Søger hjælp til indhold i mit liv.

Hej piger.
Sagen er den som de fleste nok ved at jeg har et piskesmæld.
Jeg skal starte ud i noget arbejdsprøvning efter sommerferien. Hvilket jeg både glæder mig til og er meget nervøs over. Da jeg ved jeg går mange smerter imøde. Da jeg stortset ikke kan klare at lave ret meget huslige pligter uden det giver ekstra smerter.
Kæresten er førtidspensionist og går også hjemme. Hvilket jo gør at vi går meget op og ned af hinanden, ogvi har stortset intet at snakke om mere.
Jeg har altid været typen der har haft hård fysisk arbejde og godt med krudt i røven.
Problemet er bare nu at jeg går og blive depri af at gå hjemme og der intet indhold i mit liv er.
Jeg har siden jeg var 15 ikke haft nogle veninder som sådan da jeg den gang valgte vejen udenom stoffer og druk, hvilket jo resulterede i at jeg blev meget alene fordi alle vennerne og veninderne forsvandt. Jeg har lidt meget over dette. og det er kommet dertil hvor jeg godtkan have rigtig svært ved at lukke nye mennesker ind i mit liv da jeg er utrolig bange for at blive såret. Men jeg ønsker utrolig meget at få nogle flere veninder synes bare det er rigtig svært.
Jeg har været meget kreativ med håndarbejde. Men da mit piskesmæld ikke altid tillader mig at kunne gøre disse ting kan jeg ikke gøre det ret meget mere.
Og jeg kan jo heller ikke få ret meget indhold i mit liv ved håndarbejde.
Sagen er den at det er begyndt at gå meget ud over vores forhold fordi jeg går og bliver så depri.
Og det knusser både kæresten og jeg fordi vi passer så utrolig godt sammen og vi har en datter nu som har beriget os på rigtig mange områder.

Men jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skal gære af mig selv mere. Har brug for hjælp.
Er der nogen der kan komme med nogle råd?

Op

Et skud fra hoften.. Har du overvejet at blive besøgsven? Der sidder mange enlige og ensomme mennesker i Dk.

Jeg ved ikke helt hvordan sådan noget foregår men det kunne måske være værd at undersøge.

Janni. skriver:

Et skud fra hoften.. Har du overvejet at blive besøgsven? Der sidder mange enlige og ensomme mennesker i Dk.

Jeg ved ikke helt hvordan sådan noget foregår men det kunne måske være værd at undersøge.

Hmm ja kunne være man skulle undersøg det. Tak for dit råd

michelledam skriver:

Hmm ja kunne være man skulle undersøg det. Tak for dit råd

Skal nok skrive hvis jeg kommer på mere. Det var bare lige det første der faldte mig ind.

Janni. skriver:



Skal nok skrive hvis jeg kommer på mere. Det var bare lige det første der faldte mig ind.

Tak søde.
Har kigget på det med besøgsven. Tror ikke den dur da de skriver flere steder at man skal være Stabil. Og den kniber lidt for jeg kan ikke forudse om jeg får mange smerter den dag. Og jeg synes det vil være enormt synd at jeg nogen gange kan risikere at skulle melde afbud pga for mange smerter.

michelledam skriver:

Hej piger.
Sagen er den som de fleste nok ved at jeg har et piskesmæld.
Jeg skal starte ud i noget arbejdsprøvning efter sommerferien. Hvilket jeg både glæder mig til og er meget nervøs over. Da jeg ved jeg går mange smerter imøde. Da jeg stortset ikke kan klare at lave ret meget huslige pligter uden det giver ekstra smerter.
Kæresten er førtidspensionist og går også hjemme. Hvilket jo gør at vi går meget op og ned af hinanden, ogvi har stortset intet at snakke om mere.
Jeg har altid været typen der har haft hård fysisk arbejde og godt med krudt i røven.
Problemet er bare nu at jeg går og blive depri af at gå hjemme og der intet indhold i mit liv er.
Jeg har siden jeg var 15 ikke haft nogle veninder som sådan da jeg den gang valgte vejen udenom stoffer og druk, hvilket jo resulterede i at jeg blev meget alene fordi alle vennerne og veninderne forsvandt. Jeg har lidt meget over dette. og det er kommet dertil hvor jeg godtkan have rigtig svært ved at lukke nye mennesker ind i mit liv da jeg er utrolig bange for at blive såret. Men jeg ønsker utrolig meget at få nogle flere veninder synes bare det er rigtig svært.
Jeg har været meget kreativ med håndarbejde. Men da mit piskesmæld ikke altid tillader mig at kunne gøre disse ting kan jeg ikke gøre det ret meget mere.
Og jeg kan jo heller ikke få ret meget indhold i mit liv ved håndarbejde.
Sagen er den at det er begyndt at gå meget ud over vores forhold fordi jeg går og bliver så depri.
Og det knusser både kæresten og jeg fordi vi passer så utrolig godt sammen og vi har en datter nu som har beriget os på rigtig mange områder.

Men jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skal gære af mig selv mere. Har brug for hjælp.
Er der nogen der kan komme med nogle råd?

Hvad med at melde dig til noget undervisning? Fx på VUC? Eller et eller andet kreativt kursus...

Er godt klar over a tdu måske ikke er så mødestabil, men jeg tænker at det ville være sundt for dig at få nogle nye indput og møde nogle nye mennesker (= potientielle venner)...

Jeg tog sygeplejerskepakken på VUC for snart 10 år siden - og det var det bedste år i mit liv. Fik nogle rigtig gode venner derigennem, og det var fedt at få udfordret hjernen. (havde vi mulighed for at jeg kunne videruddanne mig, havde jeg sgu hoppet tilbage på skolebænken) 

michelledam skriver:

Tak søde.
Har kigget på det med besøgsven. Tror ikke den dur da de skriver flere steder at man skal være Stabil. Og den kniber lidt for jeg kan ikke forudse om jeg får mange smerter den dag. Og jeg synes det vil være enormt synd at jeg nogen gange kan risikere at skulle melde afbud pga for mange smerter.

Åh nej så dur det nok ikke.
Hvad med piskesmælds foreningen? Har de ikke nogen forslag, arrangementer eller lign.?

Jeg er selv ramt af piskesmæld og det samme er min kæreste. Jeg er dog kommet mig næsten 100%, men min kæreste er førtids pensionist pga det.

Nessie har det også, måske hun kan hjælpe med ideer og så videre.

Holbæktrunten skriver:

Hvad med at melde dig til noget undervisning? Fx på VUC? Eller et eller andet kreativt kursus...

Er godt klar over a tdu måske ikke er så mødestabil, men jeg tænker at det ville være sundt for dig at få nogle nye indput og møde nogle nye mennesker (= potientielle venner)...

Jeg tog sygeplejerskepakken på VUC for snart 10 år siden - og det var det bedste år i mit liv. Fik nogle rigtig gode venner derigennem, og det var fedt at få udfordret hjernen. (havde vi mulighed for at jeg kunne videruddanne mig, havde jeg sgu hoppet tilbage på skolebænken) 

Ideen er god. Men igen endnu et problem. Jeg kan ikke sidde på en alm. Stol i mere end en time hvis jeg skal undgå for mange smerter.
En alm. Familiekomssammen er et helvede bagefter fordi jeg netop har siddet på en stol.

Det er så latterligt. Og virker utrolighåbløst meget af tiden. Fordi der næsten i alting er noget der giver mig endnu flere smerter.