Frk. Himmelblå skriver:
Det var godt at læse!
Det brev skal gemmes. Jeg er lige ved at sige, det skal rammes ind og lægges under din kærestes hovedpude. 
Det er vigtigt at tilgive, men det er også vigtigt at huske. Jeg synes, du skal sige tak til kæresten for brevet, - gengælde hans kærlighed, men også fortælle ham TYDELIGT, at den situation, som han bragte jer i i går, - den vil du ikke stå i igen. Og hvis han vil diskutere økonomi eller for den sags skyld noget som helst andet, så holder du linjen åben, når du har overskudet til det, og når han er ædru.
Du må også fortælle ham, at det tillidsbrud han bedrev ved at slå dig oven i hovedet med at du går til psykolog, det kommer nok til at tage lidt tid at hele, så her må han være tålmodig og omsorgsfuld.
Sig det på en fornuftig måde, så skal han nok forstå, - det virker jo klart som om, han er en god mand ( om end ret tåbelig på nogle områder). Men få det sagt. Det SKAL ud - ellers giver du det nærig til at leve videre i dig. Det fortjener du ikke.
PS: Min mor er alkoholiker (mere eller mindre tørlagt for tiden). Efterhånden har vi alle alkoholproblemer et eller andet sted i familien. Tøv aldrig med at indrømme, der er ligesindede overalt. De gemmer sig bare lidt...
PPS: Din første linje skar mig dybt i hjertet "Jeg er anonym, for sådan er jeg også i virkeligheden" 
den første linie, skulle der have stået : For sådan FØLER jeg mig også i virkeligheden, men det gør jeg skam ikke, det var bare situationen med ham, følte lige pludselig han var meget langt væk fra mig, og jeg ikke kendte ham, med de hårde ord som kom ud af munden på ham. men bare rolig, jeg føler ikke sådan.
tak for dine råd om at få sagt det alligevel, men jeg tror faktisk det har været '' sundt '' at opleve dette, for det gjorde at jeg kan mærke hvor meget han faktisk betyder for mig... ja og omvendt. og jeg glæder mig til at starte på en frisk, og jeg ved at økonomien kan ødelægge os fuldstændig, men jeg havde slet ikke tanke på det igår overhoved, men kunne jeg jo tydeligt forstå han havde. jeg er sikker på vi nok skal få det godt igen, og brevet bliver gemt til evigt sker det igen , hiver jeg det frem med det samme 
...
ja , vi begge kommer fra en familie med 2 alkoholiker forældre, så ja det sidder inden i en et sted, hos mig håber jeg aldrig det kommer frem, jeg er SÅ bange for hvis det skulle ske, så jeg holder mig langt fra det som min psykolog siger: det er stærkt gået, for det er sjælne tilfælde at man kan lade det værer, når man er vokset op med det... Men min Søn skal ALDRIG opleve / igennem det jeg har i mit forfærdelige LIV, og tro mig, det kommer han ALDRIG til. Han er mit liv min lille øjesten han fortjener det allerbedste i HELE VERDEN 
