Hvad ville DU gøre?

Skriver som ano da det er utrolig følsomt og hårdt emne for mig..

Sagen er min neutraliserede tæve der snart er 5 år simpelthen ikke vil acceptere mit barn.

Hun er utrolig forsigtig og glad for ham når de ligger sammen og nusser på gulvet men så snart jeg ikke er hjemme og hun ser sit snit skider eller pisser hun på hans ting :/

Først lukkede vi af til værelset, så til hans værelse også til stuen... men hun formår at hoppe over et børnegitter og gøre det og hopper så tilbage igen

Jeg står der at jeg nærmest ikke magter hende mere...

Jeg elsker hende over alt og hende og jeg har været så mange steder sammen men kan simpelthen ikke holde ud hver gang jeg sætter nøglen i så skal man tænke ooooh shit hvad nu...

Hun er en utrolig talende/gøende race hvilket ofte resultere i at hun stiller sig helt over hvor han sover - sover han på værelset stiller hun sig foran døren og gør

 

Jeg er faktisk der at jeg igen igen igen igen igen igen igen igen igen igen igen igen overvejer om hun skal omplaceres - men det skær i mit hjerte for hun og jeg har et helt særligt forhold..

ALLE gæster, hilser altid først på hundene og nusser med dem før de ser min søn så det er ikke fordi det er den kæmpe store omvæltning...

I skal klart vise hende hvor hendes plads er i hierakiet og hjælper det ikke må I jo af med hende

aarhusmor skriver:

I skal klart vise hende hvor hendes plads er i hierakiet og hjælper det ikke må I jo af med hende

hun ved udemærket hvor hendes plads er og det er den plads hun ikke vil acceptere....

Modsat utrolig mange andre så foregår tingene herhjemme på hundesprog.

dvs gør hun noget hun f.eks ikke må så ignoreres hun totalt i xx antal tid - ligesom i en vild hundeflok...

Vi har altid talt hundesprog så hun ved udemærket hvad det betyder

aarhusmor skriver:

I skal klart vise hende hvor hendes plads er i hierakiet og hjælper det ikke må I jo af med hende

mit problem er jo at jeg vil hende det bedste.

og ved at hun har det bedst hos mig, og ved igennem hendes måde at opfører sig på ved min søn at hun er glad for ham - så derfor kan jeg ikke helt forstå hendes mønster...

har prøvet i 1 time at komme igennem til vores træner der bare ikke svare

Jeg har selv stået i en sådan situation med vores kat, vi måtte desværre erkende at det ikke duede ha hende, så nu bor hun på en gård og har det rigtig godt.

Hvis hun ikke forstår at hun skal acceptere den plads hun har, så er jeg sgu ked af at sige hun nok ikke skal være der. Din dreng kommer i førsterække, det er pisse hårdt at skulle af med et kæledyr, men det kan desværre være nødvendigt.

DLM skriver:

Jeg har selv stået i en sådan situation med vores kat, vi måtte desværre erkende at det ikke duede ha hende, så nu bor hun på en gård og har det rigtig godt.

Hvis hun ikke forstår at hun skal acceptere den plads hun har, så er jeg sgu ked af at sige hun nok ikke skal være der. Din dreng kommer i førsterække, det er pisse hårdt at skulle af med et kæledyr, men det kan desværre være nødvendigt.

ja det er nemlig desværre for man vil jo gerne det hele skal gå op i en højere enhed

 

Er bare i tvivl om hvor lang tid vi skal give hende før jeg ligesom siger så slut prut...

Hundene har altid haft en kurv i soveværelset men nu sover de i entreen pga hun ellers har lettet ben eller skidt op af hans seng - flyttede sengen så stoppede det dog men så fandt hun på at lege under hans seng om natten

Anonym skriver:

ja det er nemlig desværre for man vil jo gerne det hele skal gå op i en højere enhed

 

Er bare i tvivl om hvor lang tid vi skal give hende før jeg ligesom siger så slut prut...

Hundene har altid haft en kurv i soveværelset men nu sover de i entreen pga hun ellers har lettet ben eller skidt op af hans seng - flyttede sengen så stoppede det dog men så fandt hun på at lege under hans seng om natten

Jeg sagde stop efter 1 måned ca. der var det for meget.

Jeg synes det lyder som om hun er jaloux. Jeg ved ikke om en hund kan føle at hun bliver "degraderet" og bliver sat ned i herakiet?

DLM skriver:

Jeg sagde stop efter 1 måned ca. der var det for meget.

Jeg synes det lyder som om hun er jaloux. Jeg ved ikke om en hund kan føle at hun bliver "degraderet" og bliver sat ned i herakiet?

ja ok så har jeg godt nok givet det længere for det her har været on and off i 4 mdr snart og mit barn er ældre end det

 

jo det kan de nemlig sagtens gøre :/ hun får stadigvæk sine " ene" rettigheder i forhold til "resten af flokken" men hun var den eneste i næsten 3 år så tror hun er for vant :/

En adfærdsbehandler kan 100% hjælpe jer med det problem, det er faktisk et ret almindeligt problem, de fleste kan selv løse det men hunde er jo ikke ens, jeres kræver måske lige det ekstra. Prøv at ring og hør en ad, måske der er gode råd i kan bruge uden i behøver mødes. Det kan godt være lidt dyrt- men ikke dyre end det er det værd.

Hvis i ikke orker det, må du jo gøre op med dig selv om hun evt ville trives hos et ældre par uden børn eller om aflivning er bedste. Ingen er ihvertfald tjent med det der forgår nu.

TeamRocket skriver:

En adfærdsbehandler kan 100% hjælpe jer med det problem, det er faktisk et ret almindeligt problem, de fleste kan selv løse det men hunde er jo ikke ens, jeres kræver måske lige det ekstra. Prøv at ring og hør en ad, måske der er gode råd i kan bruge uden i behøver mødes. Det kan godt være lidt dyrt- men ikke dyre end det er det værd.

Hvis i ikke orker det, må du jo gøre op med dig selv om hun evt ville trives hos et ældre par uden børn eller om aflivning er bedste. Ingen er ihvertfald tjent med det der forgår nu.

som skrevet før har jeg i over en 1 time prøvet at komme igennem til vores træner  og hun svare stadigvæk ikke eller er optaget så derfor jeg ville bruge ventetiden på om der måske var en anden herinde der havde stået i det samme som havde "taget kampen" op 

 

aflivning - man afliver ikke en rask hund i min verden ligegyldigt hvad så det bliver aldrig nogen mulighed

 

men tak for du tog dig tid, vil håbe på der snart er en tilbagemelding fra træneren - for ser helst at hun kan blive her.