Hvordan brugte/bruger i jeres barsel med jeres mænd....

 

Hvordan bruger/brugte i jeres barsel sammen?

Jeg håber virkelig ikke det her lyder alt for hårdt, for det er ikke meningen. Men jeg læser dit og andre lign. indlæg og tænker "HVORFOR er i sammen med sådan en klaphat??! Undskyld men jeg forstår virkelig ikke hvordan man kan acceptere at mænd/fædre kan opfører sig sådan.

Mht. dit indlæg helt specifikt, så er hans opførsel da slet ikke acceptabel. Og det omhandler jo ikke kun mens han har barsel. I har valgt at få et barn sammen (går jeg ud fra) så selvfølgelig er i to om at passe det lille barn. Det betyder jo ikke at manden INTET skal foretage sig i forhold til den lille, og springe over hvor gærdet er lavest ved at sige "du er bedre til det".... Helt ærligt...... Jeg tænker bare, hvis han allerede har den holdning nu, hvor ender det så ikke?

Igen, undskyld, hvis det lød meget hårdt, men jeg fatter ikke hvordan man som mand, og nybagt far kan få sig selv til at opfører sig sådan.

Loa skriver:

Jeg håber virkelig ikke det her lyder alt for hårdt, for det er ikke meningen. Men jeg læser dit og andre lign. indlæg og tænker "HVORFOR er i sammen med sådan en klaphat??! Undskyld men jeg forstår virkelig ikke hvordan man kan acceptere at mænd/fædre kan opfører sig sådan.

Mht. dit indlæg helt specifikt, så er hans opførsel da slet ikke acceptabel. Og det omhandler jo ikke kun mens han har barsel. I har valgt at få et barn sammen (går jeg ud fra) så selvfølgelig er i to om at passe det lille barn. Det betyder jo ikke at manden INTET skal foretage sig i forhold til den lille, og springe over hvor gærdet er lavest ved at sige "du er bedre til det".... Helt ærligt...... Jeg tænker bare, hvis han allerede har den holdning nu, hvor ender det så ikke?

Igen, undskyld, hvis det lød meget hårdt, men jeg fatter ikke hvordan man som mand, og nybagt far kan få sig selv til at opfører sig sådan.

Jeg ved heller ikke hvorfor.. Ja vi valgte at få barnet begge to, jegtænkte meget på aport da jeg ik var sikke. Men har selvfølgelig aldrig fortrudt.. Han var helt overbevist om vi sku ha barnet og tøvede IKKE, heller ikkselvom jeg sagde hvor hårdt det er osv... :-S

Min mand brugte sin barsel med den første på baby, og på at sørge for jeg fik sovet godt og grundigt igennem til når han startede op på arbejde igen, han gik med barnevogn og nød at have barsel og nød at hygge om mig og baby.
Barsel med nr to- fik han fødsels dep er jeg sikker på men han ville aldrig til læge, han orkede ingenting, ville gerne, men orkede det bare ikke, bare det at sidde med sønnen var uoverskueligt. Det er jeg rigtig ked af men han fik jo ikke sådan en med vilje. Tror du det kan være det der er med din også? Min orkede kun at sidde foran computeren og det forsatte også lang tid efter barslen var slut. Tror det stod på til knægten var 6 mdr. Nu er der heldigvis intet og han hjælper til med alt, og forguder begge børn.
Men en ubehandlet fødsels dep er ikke sjov at gå rundt med, for omverdnen synes jo bare man er lad, dum og egoistisk.

Anonym skriver:

 

Hvordan bruger/brugte i jeres barsel sammen?

 

Sagen er den, at kæresten og jeg har et barn på 3 måneder, han er født 3 måneder for tidligt, så vi er først lige kommet hjem fra hospitalet for godt 2 uger siden, og derfor har kæresten først taget barsel når vi kom hjem.

Jeg har lavet andre indlæg om kæresten og jeg om vores parforhold.

Og jeg undre mig sådan om hvordan en "rigtig barsel for manden er/burde være"?

 

Så derfor spørg jeg jer, og håber i kan svare lidt på det.

 

Min kæreste skal på arbejde på mandag og har så haft barsel i 2 uger! Han har kun EN gang givet vores søn mad (han får flaske) og vores søn skal jo ha mad hver 3. time, da han er født for tidligt - også om natten.  JEG rengøre flaskerne, han har aldrig spurgt om han skulle hjælpe. Han skifter en ble i ny og næ, med kommentaren "åhhhh nu igen" men han er blevet "bedre" og kan skifte 2-4 bleer om dagen uden kommentaren "ååååhhhhh hvorfor nu igen". Han har 2-3 gange taget vores søn med ind i stuen, da han hR været vågen, så jeg ikke blev vægget men skal selvfølgelig stadig op hver 3. time da min lille søn skal ha mad. Når jeg har sagt til kæreste. At vores søn altså skal i bad, kommer kommentaren "ej okay han har jo næsten lige været i bad" men nej det er så 4-5 dage siden. Han udskyder hele tiden badet og tilsidst må jeg jo igen selv gøre det. Det er mig der skal tage intervetiv (staves) til alting. Han sidder ikke så tit med sønnen, og når jeg siger "årh du skal næsten komme og se ham nu" så får jeg svaret "ja jeg har set det" og han kigget skævt over skulderen og nej han har jo ikke set det. Føler ikke han kender vores søn. Han har aldrig spurgt om vi sku gå en tur med barnevognen. Når jeg har spurgt "vil du ikke gi han mad" svare han "ååååh altså... Du er bedst ... Jeg gør det en anden dag" ??

osv. så kan i gætte jer til resten af tiden.....

Er jeg HELT forkert på den eller hvad eller hvordan foregår en "rigtig" barsel....? 

Han ligger lige nu stadig og sover, han er ååh så træt, men hvorfor? Jeg laver jo det hele... Og jeg elsker det!! Elsker at skifte ble på min søn og alt det andet, ville bare gerne ha at han var en del af det og af egen fri vilje...

Undskyld  "alle" mine indlæg, undskyld det blev langt og rodet, skriver fra IPhone....

Jeg synes ikke nødvendigvis han er en klaphat. Det er så meget nemmere at blive mor, end far. Han har jo helt ret - du giver garanteret den flaske bedst. Du er helt sikkert bedre til at skifte ham, og til at bære ham, og til alt.. Sådan var det herhjemme. Og jeg var dybt bekymret for, om min kæreste måske slet ikke ville være far alligvel. Jeg talte med ham om det, og han fortalte mig, at han bare ikke kunne finde ud af at holde vores datter. Hun var så lille, og han var sikker på, at hun gik i stykker. Måske din kæreste har det på samme måde?

Der kan også være tale om fødselsdepressioner hos mænd.
Hvad siger han, når i taler om det?

TeamRocket skriver:

Min mand brugte sin barsel med den første på baby, og på at sørge for jeg fik sovet godt og grundigt igennem til når han startede op på arbejde igen, han gik med barnevogn og nød at have barsel og nød at hygge om mig og baby.
Barsel med nr to- fik han fødsels dep er jeg sikker på men han ville aldrig til læge, han orkede ingenting, ville gerne, men orkede det bare ikke, bare det at sidde med sønnen var uoverskueligt. Det er jeg rigtig ked af men han fik jo ikke sådan en med vilje. Tror du det kan være det der er med din også? Min orkede kun at sidde foran computeren og det forsatte også lang tid efter barslen var slut. Tror det stod på til knægten var 6 mdr. Nu er der heldigvis intet og han hjælper til med alt, og forguder begge børn.
Men en ubehandlet fødsels dep er ikke sjov at gå rundt med, for omverdnen synes jo bare man er lad, dum og egoistisk.

Tak for dit svar. Han har ikke en depression , det er jeg ret sikker på

Madam Blå skriver:

Jeg synes ikke nødvendigvis han er en klaphat. Det er så meget nemmere at blive mor, end far. Han har jo helt ret - du giver garanteret den flaske bedst. Du er helt sikkert bedre til at skifte ham, og til at bære ham, og til alt.. Sådan var det herhjemme. Og jeg var dybt bekymret for, om min kæreste måske slet ikke ville være far alligvel. Jeg talte med ham om det, og han fortalte mig, at han bare ikke kunne finde ud af at holde vores datter. Hun var så lille, og han var sikker på, at hun gik i stykker. Måske din kæreste har det på samme måde?

Der kan også være tale om fødselsdepressioner hos mænd.
Hvad siger han, når i taler om det?

Han har ikke en depression det er jeg ret sikker på... Hsn gider bare ikke , virker det mere soM om, han er ikke til at tale med, når jeg nævner det for ham, bliver han tøse fornærmet og sådan stædig 

Anonym skriver:

 

Hvordan bruger/brugte i jeres barsel sammen?

 

Sagen er den, at kæresten og jeg har et barn på 3 måneder, han er født 3 måneder for tidligt, så vi er først lige kommet hjem fra hospitalet for godt 2 uger siden, og derfor har kæresten først taget barsel når vi kom hjem.

Jeg har lavet andre indlæg om kæresten og jeg om vores parforhold.

Og jeg undre mig sådan om hvordan en "rigtig barsel for manden er/burde være"?

 

Så derfor spørg jeg jer, og håber i kan svare lidt på det.

 

Min kæreste skal på arbejde på mandag og har så haft barsel i 2 uger! Han har kun EN gang givet vores søn mad (han får flaske) og vores søn skal jo ha mad hver 3. time, da han er født for tidligt - også om natten.  JEG rengøre flaskerne, han har aldrig spurgt om han skulle hjælpe. Han skifter en ble i ny og næ, med kommentaren "åhhhh nu igen" men han er blevet "bedre" og kan skifte 2-4 bleer om dagen uden kommentaren "ååååhhhhh hvorfor nu igen". Han har 2-3 gange taget vores søn med ind i stuen, da han hR været vågen, så jeg ikke blev vægget men skal selvfølgelig stadig op hver 3. time da min lille søn skal ha mad. Når jeg har sagt til kæreste. At vores søn altså skal i bad, kommer kommentaren "ej okay han har jo næsten lige været i bad" men nej det er så 4-5 dage siden. Han udskyder hele tiden badet og tilsidst må jeg jo igen selv gøre det. Det er mig der skal tage intervetiv (staves) til alting. Han sidder ikke så tit med sønnen, og når jeg siger "årh du skal næsten komme og se ham nu" så får jeg svaret "ja jeg har set det" og han kigget skævt over skulderen og nej han har jo ikke set det. Føler ikke han kender vores søn. Han har aldrig spurgt om vi sku gå en tur med barnevognen. Når jeg har spurgt "vil du ikke gi han mad" svare han "ååååh altså... Du er bedst ... Jeg gør det en anden dag" ??

osv. så kan i gætte jer til resten af tiden.....

Er jeg HELT forkert på den eller hvad eller hvordan foregår en "rigtig" barsel....? 

Han ligger lige nu stadig og sover, han er ååh så træt, men hvorfor? Jeg laver jo det hele... Og jeg elsker det!! Elsker at skifte ble på min søn og alt det andet, ville bare gerne ha at han var en del af det og af egen fri vilje...

Undskyld  "alle" mine indlæg, undskyld det blev langt og rodet, skriver fra IPhone....

Min kæreste brugte det meste af barslen på at køre rundt efter ting til mig - vi forsøgte ihærdigt at få amningen til at fungere så jeg ammede om natten hvorefter han gav hende en flaske osv

Jeg gjorde nok mest i starten, men han fes rundt og gjorde alt det omkringliggende og praktiske så jeg kunne fokusere på hende og amningen

Bad gjorde vi altid sammen de første par uger - lige nu er det kun mig der giver hende bad fordi det er lettest at gøre alene men hans arme er simpelthen for store til at han rigtigt kan holde+give bad nu her, så han må vente til hun kan sidde selv

Ofte er det mig der skal minde om bad og jeg er også den der sørger for det meste med hende, men han er tilstede når han er hjemme og jeg ved han gerne vil hende og det vi har gang i + han arbejder sindssygt hårdt så han skal også have ro til lige at slappe af ind imellem

Men jeg tager til træning ca 3 gange om ugen så hver tirsdag aften har han hende fx helt alene fordi jeg er til 2-3 timers træning inkl transport

Så jeg synes det fungerer rigtig godt her - ja jeg har hende mest, men det er også mig der er med hende i hverdagen og derfor bedst kan fx få hende til ro + tage de flasker hvor hun er overtræt og ikke rigtig vil spise osv.... tilgengæld er jeg ikke det mindste sekund i tvivl om at han vil os og hende - han var så ked af ikke at være med til at se første gang hun trillede fra mave til ryg osv

så hvis jeg var dig så ville jeg ikke være ked af det med de praktiske ting tror jeg ikke - men mere den der 'ligegyldighed' omkring hele situationen... den ville jeg være rigtig ked af

Hold da op.. Det lyder da godt nok som om han virkelig elsker at være far

Min storebror er lige blevet far og her skændes de om hvem der skal skifte ble på ham og hvem der skal gå tur med ham.. Hvert minut min bror ikke er sammen med ham, savner han ham.. Så kan slet ikke se hvordan din kæreste kan være sådan..

Du får lige et med på vejen.. Håber det bliver bedre..

Anonym skriver:

Jeg ved heller ikke hvorfor.. Ja vi valgte at få barnet begge to, jegtænkte meget på aport da jeg ik var sikke. Men har selvfølgelig aldrig fortrudt.. Han var helt overbevist om vi sku ha barnet og tøvede IKKE, heller ikkselvom jeg sagde hvor hårdt det er osv... :-S

Jeg kan bare så slet ikke forstå hvorfor de (du er jo ikke den eneste med sådan en kæreste/mand) ikke gider deltage og være sammen med den lille og dele opgaver og oplevelserne lige......