Dutte84 skriver:
I lørdags havde Julie's far fødselsdag.. Vi var blevet enige om at skulle fejre det sammen med vennerne... Vi var inde og aflevere hende.. Før vi gjorde det, glædede jeg mig til at hygge med vennerne, vidste os godt jeg skulle heller ikke give den fuld gas, skulle os tage mig af Julie...Det var svært at aflevere hende, i det hele taget tage fra hende.. Hun var i super gode hænder... Vi kommer hjem gør os klar til festen... Da gæsterne begyndte at komme, gled lysten bare total ud af mig.. Jeg savnede Julie ekstrem meget... Nå men jeg prøvede at drikke et par Cult Shaker og hyggede med vennerne.. I det hele taget, mit humør gik virkelig op og ned... Vi tog ind i byen, og var jo ikke så langt fra Julie... Det var svært og hårdt.. Jeg mistede helt lysten til et feste og tog faktisk hjem 1½ time efter....
Ja det er svært at skal aflevere sin datter, man ved de er i gode hænder...
mange siger man har det længe, svært med at aflevere sit barn ude til dagen efter.. Jeg har det rigtig svært..
Det var Julies Første gang ude om natten... Hun klarede det så flot, hun var ikke ked af det, hun har hygget sig rigtigt godt....
Hejsa.
Jeg forstår dig udemærket. Jeg er alene mor, og de første 4½ mdr, brugte jeg hvert eneste sekund med min skønne datter. Ingen fik lov at passe hende, ellers sidde med hende i mere end 10 minutter.
Da hun blev 4½ mdr, var det meningen jeg skulle til en fest. Men det aflyste jeg dagen før, mit hjerte kunne ikke bære det. Så da min "barnepige" alligevel allerede var kommet, gik jeg en tur med en i mødregruppen, uden min datter, men samtalen gik selvfølgelig på vores skønne børn!!
Da Milla-Victoria var 7 mdr tog jeg for første gang i byen, (med mødre-gruppen), mens den lille blev passet hjemme i min lejlighed så jeg kunne tage hjem til hende når jeg havde brug for det!! Jeg var i byen ca, 3½ time, men måtte tage hjem. Desuden skulle jeg ud og amme-ud 7 gange på den korte tid, da mine tanker kun gik på hende, og derfor satte gang i mælke-produktionen!!
Hun kom i DP, da jeg startede i skole i aug, 7½ mdr gammel, og selv om hun nu er knap 16 mdr og har været i DP i 9 mdr, tud-brøler jeg stadig hver gang jeg aflevere hende. Ofte er det sådan at når jeg skal hente hende, kan det bare ikke gå stærkt nok, så jeg halv-løber hele vejen derop for at hente hende....
Jeg føler jeg går glip af alt for meget i hendes liv, og at jeg burde være derhjemme med hende!!
For en mdr siden havde hun hendes første overnatning. (hos min far). HUn sagde intet til det! Men det knuste stadig mit hjerte!!!! og jeg for ud og hentede hende, med den første bus. (selv om det var meget få timer siden jeg kom hjem)
Så jeg forstår udemærket dine følelser omkring det!!
Og når alle omkring dig, siger det er noget pjat, og at du har godt af at komme ud på egen hånd, skal du lade det sive lige igennem!! - Du ved selv hvornår du er parat til det, og gør det ikke før, for det gør det bare værre!!
Knus Pernille som savner sin dejlige datter, men som nu vil ud på cyklen for at drøne op og hente hende
