Han bliver agressiv når han drikker eller er sur

B&J skriver:

han lyver

du er bange for ham

han er agressiv

han virker meget jaloux også

du er bange for han gør jeres søn noget

hvad føler du når du læser det jeg skriver????

i mine øjne er i sammen fordi du føler dig tryk når han er sød osv.. det her er ikke kærlighed... og du og din søn fortjener meget bedre syntes du skal komme væk i en fart og der er ingen undskyldninger for man kan komme væk hurtigst muligt

Helt enig.

Hvad er det der gør, at det er svært at gå fra ham?

Vh. Louise

Du kan ikke ændre ham.
Du kan ikke påtage dig den KÆMPE opgave det er at ændre på hans adfærd.. det skal du ikke byde dig selv. Jeg har prøvet at hjælpe en mand, der ikke var i nærheden af så led som din kæreste, og det lykkedes mig ikke. For man kan ikke ændre andre. Heller ikke selvom du jo bare vil ham det bedste, så han kan styre sig selv..

Han vil sansynligvis forsøge af al magt at få dig tilbage, både den kærlige og den vrede side af ham. Men du kan jo ikke leve med den vrede side af ham, kan du? Du frygter den jo? Og den forsvinder ikke

Jeg ville samle mit grædende hjerte op for min og min søns skyld og forsøge at lukke ørene fra nu af - lukke helt af for ham. Og så gå min vej. Ellers mister du dig selv i det. Du skal jo ikke være til for hans skyld, men din egen - og din søns. 

Håber du har modet til at gå din vej. 

Mamalou skriver:

Helt enig.

Hvad er det der gør, at det er svært at gå fra ham?

Vh. Louise

Fordi vi lige har skabt os et nyt hjem sammen og han er den bedste når han er sød

Anonym skriver:

Fordi vi lige har skabt os et nyt hjem sammen og han er den bedste når han er sød

Det du fortæller, hvordan kan du kalde det et liv sammen?

Jeg havde taget min søn for laaaang tid siden og smuttet.. Undskyld hvis det lyder hårdt, men du må virkelig tage dig sammen for din søn's skyld!!!  Det er slet ikke fair over for ham, du ville aldrig kunne tilgive dig selv hvis din kærestes adfærd gjorde din søn ondt!!!

I sådan et tilfælde her, så er der ikke noget der hedder bagklog!! Man skal smutte før man overhoved begynder at skulle blive bagklog!

Tænk på din søn, du frygter jo din kæreste, så kan i UMULIGT have et godt forhold..

Det ikke sjovt den dag din søn ser mor blive banket af far (for der kan det ende, hvis du ikke går nu!!!)

Undskyld hvis det lyder hårdt, men det lyder ikke som om du vil indse hvor forfærdeligt et dilemma du sætter din søn i, og at du har et ansvar, at beskytte din søn ligemeget hvad!!!!

det ikke  nemt at pakke sine ting jeg ved det godt

de kan være så søde fra den ene dag til den anden

og man ser kun det bedste i dem, men vil sige gå fra ham nu detr der bliver ikke den kærne familie vi alle drømme om!

selvom han er dejlig når han er sød, hvad så næste gang er det så dig han sparker til istedet for tvet? eller måske din søn har slår-

søde for gud skyld tænk på dit barn og dig !<3

håber du træffer det rigtige valg kram

Mamalou skriver:

Helt enig.

Hvad er det der gør, at det er svært at gå fra ham?

Vh. Louise

det er trykheden i at være ved ham når han er sød osv. det er tit det der holder en tilbage kender det fra et tidligere forhold han var bare ikke sådan han sad blodt forand sin computer 24/7 OG til sidst måtte jeg erkende det her var ikke et liv for mig

Anonym skriver:

Fordi vi lige har skabt os et nyt hjem sammen og han er den bedste når han er sød

Kan du ikke selv se det? "Han er den bedste - når han er sød" Hvorfor i alverden skal du nøjes med en der er den bedste, når han endeligt er sød? Hvorfor ikke finde dig en der er den bedste, uanset humør?

Måske du ikke kan se det nu, men når du en dag tager dig modet og kommer ud af det der, vil du langsomt få øjnene op for hvad det er alle disse indlæg forsøger at få dig til at forstå: Tæsk hører bare ingen steder hjemme i et voksent forhold, men den eneste der er til at få trukket grænsen, er dig.

Anonym skriver:

 

Min kæreste og jeg har været sammen i 1 år, og har en søn på 2 måneder.

Jeg synes at der er/har været mange problemer.. 

Et af problemerne er, at han lyver. Der er en pige, som han snakkede med MEGET som i rigtig meget. Han har forbudt mig at snakke med andre fyre, og derfor synes jeg også at det skulle gælde for ham. Men har så tjekket hans Tlf, og de snakker stadig og når jeg spørg ham , lyver han om det og benægter. Hvis jeg konfrontere ham med det, bliver han sur og får det hele vendt , sådan så alt bliver min skyld. Når han bliver sur, råber han, bliver agrasiv, smider mig ud (det er vores begges lejlighed) og truer med at kaste mine ting ud over altanen og kalder mig f.eks. luder, so osv. Det såre mig meget. Bliver meget ked af det. Han kan godt lide at drikke Øl, og JEG synes at han har et alkohols problem i og med han ikke bare drikker 1-2 men 5-6. Han drikker ikke hver dag, men JEG synes at det er alt for meget og især nu vi har en søn. Når han har drukket 5-6 øl, bliver han små-fuld og ubehagelig og sådan agrasiv på en måde. Jeg bliver bange for ham og frygter ham. Det bunder nok i at han før (efter en bytur) kom hjem kl. 5-6 om morgenen og blev meget gal på mig (havde intet gjort) og kastede med en kop så den smadrede og sparkede til vores dyre b&o tv 2 gange så det var ved at vælte..  Jeg stoler ikke på ham, ikke en meter. Selvom vores søn er 2 mdr. er det mig der gør ALT. Han får flaske, og kæresten har endnu ikke interesseret sig i at prøve, når jeg spørg ham om han vil skifte vores søn siger han "nu igen?!!!!" vores lille søn skal i vad i aften, men kæresten er for træt til at bade ham, eller bare være med. Han kan ikke tåle at få noget negativt a vide som jeg er utilfreds med. Og han lyver hvis jeg spørg om han skriver med hende pigen (ikke at de skriver om noget specielt men princippet i løgnen) jeg må ingenting og han må alt... 

De her ting er sket meget, og jeg er bange for det skal ske når vores søn er her... Jeg har !@#$%^&* tænkt på at gå fra ham, MEN når han er sød og glad er han jo den bedste ?  

 

Hvad ville du gøre? 

 

Jeg er så ked af det igen nu, da jeg har set han lyver på hans Tlf... Hvis jeg nævner det for ham bliver han sur, og jeg vil ikke skændes, bliver bange for ham når han er sur...

det er selvfølgelig frygteligt for dig at leve sådan.

men her må man ikke være ego centreret og tænke på dig selv, her kommer din søn i 1 række !!! flyt for satan med din søn.. og søg forældre myndigheden...

det er ikke sundt for din søn at være omkring alt det som sker i jeres hjem. dit barn kan sagtens mærke angsten. at du er bange , nervøs mm, og det gavner ikke et barns udvikling.

jeg siger ofte til mig selv, skid hul i hvordan jeg har det , bare min datter har det godt!!! det vil jeg gøre alt for at hun har.

men du får det også bedre ved at flytte.. og er du bange for ar sige det til ham, så bare stik af! hjem til dine forældre, de vil 100% forstå dig!

det kan jo være det samme, at være alenemor eller gøre altting selv fordi samleveren ikke gider deltage i det.

jeg håber INDERLIGT du smutter fra ham, for din og den bettes skyld !

Mit brev er langtfra ment surt kun kærligt at jeg tænker på dig og dit barns behov og sundhed

Kan ikke sige hvad der er det rigtige for dig, selvom jeg ville anbefale dig at finde en du kan være glad og afslappet med.

Men jeg kan fortælle dig min egen historie: Havde et forhold der lyder lidt som dit, dog havde vi ingen børn sammen. Men han var meget jaloux, jeg måtte ikke snakke med andre fyre, men han måtte gerne, han drak ikke, men tog indimellem stoffer og spillede på spillemaskiner (han VAR ludoman). Han havde den opfattelse at kvinden skulle sørge for hjemmet, og blev sur hvis jeg spurgte om han havde en ide til aftensmad, for det var jo min opgave! Man vidste ikke altid lige hvor man havde ham. Han var dog ikke aggressiv, og det meste af tiden var han glad. Vi var sammen 8 år og havde det faktisk rigtig godt sammen når han var i godt humør.

Pludselig gik han fra mig, og det viste sig så at han havde været sammen med en anden (og mange andre i årenes løb, kom det senere frem). Jeg var knust. Men da jeg kom ovenpå igen, kunne jeg pludselig se hvor mange ting, der ikke havde været som de burde. Alle omkring mig sagde at jeg var blevet et helt nyt menneske med bedre humør og langt mere overskud!! Og de havde helt ret...

Nu er det snart 5 år siden, jeg har været sammen med min nuværende kæreste i 3 år, og vi har det helt fantastisk sammen. Du skylder dig selv at være i et forhold hvor du er glad hver dag, og tænker "hvor er jeg heldig at vi er sammen". Det er så fantastisk at bo sammen med en man stoler 100% på, og som stoler fuldt og fast på dig. Nu er der ingen regler for hvem jeg må snakke med og vi giver hinanden så meget hver dag gennem respekt og kærlighed. Hverdagen er blevet meget sjovere!!

Rigtig meget held og lykke med din beslutning. Husk at du sagtens kan få det ligesom jeg har det nu, der er masser af søde mænd derude som vil behandle dig som en dronning

 fra Nadia.