tid med sin søn, selvom det til tider var hårdt, fordi man tit godt kan bruge to hænder mere, eller et pusterum ..