løgn på løgn på løgn

Frk. Himmelblå skriver:

Kan du (I - for der er jo andre med problemet!) ikke prøve, - hvis I ikke allerede har - at gøre det fuldstændig klart at I er pissehamrendeflintrende fårking LIGEGLADE med, om han har ringet til rådigveren/røget/eller whatever, det handler bare om, at I gerne vil kunne føre en samtale som voksne mennesker, hvor man svarer hinanden ærligt!!! 

Eller det virker måske ikke? 

Jeg forstår ikke sådanne mænd, - virker håbløst umodent og ugideligt at svare med løgn... Og så er det jo ikke ligefrem respekt for partneren, som jo nemt kommer til at fremstå som irriterende kontrol-mor-typer..

Årh, jeg gad ikke...

Men held og lykke med det

Det har jeg prøvet. Sagde til ham i dag at jeg simpelthen ikke magtede at leve i et forhold der var præget af løgn og mistro..
Så får jeg bare af vide at jeg gør for meget ud af det, at det ikke betød noget og at det var ligemeget da det var en bagatel.. Men for mig er det jo ikke ligemeget og det forstår han ikke.

Anonym skriver:

Lige med det med banken jo der blev jeg lidt sur, forventede at han ringede fordi han igår ringede at jeg skulle i al hast sende en masse af sted for ham til hans rådgiver fordi der skulle være årlig gennemgang osv..

Men ellers synes jeg at jeg plejer at sige at han bare kan fortælle mig sandheden da jeg i bund og grund er lidt ligeglad, men bare gerne vil have et ærligt svar.

Kan godt forstå du bliver sur.. er selv kvinde såe det ikke for at rynke på næsen..  

Men det er desværre de fleste mænds forsvars mekanisme og ligegyldighed der kan drive os til vandvid sommetider..

Anonym skriver:

Det har jeg prøvet. Sagde til ham i dag at jeg simpelthen ikke magtede at leve i et forhold der var præget af løgn og mistro..
Så får jeg bare af vide at jeg gør for meget ud af det, at det ikke betød noget og at det var ligemeget da det var en bagatel.. Men for mig er det jo ikke ligemeget og det forstår han ikke.

Tror desværre ikke, han ændrer sig.

Så du må nok gøre op med dig selv, om du kan leve med ham.

Ikke alle mænd er sådan. Langt fra. Bare så du ved det...

Jeg spurgte lige en mand. Og svaret er nok ikke som du vil hører. "Det var ikke sjovt for mig at skulle lyve om små latterlige ting hele tiden men jeg var skide bange for den hystade- hun flippede jo ud ligemeget hvad jeg gjorde, jeg var ofte handlings lammet og havde lyst til at sige NEJ OG HVAD SÅ?!. Idet mindste kunne en løgn når jeg var heldig, udsætte det hysteriske anfald bare en dags tid." De 'kære' mænd har det altså heller ikke for nemt. Vi kvinder ER altså ofte det stærke og skræmmende køn og vi ved lige hvor vi skal ramme dem. Og mænd kan bare godt lide at leve simple liv, med simple ting, og ros. Lidt ligesom hunde
Spørg ham dog om du er for streng ?

Anonym skriver:

Jeg er drøn træt af min kæreste.. Han lyver om de mærkeligste ting..
-Han kan finde på at sige at han har ringet til f.eks. bankrådgiver, men hvis jeg spørger om jeg må se hans udgående opkald så er der intet opkald at spore. Og sådan er det hele vejen igennem!
Jeg spurgte ham tidligere om han - hvis han fik tid - lige ville ringe og forhører sig ift hvor langt de er med nogle papirer jeg har sendt afsted for ham. Jeg bliver simpelthen så pisse gal over at han skal lyve over sådanne små ligegyldige ting!!!

Når jeg så siger at jeg ikke bryder mig om at han lyver, at det gør mig gal, skuffet og ked af det så får jeg bare af vide at jeg er latterlig for rådgiveren sidder jo nok alligevel og kigger på papirerne osv.. Men det er jo ikke pointen!!!

Synes jo måske også det er lige i overkanten at gå fra ham fordi han lyver om sådanne ligegyldige ting, men jeg kan bare ikke fordrage folk der lyver! Det er totalt tillidsbrud - også selvom det er sådanne små ting,.

kan det være at han er autoritetssky...jeg havde engang en kæreste som var sådan. Dødirriterende. Men han kunne ikke virkelig ikke lide at ringe/tale med "autoriteter".

Min kæreste lyver også hver dag, med fuldstændige ligegyldige ting og siger det han tror jeg gerne vil høre. Nogle gange lyver jeg så tilbage, det virker opkvikkende, med lidt ligevægt. Men nogengange er det ligesom min egen personlighed bliver opløst, og jeg begynder at opføre mig ligesom ham f.eks. På job, det er derimod ikke særlig sjovt. Jeg holder ud, fordi vi har et barn på 2 år sammen, og jeg prøver bare at have et godt liv ved siden af, så det ikke fylder for meget, aner desværre ikke hvad man skal... Det er derfor jeg har læstdenne blog...