Jeg ved ikke, hvad jeg vil med dette indlæg (langt)

Anonym skriver:

 

Vi fik os en kæmpe snak i går/nat, og fik virkelig snakket igennem. Det endte med, at vi besluttede at få det til at fungere pga vores barn, da ingen af os vil kunne undvære hende i en ordning, hvor vi ikke vil se hende i en længere periode, og jeg ønsker ikke, at han ikke skal føle 110% at han er der, når den nye baby kommer..

 

Ingen af os ønskede at fortsætte, hvis det ikke var pga barn/børn, hus og den afhængig vi har af hinanden, men nu må vi kæmpe for det vi selv har begyndt, og troede på engang..

jeg forstår hvorfor du ikke ville fortsætte hvis ikke det var for børnene, da din tillid er blevet drudt.

Men hvorfor ville han ikke fortsætte hvis ikke i havde børn, hus osv.?

Anonym skriver:

 

Vi fik os en kæmpe snak i går/nat, og fik virkelig snakket igennem. Det endte med, at vi besluttede at få det til at fungere pga vores barn, da ingen af os vil kunne undvære hende i en ordning, hvor vi ikke vil se hende i en længere periode, og jeg ønsker ikke, at han ikke skal føle 110% at han er der, når den nye baby kommer..

 

Ingen af os ønskede at fortsætte, hvis det ikke var pga barn/børn, hus og den afhængig vi har af hinanden, men nu må vi kæmpe for det vi selv har begyndt, og troede på engang..

Synes aldrig man skal fortsætte et forhold hvis det kun er på grund af børnene.

For børnene bliver taberne for bruddet sker før eller siden, og de følelser man upåagtet kan "komme til" at føle til børnene vil være rigtig trælse..

Følelser man lige hurtigt tænker i forbifarten... hvis du da bare ikke havde været her så havde jeg ikke været sammen med ham.. osv osv...

Man bliver nødt til at tænke på sig selv frem for andre, også sine børn. Hvis du/I ikke har det godt vil jeres børn heller ikke få det godt.

Hellere forældre der er glade hver for sig end sure sammen...

Men det er svært, rigtig svært...

Hvis jeg var dig ville jeg tage fat i pigen hvis du ved hvem det er. For du får ikke den rigtige historie fra din kæreste. Spørge hende hvad der er forgået osv. Tænk ikke på børnene de vil være mere lykkelige med en glad mor. Du skal tænke på dig selv er du lykkelig ?

Anonym skriver:

 

Vi fik os en kæmpe snak i går/nat, og fik virkelig snakket igennem. Det endte med, at vi besluttede at få det til at fungere pga vores barn, da ingen af os vil kunne undvære hende i en ordning, hvor vi ikke vil se hende i en længere periode, og jeg ønsker ikke, at han ikke skal føle 110% at han er der, når den nye baby kommer..

 

Ingen af os ønskede at fortsætte, hvis det ikke var pga barn/børn, hus og den afhængig vi har af hinanden, men nu må vi kæmpe for det vi selv har begyndt, og troede på engang..

Hmm, ja det lyder jo altså ikke særlig lovende, når du selv siger det kun er pga jeres børn.. 

 

Men jeg håber da det kommer til at fungere og at i finder hinanden igen på et tidspunkt 

Stakkels dig hvor er det synd du står i sådan en dum situation.

Jeg ved, at jeg ikke bare ville kunne glemme det hele. Jeg tror følelsen af svigt og tanker om utroskab ville æde mig op.

Hvis det var mig og jeg så mig nødsaget til, at forstsætte forholdet af praktiske årsager, tror jeg at jeg ville gribe fat i pigen. Få en god snak med hende og gøre det klart, at det ikke er hende jeg bebrejder og forhåbentlig kunne skabe tillid og den vej finde sandheden....

Men hvis du mener du kan lægge det bag dig og i kan leve i et sundt forhold, så er det jo super modsat ville jeg gøre som ovenstående. Du fortjener ikke at gå og være ked af det og føle dig svigtet af den, der gerne skulle være din trygge base.

Stort knus